Referat af Byrådets møde d. 29.04.2014

Susålandets Skole, byggemodning af grunde på Ræveagrene samt Ring Øst, der videreføres i 2014.

Ses alle udgifter og indtægter under ét, kan Næstved Kommunes resultat for 2013 opgøres til et underskud/ændring af likviditeten på 252,7 millioner kroner mod et oprindeligt budgetteret overskud på 1,2 millioner kroner. Årsagen til, at det budgetterede overskud er vendt til et likviditetsforbrug på 252,7 millioner kroner, er blandt andet merforbrug på driften som beskrevet ovenfor. Det forklarer dog ikke alene likviditetsændringen på 252,7 millioner kroner. Der var i det korrigerede budget for 2013 budgetteret med en nettolåneoptagelse (optagelse af lån fratrukket afdrag på lån) på 1,1 millioner kroner. Regnskabet viser derimod en nettolåneafvikling på 34,3 millioner kroner, hvilket giver et likviditetsforbrug på 35,4 millioner kroner. Derudover er der i regnskabsåret sket en likviditetsbinding på øvrige finansforskydninger på samlet 199,0 millioner kroner mod budgetteret 26,6 millioner kroner. Finansforskydningerne er af meget teknisk karakter. Kommunen har mistet 115 millioner kroner i forbindelse med, at en del af kommunens overførselsydelser overgik til Udbetaling Danmark. Herudover har kommunen deponeret 38 millioner kroner på en spærret konto i forbindelse med overførsel af midler fra NK-Forsyning, som loven foreskriver det. Endelig er kommunens beskæftigelsestilskud blevet reduceret med 32 millioner kroner i løbet af året. Tilskuddet finansierer dele af kommunens udgifter på Arbejdsmarkedsområdet. Kassebeholdningen pr. 31. december 2013 blev -212 millioner kroner (negativ kassebeholdning). Det er lidt lavere end forventet i løbet af 2013. Den lavere kassebeholdning skyldes primært tidsforskydninger imellem 2013 og 2014, blandt andet senere låneoptagelse. Set i lyset af merforbruget på driften, overskridelse af den korrigerede serviceramme samt forbruget af kassebeholdningen er regnskabsresultatet for 2013 ikke tilfredsstillende. I forbindelse med regnskabsafslutningen forelægges afskrivninger på restancer i Opkrævningen med 9.132.247,96 kr. og afskrivninger på statuskonti i økonomisystemet med 9.424.385,88 kr. Afskrivninger på restancer er alle foretaget på baggrund af lovgivning, f.eks. forældelse, inddrivelseslovens § 16, eftergivelse af SKAT, konkurs, gældssanering m.v. Restancerne er løbende afskrevet i 2013, jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 8.6.1. Tabet afskrives hovedsageligt over balancen. Der er dog restancer, der bliver afskrevet på fagområdet, f.eks. huslejetab og boligydelseslån. Afskrivninger på statuskonti foretages efter politisk godkendelse alle over balancen i 2014. Der vedlægges oversigter over afskrivninger på restancer og statuskonti. Årsberetningen vil efter politisk behandling blive publiceret på naestved.dk. Forud for publiceringen vil årsberetningen blive layoutet med billeder, grafik og lignende. Denne udgave vil ligge klar på naestved.dk d. 6. maj 2014.

ØKONOMI Center for Økonomi og Analyse har ingen yderligere bemærkninger.

POLITISK BEHANDLING Økonomiudvalget den 22. april 2014 Byrådet den 29. april 2014

Byrådet 29.04.2014

229

Made with FlippingBook - Online magazine maker