Referat af Byrådets møde d. 29.04.2014

129. Regnskab 2013

Sagsbeh.: Camilla Hovmand Larsen

Sagsnr.: 2014-14506

Kompetenceudvalg: Byrådet

RESUME Regnskabet for 2013 er afsluttet og kan foreløbigt godkendes og oversendes til revisionen. Set i lyset af merforbruget på driften på 54,7 millioner kroner, overskridelsen af den korrigerede serviceramme med 17,9 millioner kroner og forbruget af kassebeholdningen, er regnskabsresultatet for 2013 ikke tilfredsstillende.

INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. regnskab 2013 foreløbigt godkendes og oversendes til revision

2. afskrivninger på 9.132.247,96 kroner på restancer, der lovgivningsmæssigt ikke længere må opkræves, heraf 1.362.953,37 kr. på de respektive områders tabskonti og resten over balancen, tages til efterretning 3. afskrivninger på 9.424.385,88 kroner på diverse statuskonti i økonomisystemet godkendes og foretages over balancen i 2014. SAGSFREMSTILLING Regnskabet for 2013 er nu afsluttet og kommunen kom ud af regnskabsåret med et resultat, der er væsentligt forringet i forhold til oprindeligt budget. Næstved Kommune kom ud af 2013 med et overskud på ordinær drift på 84 millioner kroner mod et budgetteret overskud på ordinær drift på 138,7 millioner kroner. Ordinær drift er resultatet af kommunens skatte-, tilskud/udlignings- samt driftsindtægter/refusioner fratrukket kommunens samlede driftsudgifter. Det ordinære driftsresultat er dermed 54,7 millioner kroner dårligere end oprindeligt budgetteret. Det skyldes primært markante merudgifter på dels aktivitetsbestemt medfinansiering, som følge af flere sygehusindlæggelser end forudsat og dels beskæftigelsesområdet, som følge af flere kontanthjælpsmodtagere og dyrere aktivering af kontanthjælpsmodtagere end forudsat samt en række lovgivningsmæssige ændringer på området. Herudover har der været merforbrug på de sårbare Børn og Unge samt på Handicapområdet. Kommunen har trods det dårligere resultat på ordinær drift overholdt servicerammen på 3.078,7 millioner kroner med et realiseret mindreforbrug på serviceudgifter på 10,5 millioner kroner i forhold til oprindeligt budget; men der er merforbrug i forhold til den tilladte serviceramme på 17,9 millioner kroner, fordi rammen i løbet af året er beskåret med 28,5 millioner kroner som følge af lavere lønstigning og lovændringer. Serviceudgifter er de samlede nettodriftsudgifter ekskl. udgifter til f.eks. arbejdsmarkedsoverførsler og aktivitetsbestemt medfinansiering. De samlede anlægsudgifter er med 89,3 millioner kroner i 2013 højere end det oprindeligt budgetterede anlægsniveau på 81,2 millioner kroner. Der er dog overført uforbrugte anlægsmidler fra budget 2012 til budget 2013, så det korrigerede budget 2013 udgør 159,7 millioner kroner. Der er dermed brugt 69,4 millioner kroner mindre end det korrigerede budget. Det skyldes primært projekter, som ESCO, renovering af

Byrådet 29.04.2014

228

Made with FlippingBook - Online magazine maker