1942-1967
»Dog ej allef i k Sol! - Hvor vi samles til fest, vil vi først mindes dem sønden Fjord. De skal vide, de altid dog stander os næst, vi er eet, Dansk Sønden og Nord«!
Den tyske besættelse af D anm a rk gjorde betingelserne for sønderjysk arbejde, indsamlings- som oplysningsmæssigt, vanskelige. For ikke at ødelægge de få og spinkle muligheder, var det nødvendigt at arbejde uden alt for stor udadvend thed . Diskret og så lidt synligt som muligt var devisen. De snævre ramm er for aktivitet m åtte alle lære at indrette sig på, når man fortsat ønskede at gøre noget. I Sønderjysk Forening gav m an ikke sådan lige op. Imponerende var det, at herrekoret »De Danske« kunne give to koncerter i Næstved i oktober 1943 - få uger efter, at den tyske besættelsesmagt den 29. august havde sat det danske forsvars sidste enheder ud af spillet, på G ardehusarkasernen i Næstved (som andre steder i landet) efter væbnet overfald og kamp. Nogen betænkeligheder var der, men koncerternes gennemførelse måtte virke som en værdig afstandtagen fra tyskernes fremfærd i D an mark. Ikke mindst fordi m an - efter at have fået polititilladelse - holdt sig indenfor et snævert udgangsforbuds ramm er. Politik måtte ikke drøftes, men det gjorde ikke den danske tilkendegivelse m indre . E FTER BESÆTTELSEN På første side i forhandlingsprotokollen, der starter 1945, er - uden bemærkninger - indklæbet et citat fra den svenske »Socialdemokraten« (1.5.1945): »Danmark kom i forbifarten til at forsvinde som centralt og selvstændigt rige. Dertil behøvedes ikke engang motivering. Den aldeles forsvarsløse spilder man ikke engang ord på. Den, som gør sig til får, kan opsluges af ulven. Sådan er V ildmarkens lov. Illusionen om, at et afrustet land skulle bestå ved siden af rustede naboer, ha r fået en tragisk opløsning med tilfældet D anm ark . Det mødte uden sværdslag sin g rum me skæbne. Kun det folk, der forstår at dø for sin frihed, kan leve i frihed«. 15
Made with FlippingBook - Online magazine maker