Grænseforeningen for Næstved og omegn 1892-1992
A f H e n n in g Je ssen U dg ive t a f G ræ n se fo ren ing en for Næ s tved og omegn
G ræ n se fo ren ing en for Næ s tved og om egn 1892-1992
Næstved Tidendes Bogtrykkeri
...HVOR DEN LOKALE KUNDE ER I CENTRUM
Bliv medlem af Grænseforeningen Et medlemsskab af Grænseforeningen for Næstved og Omegn opnås ved at indsende denne kupon:
Navn: _________________________________________________________
Adresse:
------------------------------------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------
Postnr: ___________ By:
Tlf: ______________________ Sendes til: Grænseforeningen formand Jette Hansen Søledsvej 13, Toksværd, 4684 Holme-Olstrup.
23
FORMÆ ND I SØNDER JYSK FO R EN IN G / GRÆ N SEFOR EN ING EN FOR NÆ STVED OG OM EGN 1892-1992
1892-1897 1897 -1909 1909-1916 1916-1926 1926-1928 1928-1967 1967 -1976 1976-1982 1982-
Læge H . H ansen , Næstved Læ rer Viggo Wulff, Næstved
Sognepræst C . Schamby, Herlufsholm Sognepræst Chr. Knudsen , Næstved S tationsforstander G. R . I. Bakke, Næstved Sygehusinspektør H . C . T . Møller, Næstved Førstelærer P. E. G ah rn , Rislev Jou rna lis t H . L. Møller, Næstved Bedriftssundhedsplejerske Je tte H ansen , Toksværd
GRÆ N SE FOR EN ING EN FOR NÆ STVED OG OM EGN BESTYRELSEN 1992 Je t te Hansen (fmd.), Søledsvej 13, Toksværd Hans Andresen (kasserer), Rønneparken 18, Næstved Bodil Billehøj (sekretær), Sortebrødregade 11, Næstved
Aage Frost, Trælløsevej 1, Herlufmagle Erik K jær, Skårensvej 11, Vallensved Karl Hansen , Gambakkevej 9, Dysted Erling Petersen, Elmevej 17, Glumsø H enn ing Jessen , Slibemestervej 15, Fensmark 22
NB
Fensmark, april 1992 Fra de hundrede års Sønderjysk Foren ing og G rænseforening er der gemt meget arkivmateriale. Det beror, hvor det skal være: på Næstveds Stadsarkiv. Protokoller (med mange udklip, udførlige m anuskrip ter, spændende korrespondancer) og meget andet udgø r samlet en meget stor arkivmængde. U nde r denne skildring af hund red -å re t er en hel del kommet for en dag om et stykke foreningsarbejde, som ha r været utrolig omskifteligt og bogstaveligt talt ha r fulgt grænselands-»konjunkturer- ne«. Det kan være vigtigt at understrege , at der som noget selvfølgeligt er udført et sejt foreningsarbejde gennem de hund rede år - og at dette arbejde har haft et stærkt ku lture lt islæt, hvor frem trædende ku ltu rpe r sonligheder har været gæster og talere i foreningen. Gennem årene møder m an vekslende perioders stærke personer - nævnt i flæng: Forfatterinden T h it Jen sen , professor Vilh. Andersen, professor Vilh. la Cour, forfatterinden Ed ith Rode, skuespillerinden Ellen Malberg, vandre læ rer Niels Kjems, general Vagn Bennike, søn derjyden Peter G rau og andre. Korrespondancen er fra Næstved gået til mange sider, og indsat i protokollerne finder m an b l.a . breve fra den store personkreds, som gennem årene ha r været inddraget i det sønder jyske arbejde i byen: Skuespillerinden Ingeborg B ram s’ svar på en invitation fortæller meget om et travlt og engageret menneskes tanker. Mere håndfast, men lige interessant, kan det være at læse et brev fra daværende statsm inister K nud K ristensen , der senere måtte afgive regeringsmagten på en Sydslesvig-holdning. Jeg forestiller mig ikke, at jeg ha r fået alt med. Det ha r heller ikke været meningen. Til gengæld ha r jeg forsøgt at give et afvekslende billede af en forening og dens liv i en by og på en egn og håber, at det er lykkedes. Jeg ha r valgt mellem mange tusinde no ta ter og sider - og har ganske sikkert ikke haft held til at få lige det med, som andre kunne synes var interessant. Det er naturligvis lidt trist, men valget har været mit alene. H . J .
21
På et tidspunk t, hvor europæiske samarbejdsrelationer er unde r u d vikling og ændring , og hvor de baltiske lande er rykket D anm a rk næ rmere, er det na tu rlig t, at samarbejdsbånd mellem Foreningen N o r den og G rænseforeningen bliver tæ ttere. Store muligheder for et rigt kulturelt samarbejde over grænsen venter på at blive b rug t. G rænseforeningen for Næstved og omegn ha r i et par omgange gjort noget for dette ved sammen med museet i Næstved at formidle præsen tation af billedkunst fra Sydslesvig - i det ene tilfælde i form af en vandreudstilling , som fra Næstved fortsatte til andre af landets grænseforeninger. Foreningen er på vej ind i et nyt hund red -år . Det kan ske med baggrund i en optim isme, som vokser frem i takt med visheden om danskhed som en na tu rnødvend ig del af et folks identitet, mens Europas grænser brydes ned - uden derfor at forsvinde. Det er den optimisme m an finder i den nye danske sang, »Stenen slår smut på det danske vand« fra G rænseforeningens priskonkurrence, udskrevet i an ledn ing af 70-året for Nordslesvigs genforening med Danmark:
»Danmark, i dag brydes grænser ned med et Europa i fred Grænser du ikke kan standse ved Hele din Jord er med Denne levendeJord hvor syd, vest, øst og nord er tæt på hinanden«! (Søren Eppler - 1990)
20
Et behjertet formands-forsøg på ved samme lejlighed at give foren in gen et andet navn, faldt til gengæld til jo rden . M an skal naturligvis heller ikke gå for hurtig t frem . . . Ganske apropos beskæftigede taleren samme aften, H ans K r. S ten bæk, sig med, hvordan m an får unge interesseret i Sydslesvig-arbejdet. Han foreslog ungdoms-udveksling til G rænselandet. Venskabsforbindelse til Kappel og Kaj Munk-skolen blev besluttet i 1970, mens til gengæld en genforeningsfest, der skulle have inddraget Gunderslevholm, »desværre m å tte aflyses på grund af uheldige om stæn digheder«. Lakonisk tilføjer protokollen, at m an vil forsøge at indhente det forsømte, men siger iøvrigt, at »forståelsen for det sønderjyske arbejde er svindende«. Kontakten til Kappel forblev spinkel. Fra Næstved sendtes støtte beløb, men et udvalgsarbejde om Kappel-forbindelsen var resultatløst. Det gik bedre i 1978, hvor der blev lagt op til venskabsforbindelse til De nationale Frisere. Form idleren var Fr. Rudbeck. Første friser-besøg i Næstved gennemførtes i maj 1980. Den kontakt har kunnet fastholdes siden. F ra Næstved fandt det første besøg i R isum sted året efter. GRÆ N SEFOR EN ING EN - EN KEND SGERN ING Grænseforeningen for Næstved og omegn blev en kendsgerning på generalforsamlingen i 1982. Det var Sønderjysk Forening, der startede - og Grænseforeningen, der sluttede 90 års fødselsdagsgeneralforsam lingen! Ved samme lejlighed blev det besluttet, at »renter (af foreningens midler) anvendes til foreningsarbejdet på lokalt plan, samarbejdet med De Nationale Frisere og til hum an itæ rt arbejde«. Mellem revl og krat i en forenings hverdag sm u tter der nu og da nogle små glimt med i en protokol, hvor en stemning lysende klart slår igennem - som nå r det hedder: »Ad 3. In tet - udover den sædvanlige konstatering af medlemmernes ret ringe interesse for foreningens arbe j de«. En afgrund af resignation - i få ord. Tja. Det er der ikke så meget at sige til. Ud over det positive i, at både oplysnings- og kon tak tarbejde - og indsats overfor specielle projek ter går videre. 19
1967-1992
»Nej, du vil Æ t og Fortid ej glemme, du vil ej spilde Brødrenes Blod, vil ej vor gamle Moder beskæmme, ej hugges løs fra Stamme og Rod! Sammen vil vi dele Fare og Ære, sammen vi Frihedsbanneret bære, sammen vi vorde vil, hvad vi ere: Led a f det høje, herlige Nord«. (Carl Ploug)
G rænseforeningen for Næstved og omegn afløste først Sønderjysk Forening for ti år siden. I 90 år fastholdt foreningen sit oprindelige navn. Forsøg på at lægge sig navnemæssigt side om side med hovedfore ningen m åtte opgives - indtil 90 års fødselsdagen i 1982. På dette tidspunkt sluttede årtiers »same procedure as last year« - inden det blev til århundreders! M odern isere t på navne t går foreningen videre med de opgaver, som udviklingen i dens arbejde i det sidste kvarte århund rede ha r ført den ind i: salg af Dybbølmæ rker, af Sydslesvig-julemærket (i begge tilfælde en form for indsam ling), salg af landslotteri, oplysnings arbejde om grænselandet og forbindelser til De nationale Frisere (samt i en bredere ramm e - sydslesvigske feriebørns ophold i Sydsjælland). Der er såmænd nok at tage fat på - og der skal slides mere for at opnå resultat, fordi tilslutningen til møder og and re arrangem en te r er dalet. G rænseforeningen h a r gennem de senere å r med resultat lært sam arbej dets kunst - med kulturelle foreninger og institu tioner og med f.eks. Foreningen Norden . Den gamle lære om samarbejdets værdi og fælles skabets styrke h a r sat sig spor.
SLUT MED EN UNGDOM SKRED S
Tilbage til protokollaternes delvise kronologi. I 1968 blev foreningens »ungdomskreds« sløjfet. Det var sådan set også meget hensigtsmæssigt, for - som det hedder - »den findes ikke i dag«. 18
syntes, at bestyrelsen var for ensidigt sammensat og ønskede »talere fra den modsatte lejr«. Indlægget havde en undertone af de modsæ tninger, som netop i de å r prægede Næstved. Et svar lød på, at foreningen håbede at »have tilslutning fra alle kredse i befolkningen«. Og det var så den krusning. Med engagement og god tilslutning gik arbejdet i foreningen videre. Medlemstallet var højt, og ønsket om at bidrage stort, men som årene gik (i 1950’erne) skete der en vis afdæmpning af aktiviteten - selvom det skal noteres, at der ved 60 års jub ilæe t i 1962 var mere end 3.000 medlemmer i Sønderjysk Forening. Der var mange om arbejdet, men helt forkert er det alligevel ikke at slå fast, at da H . C. T . Møller ved 75 års jub ilæe t i 1967 trak sig tilbage, betød det slutningen på en form for Møller-æra. M ed nerve og sjæl havde han lagt næsten 40 års intenst arbejde for danske i Sydslesvig, for Grænselandet og for en idé.
»Hvert skimlet skrift, hver skjoldet alterbog har gemt et gran a f slægtens ve og våde, nu skal de røbe mig, hvad vejjeg drog, og løfte mig en flig a f livets gåde«. (Jeppe Aakjær)
17
Et forsøg på at bringe et budskab . . . Ganske imponerende er en summarisk gengivelse i foreningsprotokol len af aktiviteten i 1945 med 335 til generalforsam ling i februar! Og 600 i Set. Peders kirke til Valdemarsdagsmøde og gudstjeneste 15.6.1945. Men da var freden rigtignok også »brudt« ud. 1946: Davæ rende statsm inister K nud Kristensens tak for invitation til møde i Næstved (original-kort i protokollen). Han samlede 750 tilhørere. Og samme år gik en efterårsstorm over Næstved, da en ellers udadtil ret formel formand for Sønderjysk Forening, H . C. T . Møller, vredt protesterede mod Sydslesvigsk Udvalgs aktiviteter i hans forenings om råde. Holdt foran! Møller ønskede ingen konkurrence. Skarp tilrettevisning til stationsforstanderen i Næstved, Hollesen, og Saltø-skovrider W ielandt, som ville til at lave Sydslesvig-oplysning i Præstø amt. Og indsam ling. De havde gjort regning uden formanden for Sønderjysk Forening . . . og derved blev det. T IL »VANDREVUGGER« I SYDSLESVIG For at der kunne være noget for begrebet »vandrelærere« at tage sig af i Sydslesvig, var det ganske praktisk også at holde gang i et begreb som »vandrevugger«. I 1947 sagde D irek toratet for Vareforsyning nej til en Næstved- ansøgning om at måtte sende 200 bleer til otte spædbørnsvugger i Sydslesvig. D a tallet blev sænket til 100 bleer, som skulle benyttes til såkaldte »vandrevugger«, gik ansøgningen igennem . En forunderlig tid. Ligeså forunderligt var det, iagttaget 40 år senere, at man i 1948 for pr. bil at komme til indvielse af Husby-skolen, som ungdomskredsen i Næstved havde fadderskab for, måtte søge politimester L. Dyrlund: »Man tillader sig at søge om tilladelse til, at vaskeriejer R . Løwes bil må køre fra Næstved til grænsen og retour«. Næstved-udsendingene kom afsted. Et af de meget store »tag« i foreningen var indsam lingen til den danske skole på Isted Hede. I 1949 var der nedsat et udvalg i Præstø amt med henblik på at samle 85.000 kr. til formålet. I 1951 på kong Chr. X ’s fødselsdag (26. sept.) fik Dansk Skoleforening i Sydslesvig overdraget Isted-skolen. Alle de nødvendige pengem idler var indsamlet - og lidt til. 15.000 kr. (et »overskud«) fik den danske skole i Bydelsdorf. Der kom lidt politisk sus ind på en generalforsam ling i 1948. Den socialdemokratiske avis i Næstved, »Sydsjællands Social-Demokrat«, havde fået en redak tør med sønderjyske interesser. H an (Jac. Ragne) 16
1942-1967
»Dog ej allef i k Sol! - Hvor vi samles til fest, vil vi først mindes dem sønden Fjord. De skal vide, de altid dog stander os næst, vi er eet, Dansk Sønden og Nord«!
Den tyske besættelse af D anm a rk gjorde betingelserne for sønderjysk arbejde, indsamlings- som oplysningsmæssigt, vanskelige. For ikke at ødelægge de få og spinkle muligheder, var det nødvendigt at arbejde uden alt for stor udadvend thed . Diskret og så lidt synligt som muligt var devisen. De snævre ramm er for aktivitet m åtte alle lære at indrette sig på, når man fortsat ønskede at gøre noget. I Sønderjysk Forening gav m an ikke sådan lige op. Imponerende var det, at herrekoret »De Danske« kunne give to koncerter i Næstved i oktober 1943 - få uger efter, at den tyske besættelsesmagt den 29. august havde sat det danske forsvars sidste enheder ud af spillet, på G ardehusarkasernen i Næstved (som andre steder i landet) efter væbnet overfald og kamp. Nogen betænkeligheder var der, men koncerternes gennemførelse måtte virke som en værdig afstandtagen fra tyskernes fremfærd i D an mark. Ikke mindst fordi m an - efter at have fået polititilladelse - holdt sig indenfor et snævert udgangsforbuds ramm er. Politik måtte ikke drøftes, men det gjorde ikke den danske tilkendegivelse m indre . E FTER BESÆTTELSEN På første side i forhandlingsprotokollen, der starter 1945, er - uden bemærkninger - indklæbet et citat fra den svenske »Socialdemokraten« (1.5.1945): »Danmark kom i forbifarten til at forsvinde som centralt og selvstændigt rige. Dertil behøvedes ikke engang motivering. Den aldeles forsvarsløse spilder man ikke engang ord på. Den, som gør sig til får, kan opsluges af ulven. Sådan er V ildmarkens lov. Illusionen om, at et afrustet land skulle bestå ved siden af rustede naboer, ha r fået en tragisk opløsning med tilfældet D anm ark . Det mødte uden sværdslag sin g rum me skæbne. Kun det folk, der forstår at dø for sin frihed, kan leve i frihed«. 15
Sønderjysk Forenings ungdomskreds havde 29. maj 1940 aftenudflugt til M ogenstrup . H e r hedder det, som en afspejling af besættelsens ændrede hverdag: »Husk at mørklægge Lygterne«! Det blev nok gjort. I august 1940 var der foreningsmøde. H e r sang m an til indledning: »Stå fast du lille flok, stå fast«, og der blev til mødets deltagere bl.a. sagt: »Foreløbig er det nu vor pligt at tåle og tie. V o r konge har krævet det af os, og af vor fri vilje følger vi hans bud . . .«. Dette blev fulgt op den 26. september 1940 med en konge-fest i storslået tilrettelægning, med fanemarch og 600 deltagere, hvis hyldest gjaldt kong Chr. X ’s 70 årsdag. Sidst på året 1941 var der - fra Vestre Fængsel i København - takkebrev til Næstved (for tobakshilsen til fængslet) fra dr. phil. Vilh. la Cour. 28. nov. 1941 skrev la Cou r b l.a . fra fængslet (hvor han var fængslet af »hensyn« til tyskerne i landet): »Nu er der kun tre uger tilbage. U tålmod igheden stiger, og der er netop så meget i øjeblikket, som kalder derhjemme. M en man må jo ruste sig med tålmodighed - i dette som i and re forhold«. Landet var besat.
»Kongernes konge! ene du kan skærme vort elskede fædreneland! Herre , du ene kan sejren os forlene, værn om vort herlige og ældgamle Dan«. (Ad. Recke)
14
Um iddelbart ikke nogen stor opgave at løse - men én b land t mange, som nødvendigvis skulle klares. Foreningsarbejdet havde i 1930’erne gode betingelser. Dybbøldags-festen i 1937 samlede 6-700 deltagere. De fik en god aften med - som det hed - »en veloplagt Vilh. Andersen på katederet«. Professoren kunne udløse næsten olympisk begejstring, og det samme kunne en meddelelse om 25.500 solgte Dybbølmærker!
H ER LO V IA N ER E V ILLE SELV I 1938 var der pludselig to sønderjyske foreninger i Næstved-om rådet. På Herlufsholm oprettede eleverne deres egen forening, som tilmeldte sig hovedforeningen i København . Herlufsholm -foreningens formand, A. Reedtz-Thott, lagde dog ikke skjul på, at herlov ianerne imødeså et intim t samarbejde med Næstved-foreningen. Et tilsagn kom prompte. Vigtigt for Næstved-foreningen var det også at få understrege t, at foreningen på Herlufsholm skole alene var for disciple, en ren elevfore ning, og at der ikke ville opstå konkurrence om andre mulige medlem mer. Samarbejdsglæden blomstrede fuldt ud med herlovianer-tilsagnet om »ganske som tidligere at sælge Dybbølmæ rker og afregne i Næs tved«. - Statistikken led ingen skade.
*
Det gik mod krig i verden. Igen. 3.11.1939 var der i Sønderjysk Forening møde med professor Vilh. la Cour. I møde-optakten hed det: »Frie lande og folk er knust og und e r trykte, en verden står i flammer og ingen tør spå om udfaldet af dette Ragnarok. Også vort lille land har i beskedent, så beskedent, omfang i frygt for, hvad krigen kan bringe, truffet de allermest påkrævede fo ran staltninger for at hævde og bevare frihed og liv. Udad til står vort folk enigt, og kan vi end være indbyrdes uenige om arten og karak teren af vort våbenværns omfang, går vi dog alle trofast og uden tøven til den post og det hverv, der bliver os betroet«. Foreningen arbejdede videre. Der var tilrettelagt møde til 8. april 1940 med overlærer Johs . Fosmark om: »Fire å r som læ rer i Sydsles vig«. Dybbøldagen blev til Den sønderjyske Dag - med indsam ling af penge, ikke mærkesalg, men protokollen fortæller intet om um iddelbare reaktioner den 9. april 1940, da landet blev besat. 13
Sendemandsmødet i maj 1932 satte Næstved på den anden ende. Sendemænd (som de stadig hedder) fra hele landet samledes i Næstved til forhandlinger og til fest. F ra Sydslesvig var der naturligvis også gæster. Munkebakken blev ramm en om Sendemandsmødets slutning: et of fentligt folkemøde, hvor der var taler af dr. phil. Vilh. la Cour, domæ neforpagter Jø rg en Lorenzen, Rønhave , og kredsdagsmand Jø rgen Sø- gaard, Ja ru p lu n d . OG ET BY -JUB ILÆUM Somme tider kommer tingene til at hænge sammen på en særlig måde. G rænseforeningens sendemandsmøde i Næstved fik indflydelse på Næstveds 800 års købstadsjubilæum i 1935 - for en af gaverne til den 800-årige by var genforeningsm indet på Munkebakken . Tu ristfo ren in gen, Landboforeningen og Sønderjysk Foren ing stod sammen om gaven med genforeningssten og talerstol og med ordene »Sten til sene slægt skal mæ le/troskab flytted grænsepæle«. Ideen til m indet for genforeningen opstod (ikke sært), unde r udvalgs arbejde før G rænseforeningens sendemandsmøde i Næstved. Fra idé til hand ling var der ikke særligt langt. Det var der heller ikke i 1933, da presset fra syd ved den danske grænse blev forstærket. Nazismens gennem b rud trak linier gennem Sydslesvig og Sønderjylland. D e r blev stillet stærke krav til dansk indsats og støtte til grænsevæ rnsarbejdet. T ilslu tn ingen til grænsevær net var massiv. I deba tten tog en Rislev-bo del: »Gårdbestyrer Arne Hansen , Rislev, talte som formand for VU i Næstvedkredsen og oplys te, at hans forenings 1.000 m ed lemmer frem tidig hvert år vil bidrage 100 kr. til »Det unge Grænseværn«. Arne H ansen , Rislev, var gennem en årrække medlem af Grænsefor eningens hovedbestyrelse. EN SÆRL IG OPGAVE Indsam linger og støtte til opgaver syd for grænsen h a r i Næstved gennem årene været mangfoldige. Sygehusinspektør H . C. T . Møller var som formand - næsten gennem 40 å r - u træ tte lig som initiativtager. En særlig opgave opstod i 1932, hvor G rænseforeningen af økonomiske grunde måtte ophøre med støtte til »Børnelæsesalen« på Flensborghus. Sønderjysk Foren ing i Næstved stillede op i stedet og sørgede for at den nødvendige sum hvert år kom frem. 1.500 kr. garan terede man. Bag opgavens løsning stillede de sønderjyske foreninger på Stevns, Møn og Sydsjælland alle som en op - og reddede børnelæsesalen. 12
behov for en egentlig kønskvotering. Og ved 100-året er der rettet helt op på tingene med Je t te H ansen på formandsposten. Sønderjysk Forening i Næstved ha r i medlemstal været stor - og medlemstallet ha r på en række om råder givet styrke til vidtrækkende nationalt arbejde. Frem til 1942, da 50-året var nået, blev antallet af medlemmer øget støt fra 310 til 2.007. Ved 60-året i 1952 var der mere end 3.000 medlemmer i foreningen. Engagementet for de dansksindede syd for grænsen var stærkt. I småt og stort gik det sønderjyske arbejde efter et mønster, der passede Fint til Næstved og Næstved-egnen. Foredrag og sognemøder kunne samle mange mennesker - og da forestillingen »Tidsbilleder fra 1848-1849-1850« gik over scenen, opført af d ile ttan ter fra egn og by strømmede folk til. Seks gange blev forestillingen vist, 1.000 tilskuere - og (væsentligst) 500 nye medlemmer af foreningen, der bland t hverve- midlerne også brug te d ilettan ten . En detaille fra et referat (1931): » T a l e n . . . var holdt med stor kraft«(!) Stedet var M ogenstrup kro, anledningen et sognemøde (blandt mange) og referenten kan fortælle, at der også var underho ldn ing : »Ved kaffen sang fru Vendelbo Jacobsen , accompagneret af sognefoged Ole Fr. Olsens da tter, en del sange unde r livligt bifald«. Der er forresten altid blevet sunget meget i Sønderjysk forening - fra »Den blå Sangbog«. STO R OPGAVE I NÆ STVED Næstved var hjemsted for Grænseforeningens sendemandsmøde 1932, samme år som foreningen fyldte 40 år. Opgaven var stor. I Næstved begyndte man at arbejde på den flere år i forvejen. Arsmøde- udvalget samlede Næstved-borgere: am tm and G. Toft, købm. Chr. Lorenzen, skovfoged N. C. Æ lkær, købm. Peter Andersen, grosserer E. L. Demuth , gdr. L. P. F randsen , husm and Ju l . Jø rgensen , inspektør H. Borre, trafikass. G. R . I. Bakke, bogholder V. Bering, detailhand ler Jens Jørgensen , red. H . P. Olsen. I god tid inden da var der udnævn t æ resmedlemmer i Sønderjysk Forening: sidste veteran i foreningen fra 1864, smedemester Adolf Christensen, Sandstræde, og de to endnu levende fra stifterkredsen, købmand L. P. Ferd inand og tobaksfabrikant A. Reiff. (1931). Et halvt år før det store sendemandsmøde var der fest og generalforsam ling. Foreningen fyldte 40 år. Det gik ikke stille af. 500 mennesker i T ea te rsa len (Bygningen). Festtalere var G rænseforenings-formanden , rek tor H . P. Hansen og gårdejer Pe ter G rau , Als. I samme år etableredes ung domskredsen i Sønderjysk Forening. 11
1917-1942
»Det sker, hvad som et Drømmesyn har straalet for vor Tanke! Til Sommer vajer Dannebrog igen på Dybbøl Banke«! (Fra «Det lyder som et Eventyr« a f Henrik Pontoppidan 1918)
Det kneb med stemningen ved en sammenkomst for Sønderjysk Forenings medlemmer på Bygningen ved afstemningen i zone 2, 14. marts 1920. Udfaldet betød mange dansksindedes forbliven under tysk regime. Genforeningsfesten, som i Næstved blev holdt 26. september, Kon gens (Chr. X) fødselsdag, blev til gengæld en strålende glad sønderjysk aften på »Axelhus«. I sommeren 1923 var 40 sydslesvigere på besøg hos Sønderjysk Forening i Næstved - en god trad ition var sat igang og ha r siden (med stop unde r den anden verdenskrig) skabt en række menneskelige kon tak ter mellem Sydsjælland og Sydslesvig. Indsam linger tog fart efter genforeningen. Der var opgaver nok at tage fat på syd for grænsen, og Næstveds befolkning gav med glad sind. Salget af Dybbøl-mæ rker på Dybbøldagen 18. april (eller en dag nær denne dato) udviklede sig flot. Der blev samlet tøj, fødevarer og penge - o g i 1927 blev mange kræfter sat ind på storindsam lingen til »Landevær net«. Præstø am ts-kom iteen havde am tm and G. Toft som formand. I Næstved-om rådet blev indsam let 16.700 kr. - i hele am tet 33.000 kr. I Næstved tog man et ordentligt tag! Medlemstal ved den tid: omkring 300. NEJ TAK T IL »GRÆNSEFOREN ING« Undervejs gennem 100 år bliver foreningslove selvfølgelig ændret. I Næstved var der på et tidspunk t i 20’erne forslag om at skifte navn - til »Dansk G rænseforening for Næstved og Omegn«. M ed lemmerne gik imod bestyrelsen. De sagde nej tak til en »grænse forening« og fastholdt det oprindelige, »Sønderjysk Forening«. I beretn ingen om arbejdet læser man: »I lovene er der ingen bestem melse om, at der skal være dam er i bestyrelsen. Det ha r der dog været adskillige gange, ja , i mange år«. Det var heldigt nok, at der ikke var 10
» INTET T IL OVERBESTYRELSEN« De sønderjyske foreninger havde samarbejde indenfor De samv irken de sønderjyske foreninger. Til arbejdet i parap ly-organ isationen skulle de enkelte sønderjyske foreninger sende hvert års overskud. I Næstved var bestyrelsen ikke meget for den form for aflevering af »lokale« penge. Ar for år frem til år 1900 faldt beløbet til hovedforeningen støt - og derefter hed det i foreningsprotokollen: »Der vil for å r e t . . . intet over skud blive at indsende til overbestyrelsen«. Pengene blev i Næstved, hvorfra de fordeltes efter foreningens eget skøn, b l.a . til efterskolen i Hejis og til udviste fra Sønderjylland. Indsam lingsformåen var der en hel del af, men også et ud ta lt ønske om selv at vælge støtte-projekter - en indstilling, som med ju s te ringe r ha r holdt sig. Medlemstal i de første år steg til 110. Det forhindrede ikke, at der i Næstved i 1914 blev indsamlet 1286,85 kr. - en betydelig sum på den tid. Formålet var b idrag til »Fonden til dansk Ku lturs Opretholdelse i Sønderjylland«. »DEN STO R E KRIG« Den første verdenskrig (i protokollen betegnet som »den store krig«) betød en beslutning i august 1914 om at indstille foreningens virksomhed. Det blev nu kun for en kort periode. Foredragsvirksomhedens genop tagelse var en følge af vurderingen efter et års krig om, at krigen ville blive af længere varighed. Medlemstallet steg, mens D anm a rk i krigens skygge indstillede sig på tilbageholdenhed omkring nationale forhold af hensyn til den krigsførende nabo i syd. På »Vinhuset« sprængte et foredrag, hvortil også Næstved-garniso- nens mandskab havde adgang, om »Den store Krigs Aarsager«, alle rammer. Fra salen blev v induer til gården åbne t, så de, der var forsam let dér, også kunne være med. Det blev konstateret, at »tilhørerne var øjensynligt grebne«! Mod krigens slutning øgede Sønderjysk Forening i Næstved aktiviteten. Mange mennesker søgte de nationale møder, hvor der blev talt om Sønderjylland. 300 hørte i vinteren 1919 stud. polit. Ole Bjørn Kraft tale. Alle følte, fortælles det, »hjertets treklang: vort hjem , vor by, vort land, Danmark«! I Næstved (som overalt i landet) blev der i sommeren 1919 gang i symaskinerne: danske flag til sønderjyske hjem, så der med D annebrog kunne siges: her er vi danske. »Nye Stndsmcend skal dér, nye Stridsmand skal her
slutte kreds om den Fane, vi har kær«. (Fra »Det haver så nyligen regnet«) 9
I Næstved blev der valgt bestyrelse til Sønderjydsk Forening: læge H. Hansen (fmd.), cigarfabrikant A. Reijj\ realskolebestyrer H . Saul, gods forvalter S. Nielsen og bagerm ester V. Holm. 1892-bestyrelsen gik ind for sagen med alle kræfter. Medlemsbladet »Sønderjyden« (for De samvirkende sønderjyske fore ninger) blev fra starten tilstillet alle medlemmer gratis - på grundlag af et kontingent på 2 kr. om året. M ed sindsro kan m an fastslå, at højt har kontingentet aldrig været i Sønderjysk Foren ing - men offerviljen over for arbejdsopgaverne syd for grænsen des større. Og det er ikke nogen dårlig fordeling. Det forberedende møde til dannelsen af en Sønderjydsk Forening for Næstved og omegn fandt sted 18. feb ruar 1892. »HYGGE« VAR DER OGSÅ I løbet af det første pa r å r nåede medlemstallet op på 180, men dalede til omkr. 150. Usikkerhed og overvejelser om betimeligheden i en fore nings arbejde er enhver formands svøbe. 40 deltagere (med bestyrelsens medlemmer og deres damer(!), som der står) fik formand nr. 2 i Søn derjydsk Forening, læ rer V. Wulff] til at reagere. I en artikel stilet til folk i byen spurgte han: »Er der forståelse af den sønderjyske sag i Næs tved«? H ans tvivl blev gjort til skamme, for de næste møder samlede mere end 100 tilhørere. En H. P. Hansen -foredragsaften om Koller- regimentet havde endda 200 deltagere. De hyggede sig i Næstved indenfor Sønderjysk Forenings ramm er i tiden omkring århundredsk iftet. Om dette fortalte Grænseforeningens landssekretær i en årrække, Fr. Rudbeck, i skriftet »Vort omstridte land«: »Ved sønderjyske møder i Næstved kunne m an hygge sig ved et punchegilde efter foredraget, hvorom de r i foreningens protokoller si ges, at »punchen skal leveres i mokkerter og skjænkes i små glas« og at der ved punchegildet »indcasseres så vidt muligt 25 øre pro persona, idet kassen ga ran te re r eventuelt underskud«. »Og videre hedder det (fortæller Fr. Rudbeck): »efter en halv times forløb samledes m an i salen ved et glas punch , hvor der blev talt for kongen, for D anm a rk , for Sønderjylland, for foredragsholderen (det var Gustav Johann sen ) , for den tidligere formand o.s.v. Endelig samledes ved tolv-tiden en snes dam er og he rre r med foredragsholderen til et let aftensmåltid«. Jo , det var tider dér ved århundredsk iftet. 8
1892-1917
»De kan spærre med Farver og med Pæle, de kan lokke med Løfter og med Løn, fælles Sprog giver vore Tanker Mæle, fælles Vilje gør Kampdagen skøn«. (Fra «Det haver så nyligen regnet« a fJohan Ottesen)
Grænseforeningen for Næstved og omegn er gammel. Den 28. april 1892 var der stiftende generalforsam ling for (som det hed dengang) Sønderjydsk Foren ing for Næstved og Omegn . Stedet var Industriforeningens »Bygningen«, hvor godt en halv snes mennesker af den medlemskreds på 98, der i forvejen var tegnet, deltog. Det er klart, at de så belastende begivenheder i forbindelse med Danmarks nederlag til Preussen i 1864, langsom t førte til en almindelig oprustning af national danskhed - og grænselands-holdning. I de første år efter 1864 var chokket næsten lammende for hele den danske befolk ning. Det var svært at se, hvordan m an skulle klare sig imod tyskerne, og inden en regulær placering i danskhedens kamp mod prøjseriet kunne blive virkelighed, m å tte der skabes besindighed, ro og fællesskab indenfor et formindsket D anm arks grænser. Kort før år 1900 var dansk tro og selvrespekt genskabt i et sådant omfang, at der også var kræfter, som kunne sættes ind i kamp for danskheden. Naturligvis var ikke m indst hårdhænde t prøjser-politik i de tidligere danske egne med til at skabe en vilje til at sætte ind for en dansk fremtid. DEN FØR STE BESTYRELSE Og da danskerne havde fundet sig selv igen efter 1864, og havde set, hvordan bl.a. prøjsernes overpræsident i »hertugdømmerne«, Slesvig- Holsten, von Koiler, med alle m idler søgte at holde danskheden nede og kvæle den, tog de fat. Der blev danne t foreninger med det ene formål: »at vække og vedligeholde Interessen for den sønderjydske Sag og særlig at støtte alle lovlige Bestræbelser for at bevare Danskheden i Sønderjyl land«. Den opgave skulle bl.a. løses ved foredrag om sønderjyske og andre nationale emner. 7
I lange perioder ha r det været lettere at arbejde med grænselandets problemer og de former for støttearbejde, som knytter sig dertil, end det er nu . Sydsjælland ha r i grænseforenings-arbejdet været noget af et cen trum og h a r stået bag løsningen af betydelige opgaver til glæde og gavn for dansksindede i Sydslesvig. A rbejdet går videre - med forbin delse over grænsen, med mærkesalg og indsam linger, med projektstøtte, med sydslesvigske feriebørns sommerophold i det Sydsjælland, som tidligere var Præstø am t og med personlige venskaber og kontakter, der rækker til Vestslesvigs m arsk land , til De Nationale Frisere. Dette lille skrift ved Grænseforeningens hund rede år er tænkt som en forklaring, som et billede - lidt flimrende måske og ikke ganske fuld stændigt - på, hvad der er foregået, og hvordan det ser ud nu.
De hundrede år J a n u a r 1992. Foran mig ligger som insp iration »Grænsen«, »Sydsles vigsk årbog 1991«, »Slesvigland«, »Flensborg Avis« og - mere beskedent i omfang, men som et tydeligt billede på arbejdet i en grænseforening, der er blevet 100 år - et halvårsprogram for G rænseforeningen for Næs tved og omegn. I en meget stor del af de første hund rede år ha r navnet været Sønderjysk Forening for Næstved og omegn. Det fortæller alle protokollerne.
*
I de mange år, siden Næstved fik sin Sønderjysk Forening, og der kom gang i arbejdet for danske syd for grænsen, h a r forandringer af folkelig og materiel ka rak te r påvirket land og folk. Foreningens p ro to koller fortæller mange ting om større og m indre hændelser i landet - foruden naturligvis at registrere, hvordan der i by og på land er arbejdet for sagen. Meget personlige holdninger og karakteristisk sprogbrug afspejler sig på protokollernes sider. Det læste skal vurderes i lyset af sin samtid. Det kan gøre det lettere i 1992 at sætte sig ind i ord og vendinger, som nu forekommer helt udenfor almen tale og skrift. Som dengang von Koller-politikken før århundredesk iftet rasede blandt de dansk-sindede syd for grænsen, truede deres eksistens og med alle prøjsiske m idler søgte at tvinge dem bort fra danskhed og dansk rod. Eller da genforeningen va r en kendsgerning - hvor tusinder af d an sksindede m å tte forblive syd for grænsen, og hvor ordene »I skal ikke blive glemt« blev mejslet ind i sindene. Eller senere, da mellemkrigsårenes europæiske spænding nåede et forfærdeligt hø jdepunk t med H itler-hæ renes m arch over grænserne og Danmarks besættelse 9. april 1940. Eller da nazismens samm enb rud og D anm arks befrielse hensatte alle i fest og glæde. En erindring: F ra sygehusets mange v induer strålede i Næstved gen nem mange å r de levende lys den 4. maj om aftenen som overalt i h jem mene. Bag lysenes 4. maj på sygehuset stod sygehusinspektøren, iden tisk med Sønderjysk Forenings mangeårige formand , H . C. T . Møller. T iderne æ nd re r sig. Noget, der kan have haft ka rak te r af uforanderlig tradition glider trods alt i bagg runden med generationernes skift. Som de levende lys den 4. maj - og mange andre , store m indedage, knyttet til begivenheder og personer gennem hund rede år. 5
Hvert år prøver vi, at få skoleklasser til at hjælpe os med at sælge Dybbølmærker. Det lykkes også, selv om vi må indrømme, at salget ikke ligger på de mange tusinde som for ca. 45 å r siden. Hver skoleklasse, der sælger over 500 mærker, bliver indstillet til en lodtrækning, hvor den kan vinde et lejrskoleophold i Sydslesvig. For en del år siden vand t en 5. klasse fra Ho lm e-O lstrup skole en sådan tur. Det er en fin form for oplysende virksomhed. To gange om året holder vi oplysende møder sammen med vore na boforeninger. Desuden holder vi gerne selv eller sammen med en lokal forening et pa r møder af oplysende art. Vi har haft besøg af mange spændende mennesker. To gange ha r vi startet vandreudstillinger. En med kunstnere fra Sydslesvig og en med Havsteen Mikkelsen. Den sidste vand rer endnu og kan i maj m åned ses i Stege.
*
Feriebørnsarbejdet må ikke glemmes. I 1940’erne drejede det sig om mange hund rede børn til GI. Præstø am t. Nu er det godt og vel 50 børn fra danske skoler i Sydslesvig, der får chancen for fire ugers ophold i et hjem her på egnen, hvor de i den tid ha r mulighed for at »leve på dansk« hele døgnet og ikke kun over en kortere eller længere skoledag. Mange er de venskaber, der her er knyttet over grænsen. Jo , vi opfylder vort formål efter bedste evne og glæder os over den runde fødselsdag. Vi mod tager støtte fra mange sider til vort arbejde. For støtte til udgivelse af dette jubilæum sskrift takker vi H aandvæ rkerbanken og D iskontobanken i Næstved samt Hovedforeningen. Jette Hansen, formand.
4
En grænseforening - AfJette Hansen , formand for Grænseforeningen for Næstved og omegn Om 100 år er alting glemt! Nej, ikke altid. G rænseforeningen for Næstved og omegn h a r både levet og overlevet i 100 år. Opgaverne har skiftet karak ter gennem disse 100 år. I formålsparagraffen hedder det, at Grænseforeningen skal virke til støtte for danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, samt styrke og udbrede kendskabet til grænselandets forhold. Netop i disse år, hvor der tales om, hvad det er at være dansk, har Grænseforeningen en opgave i at oplyse om , at der lever en del af Danmark syd for den dansk/tyske grænse. Et stykke D anm a rk med børnehaver, skoler, ungdom sforeninger, kirker og menighedsliv - og sidst, men ikke m indst SSF (Sydslesvigsk Forening) og SSV (Sydsles vigsk Vælgerforening) med den danske landdagsm and K arl-O tto M eyer i spidsen. K arl-O tto M eyer ha r sæde i Landdagen i Kiel, hvor han repræsenterer de danske sydslesvigere og de nationale frisere. Den danske folkedel og dens rep ræ sen tan t i Landdagen præger det politiske liv i delstaten Slesvig-Holsten. Præger med en folkelig arv og en deraf følgende dansk indstilling til demokrati.
*
Man er kommet langt siden 1864 i arbejdet for respekt for m ind re ta l lenes ret. Den måde, m indre ta lsarbe jde t foregår på henholdsvis nord og syd for grænsen, kan i dag bruges i arbejdet i Den europæiske M ind re ta lsun i on. Europas mange mere eller m indre undertryk te m indretal kan hente hjælp og styrke i de resu ltater, der her er nået. Næstvedforeningens egen kontakt til Sydslesvig går til »De nationale Frisere«, altså de dansksindede frisere. Det er vor venskabsforening. Vi skiftes til at besøge h inanden . I år besøger de os. Det plejer at foregå som et week-end besøg med privat indkvartering - en god måde at lære hinanden at kende på. Gode venskaber er rundet af dette venskabsar bejde. Vi glæder os hvert år, til vi skal ses. Når vi besøger h inanden , har vi en fælles udflugt. På den måde får vi set hinandens egn, lærer om egnens historie og om det daglige liv her og der. 3
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24Made with FlippingBook - Online magazine maker