Jubilæumsblad 1992

NB

Fensmark, april 1992 Fra de hundrede års Sønderjysk Foren ing og G rænseforening er der gemt meget arkivmateriale. Det beror, hvor det skal være: på Næstveds Stadsarkiv. Protokoller (med mange udklip, udførlige m anuskrip ter, spændende korrespondancer) og meget andet udgø r samlet en meget stor arkivmængde. U nde r denne skildring af hund red -å re t er en hel del kommet for en dag om et stykke foreningsarbejde, som ha r været utrolig omskifteligt og bogstaveligt talt ha r fulgt grænselands-»konjunkturer- ne«. Det kan være vigtigt at understrege , at der som noget selvfølgeligt er udført et sejt foreningsarbejde gennem de hund rede år - og at dette arbejde har haft et stærkt ku lture lt islæt, hvor frem trædende ku ltu rpe r­ sonligheder har været gæster og talere i foreningen. Gennem årene møder m an vekslende perioders stærke personer - nævnt i flæng: Forfatterinden T h it Jen sen , professor Vilh. Andersen, professor Vilh. la Cour, forfatterinden Ed ith Rode, skuespillerinden Ellen Malberg, vandre læ rer Niels Kjems, general Vagn Bennike, søn­ derjyden Peter G rau og andre. Korrespondancen er fra Næstved gået til mange sider, og indsat i protokollerne finder m an b l.a . breve fra den store personkreds, som gennem årene ha r været inddraget i det sønder­ jyske arbejde i byen: Skuespillerinden Ingeborg B ram s’ svar på en invitation fortæller meget om et travlt og engageret menneskes tanker. Mere håndfast, men lige interessant, kan det være at læse et brev fra daværende statsm inister K nud K ristensen , der senere måtte afgive regeringsmagten på en Sydslesvig-holdning. Jeg forestiller mig ikke, at jeg ha r fået alt med. Det ha r heller ikke været meningen. Til gengæld ha r jeg forsøgt at give et afvekslende billede af en forening og dens liv i en by og på en egn og håber, at det er lykkedes. Jeg ha r valgt mellem mange tusinde no ta ter og sider - og har ganske sikkert ikke haft held til at få lige det med, som andre kunne synes var interessant. Det er naturligvis lidt trist, men valget har været mit alene. H . J .

21

Made with FlippingBook - Online magazine maker