Herlufsholm sognerådsprotokol 1937-1942

Monteringen af Skolekøkkenet blev derefter drøftet. Man vedtog at anmode Arkitekt Kalleløv, Haslev, om at forestaa dette Arbejde, og det overlades til et Udvalg bestaaende af Formanden, Fru Emma og Villy Jakobsen Poulsen at søge at faa dette gennemført paa tilfredsstillende Maade og saa hurtigt, at Undervisningen kunde paabegyndes til 1. April 1937. Det vedtoges at anmode Sorø Amt om Tilladelse til at anvende de Penge, der er indgået ved Salg af Byggegrunde til Dækning af Udgifterne der er forbundet med Nyanskaffelser i Anledning af Skolekøkken og nye Skoleborde. Dog højst 6000kr Den i Mødet den 9. December 1936 behandlede Sag ang. Elektricitetsforsyningen i de bymæssig bebyggede Dele af Kommunen var til fornyet Behandling. Fra et af Elektircitetsforbrugen i Lille Næstved nedsat Udvalg forelaa en Skrivelse hvora fremgik, at Forbrugeren var utilfredse med den mellem de to Elektricitetsværker trufne Ordning, som man mener er i Forbrugerens Disfavør, hvorfor Udvalget anmodede Sognerådet om at være Forbrugeren behjælpelig med at faa truffet en mere tilfredsstillende Ordning af Sagen. Formanden oplyste, at der senere havde været afholdt et Møde mellem Næstved Byråds Elektricitetsudvalg på den ene Side og Repræsentanter for Sognerådet og det omhandlede Udvalg paa den anden Side. Efter dette Møde havde man under den 10. Januar modtaget en ny Skrivelse fra Elektricitetsudvalget, hvor dette Udvalg nærmere præcicerede Forståelsen af den første Skrivelse Sagen vedrørende som af den mellem de to Værker trufne Overenskomst. Sognerådet vedtog derefter at underskrive Overenskomsten naar Udvalget for Forbrugerne i Lille Næstved har erklæret sig tilfreds hermed. Formanden oplyste, at der nu var afsagt Kendelse i Kloaksagen. Kendelsen gaar ud paa, at Kloaken skal væe færdig ved Udgang af Aaret 1939.

Fra Socialmimisteriet forelaa et Cirkulære af 22/12-1936 ang. Loven om Uddeling af Kødkort. (Lov af 22/12-1936) hvoraf det fremgik at Herluf= holm Kommune i Henhold til nævnte Lov kunde anvende et Beløb af kr 3474,00 til trængende Personer i Kommunen. Det vedtoges at udnytte Loven fuldtud og at overlade det nærmere til Socialudvalget. Det vedtoges at fastsætte Dagen for de kommunale Valglisters endelige Besigtigelse til Torsdag d 25. Februar Kl. 16. Fra Politimesteren i Næstved forelaa til Erklæring et Andragende fra Mekaniker E. Cornelius Nielsen, Sandstræde 18, om Dispensation fra Brandpolitiloven ang. en "Esse" i Værkstedet. Andragenet anbefaledes. Fra 3 Beboere ved „La Courvej" forelaa Andragende om at faa opsat en Lygte paa næste vej samt faa flyttet en Lysmast fra Slagelsevej, saaledes at denne kommer på Hjørnet af Slagelsevej og „La Courvej". Henlægges, da man paatænker en Forandring af Gadebelysningen. Fra 7 Beboere ved Karrebækvej forelaa Andragende om at faa anbragt en Gadelygte paa Stedet, hvor Færdselen til Cykelstien gaar over Landevejen ved Karrebækvej 21 Bevilgedes paa de sædvanlige Betinglser. Aldersrentenyder Anna Kirstine Hansen, Jørg. Jensensvej 26, anmoder om et Tilskud til Renten i H.L. Larsens § 40. 5 stk. Bevilgedes 10 kr. mdl. fra 1. Februar 1937.

Tillægsligning foretages.

N.C. Ælkær Martin Jakobsen Albert Hansen Th Hansen Th. Hansen Eggers Hansen Peder Pedersen Carl Hansen Vilhelm Steffensen

Made with FlippingBook - Online magazine maker