Referat af Byrådets møde d. 07.10.2014

Byrådet 07-10-2014

Punkt 227: Godkendelse af dagsorden

00.22.02-A26-1-13 Godkendelse af dagsorden. Byrådet, 07.10.2014 Linda Frederiksen og Anette Brix var fraværende. Godkendt med den ændring at sag nr. 233 behandles som sag nr. 3.

Punkt 228: Prioritering af mindre anlægsopgaver 2014

05.01.00-G01-6-14 Kompetenceudvalg: Teknisk Udvalg / Byrådet

Administrationen fremlægger en liste med ønsker til sikkerheds- og tryghedsfremmende tiltag på vejnettet.

Der er tilføjet supplerende økonomipåtegning efter mødet i Teknisk Udvalg den 8. september 2014. Administrationen indstiller, 1. at Teknisk Udvalg vælger, hvilke projekter der skal søges finansiering til i 2014, 2. at midlerne frigives, og 3. at konkrete projekter forelægges udvalget, inden de gennemføres. Center for Trafik modtager løbende henvendelse fra borgergrupper, skoler, grundejerforeninger m.m. med ønske om gennemførelse af sikkerheds- og tryghedsfremmende tiltag på vejnettet. I administrationen samles ønskerne, og administrationen søger i videst mulige omfang at tilvejebringe supplerende data om f.eks. trafikulykker på strækningen, antallet af biler og hastigheder. Disse data kan, sammenholdt med projekts skønnede omkostninger, danne grundlag for en prioritering projekterne imellem. Center for Trafik fremlægger en liste med aktuelle ønsker til udvalgets prioritering. Det skal understreges, at de angivne anlægspriser er forbundet med stor usikkerhed, idet der i de fleste tilfælde endnu ikke er udarbejdet egentlige anlægsprojekter for de enkelte forslag. Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at der ikke er afsat budgetmidler til formålet.

Såfremt projekter ønskes gennemført, skal udvalget derfor, i overensstemmelse med aftalerne i budgetforliget, anvise kompenserende besparelser.

Ønskes enkelte mindre anlægsprojekter gennemført, vil ansøgning om anlægsbevilling kunne medtages ved budgetkontrollen pr. 1. oktober 2014. Er der derimod tale om større enkeltstående projekter, skal ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb fremsendes til Byrådets godkendelse.

Centret kan oplyse, at de eneste udisponerede anlægsmidler på udvalgets område i 2014 er: 1.019.000 kr. afsat til Sortpletarbejder, hvoraf udvalget har besluttet at anvende 300.000 kr. til sikring af skolevejen til Ll. Næstved Skole. Dette projekt er ikke igangsat. 633.000 kr. afsat til trafiksanering på Nygårdsvej. Supplerende oplysninger efter Teknisk Udvalgs møde den 8. september: I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014 blev der afsat 508.000 kr. i ”Rammebevilling i 2014 til mindre nye vejanlæg”. Dette beløb blev ved budgetkontrollen pr. 1/7-14 anvendt til dækning af merudgifter til Udformning af Jernbanegade. Herefter er der således ikke flere midler afsat til mindre nye vejanlæg i 2014. I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014 blev der afgivet en rammeanlægsbevilling på 3.944.000 kr. til ”Vandplanprojekter samt øvrige vandløbsprojekter, egen indsats”. Fagudvalget har kompetence til at træffe beslutning om anvendelse af rammeanlægsbevillinger. P.t. er der udisponerede midler på 2,5 mio. kr. Udvalget ønsker nu, at overflytte 1,3 mio. kr. af denne ramme til ny rammebevilling i 2014 til mindre nye vejanlæg. Da der et tale om flytning af en bevilling mellem to politikområder, kræver dette Byrådets godkendelse. Til trafiksanering på Nygårdsvej blev der fra 2013 overført 633.000 kr. til 2014. Af dette beløb ønskes 200.000 kr. anvendt til det afsatte formål, mens der i anden sag (2- minus -1 vej lands Præstø Fjord) ønskes anvendt 420.000 kr. af disse midler. Det resterende beløb på 13.000 kr. ønskes ligeledes anvendt til mindre nye vejanlæg, hvorefter den samlede nye ramme til dette formål vil udgøre 1.313.000 kr. Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byrådet (bevilling, indstillingspunkt 2) Teknisk Udvalg, 8.09.2014 Ad 1: Udvalget vedtog følgende lokaliteter: Næstelsø Spjellerup Bygade Olstrupvej i Holme-Olstrup Østergade – Ringstedvej i Glumsø Platanvej i Fensmark Holmegårdsvej i Fensmark Skyttemarksvej Næstvedvej i Fensmark

Samlet beløb kr. 690.000. Ad 2: Udvalget anbefaler over for byrådet,

At der gives en rammeanlægsbevilling på kr. 1.313.000 til mindre vejprojekter, finansieret af kr. 1.300.000 fra vandløbsprojekter og restbeløb på kr. 13.000 fra Nygårdsvejprojektet At udvalget bemyndiges til at beslutte, hvilke projekter der skal gennemføres. Ad 3: Godkendt Økonomiudvalget, 29.09.2014 Ad 2: Anbefales. Byrådet, 07.10.2014 Linda Frederiksen og Anette Brix var fraværende. Ad 2: Godkendt.

Bilag Bilag Aktuelle ønsker til hastighedsdæmpende foranstaltninger

Punkt 229: 2- minus -1 vej langs Præstø Fjord

05.01.02-P00-2-13 Kompetenceudvalg: Teknisk Udvalg / Byrådet

Faxe-, Vordingborg og Næstved Kommuner har udarbejdet konkret forslag til etablering af 2- minus -1 vej langs Præstø Fjord. Hvis de tekniske udvalg i de tre kommuner godkender projektet og afsætter de nødvendige midler, kan projektet gennemføres indeværende år. Administrationen indstiller, 1. at Næstved Kommune tiltræder, at projektet gennemføres på følgende betingelser: a. at der findes finansiering af projektet, herunder at der gives anlægsbevilling på 1.139.000 kr., og at de anviste midler frigives b. at projektet gennemføres med rød belægning i ”cykelbanen” c. at der kan opnås enighed om udførelsestidspunkt kommunerne imellem d. at projektet udsættes, såfremt der ikke kan opnås enighed om anvendelse af rød belægning. Sagen blev behandlet i Teknisk Udvalg den 26. maj 2014, og udvalget besluttede, at i samarbejde med Faxe- og Vordingborg Kommuner skulle udarbejdes et 2- minus -1 projekt for vejstrækningen langs Præstø Fjord, og at projektet skal forelægges Teknisk Udvalg, inden det sættes i gang. Det rådgivende firma MOE har nu udarbejdet et konkret projekt til udformning af en 2- minus -1 vej langs Præstø Fjord. En af udfordringerne ved en 2- minus -1 vej er at tilvejebringe mødesigtelængde på strækningen. Det viser sig, at der på den samlede strækning er otte steder, hvor der i dag ikke er mødesigtelængde. De fem af strækningerne ligger i Næstved Kommune. På strækningerne i Næstved Kommune kan mødesigterne tilvejebringes ved at skilte en hastighedsbegrænsning på 50 km/t samtidig med, at beplantning langs vejen beskæres de kritiske steder.

Effekten af 2- minus -1 veje forstærkes ved at anvende rød overfladebelægning i "cykelbanerne". Der vedlægges foto af en sådan løsning fra Bornholm. De tre kommuner er administrativt enige om, at anbefale anvendelse af rød belægning.

De samlede udgifter til gennemførelse af projektet i de tre kommuner ( i alt 7,3 km) er beregnet til 1.815.000 kr. Næstved Kommunes andel (4,4 km) er beregnet til 1.139.000 kr.

inkl. rød belægning i "cykelbanen". Ved udeladelse af den røde belægning vil besparelsen være i størrelsesordenen 310.000 kr., dvs. Næstved Kommunes andel vil i så fald beløbe sig til 829.000 kr.

Det er vigtigt, at der i de tre kommuner anvendes samme løsning, og det vil være en fordel, hvis arbejdet udføres samtidigt. Derfor kan det komme på tale at korrigere projektet og/eller udførelsestidspunktet, hvis der ikke er konsensus i beslutningerne i kommunerne. Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at der ikke er afsat budgetmidler til formålet.

Såfremt projektet ønskes gennemført, skal udvalget derfor, i overensstemmelse med aftalerne i budgetforliget, anvise kompenserende besparelser.

Bilag Bilag 2 - 1 vej ved Præstø Fjord Bilag Foto 2-1 vej med rød overfladebelægning

Punkt 230: Etablering af fælleskommunalt turismeselskab for Faxe, Næstved, Stevns og Vordingborg Kommuner

24.10.05-P20-3-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

Forprojekt for etablering af et tværkommunalt turismesamarbejde mellem Faxe, Næstved, Stevns og Vordingborg Kommuner er nu afsluttet med et møde i den nedsatte styregruppe den 24. september 2014. Der skal nu tages stilling til Næstved Kommunes videre deltagelse i et formaliseret turismesamarbejde, VisitSydsjælland-Møn. Administrationen indstiller, 1. At Næstved Kommunes indtræden i VisitSydsjælland-Møn – et fælles turismesamarbejde med Faxe, Stevns, og Vordingborg Kommuner principgodkendes. 2. At der igangsættes en proces rettet modafvikling Næstved Kommunes engagement i Næstved Turisme A/S. 3. At oplæg til overordnet strategi for samarbejdet godkendes, som udgangspunkt for det videre arbejde, jf. bilag 1. 4. At oplæg om selskabsform, organisering og økonomi godkendes, som udgangspunkt for det videre arbejde, jf, bilag 2. 5. At Næstved Kommune principgodkender at eje 38 % af VisitSydsjælland-Møn. 6. At Næstved Kommune indgår aftale med VisitSydsjælland-Møn om opgaver vedrørende turistservice, destinationsudvikling, destinationsmarkedsføring m.v. inden for en årlig tilskudsramme på 3.150.000 kr. pr. år (som udgangspunkt svarende til budgetforudsætningen i budget 2015). 7. At der nedsættes en interrimbestyrelse for VisitSydsjælland-Møn med deltagelse af borgmesteren og en fra turismeerhvervet. 8. At fase II omfattende ansættelse af direktør, afdækning af faktum og udarbejdelse af implementeringsplan for selskabets stiftelse igangsættes. Baggrund Turisterhvervet har stor betydning på Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster. De arbejdspladser, der skabes som følge af turismen, er servicearbejdspladser, som rummer vigtige beskæftigelsesmuligheder til den kortuddannede del af befolkningen, som der er relativt flere af i den sydlige del af Sjællandsregionen, end tættere på metropolområdet. Sidst i maj 2014 besluttede borgmestrene og formændene for turismeorganisationerne i Faxe,

Næstved og Vordingborg Kommuner at gå sammen om at få udarbejdet et strategioplæg for en ny fælles turismeorganisation, indeholdende såvel forslag til selskabskonstruktion, som forslag til overordnet opgavestrategi. Samtidig blev det besluttet, at invitere Stevns med, som observatør og evt. deltager i samarbejdet. Oplæg til overordnet strategi Strategioplægget er udarbejdet på grundlag af samtaler, bestyrelsesmateriale og møder med 21 kommunale og private aktører i de fire ejerkommuner: Næstved, Vordingborg, Faxe og Stevns samt en strategi-workshop for 23 interessenter primo september 2014. Destinationsorganisationens navn foreslås at være: VisitSydsjælland-Møn. Destinationens markedsførings brand foreslås at være De Danske Sydhavskyster/Danmarks Sydhavskyster. Brandnavnet bygger på den sammenhængskraft, som binder destinationen sammen på tværs af kommunegrænser og som har stor tiltrækningskraft overfor danske og udenlandske turister. Alle 4 kommuner bindes sammen af kyststrækningen og langt de fleste attraktioner, seværdigheder og tematiske oplevelser, overnatnings- og spisesteder samt bymiljøer foregår fra 0 – 25 km. fra kysten. Blandt interessenterne er der bred enighed om, at turismeindsatsen fra 2015 ikke længere skal være ledet og drevet af turistforeningerne men i stedet af én turismefaglig professionel og tværkommunal organisation med et meget kommercielt fokus. Feriehusudlejningen, som i flere kommuner er en del af turistforeningernes virke, vil ikke indgå i den nye turismeorganisations opgaveportefølje, ud fra et ønske om, en helt uafhængig, synlig og stærk DMO (Destination Management Organisation), som varetager alle kommercielle og offentlige aktørers interesser og fælles ambitioner om udvikling og vækst. Den overordnede ambition skal være, at vi markedsfører og udvikler en fælles destination. Der er meget mere, der samler os, end skiller os ad. Der er tale om en ”Vi gør det sammen” – ambition, som konkret kommer til udtryk i strategioplæggets nøgleord i forhold til den fremtidige DMO´s vision, mission og værdigrundlag. Af øvrige emner, der berøres i strategioplægget kan nævnes: Markedsstrategi i forhold til interessenter, målgrupper, værtskab og netværk. Produktstrategi i forhold til udvikling af oplevelsesprofilen for destinationen, tematiserede oplevelseskoncepter fx indenfor aktiv ferie, købstæder, kyster m.v. Strategi for destinationens personlige og digitale værtsskab og kvalitetsudvikling af produkter, oplevelser og events. Oplæg om organisation, ejerforhold og økonomi i VisitSydsjælland-Møn Nedenfor er oplistet en række konkrete anbefalinger til det videre arbejde med at stifte Visit Sydsjælland-Møn A/S. Alle anbefalinger er uddybet i bilag 2: Der stiftes et nyt 100 % kommunalt ejet turistselskab, som drives i overensstemmelse med lov om erhvervsfremme og kommunalfuldmagten. Det afklares i den efterfølgende proces om selskabet skal organiseres som et A/S, et I/S eller et P/S. Det nye turistselskab modtager, såfremt de nuværende organisationer laver overenskomst herom med den enkelte kommune, aktiver og passiver fra de nuværende

organisationer, herunder inventar, it-udstyr m.v. De eksisterende organisationer kan lukkes, eller drives videre i privat regi. Såfremt de drives videre kan der være behov for etablering af snitflader/samarbejdsrelationer mellem det nye selskab og de videreførte selskaber for eksempel i forhold til videreførte EU-projekter. Det nye turistselskab tilbyder virksomhedsoverdragelse til alle fastansatte medarbejdere i de eksisterende organisationer. Der indskydes et minimums grundkapitalindskud fra hver deltagerkommune med udgangspunkt i aftalte poster i den nuværende turismeøkonomi i kommunerne (tilskud til forening/organisation/ØDT/ Turismenetværk Sjælland og Møn og eventkoordinator). Herudover kan den enkelte kommune vælge at indskyde ydereligere finansiering, som initialindskud ved stiftelsen af aktieselskabet. Driftstilskud holdes indenfor det nuværende budget. I stiftelsesåret vil der være udgifter til rådgiver og indskudskapital. Udgiften finansieres primært af det ordinære budget og i en vis grad af budgettet til mærk Næstved. Der foreslås følgende fordelingsnøgle: Næstved og Vordingborg ejer hver 38 % af turistselskabet, Stevns og Faxe ejer hver 12 % af turistselskabet. Den enkelte deltagerkommune kan herud over selv tage stilling til, hvordan den øvrige turismeøkonomi (udviklingspulje, markedsføring, projekter m. v) fremadrettet skal fordeles mellem tilkøb af ydelser fra nyt selskab og lokale aktiviteter. Ejerandele og stemmeantal afstemmes forholdsmæssigt, af den enkelte kommunes initialindskud/driftsbidrag i år 1 ved stiftelsen af turismeselskabet. Efter en årrække kan det drøftes, om ejerandele og stemmefordeling skal ændres. Selskabet foreslås organiseret med et repræsentantskab eller et advisory board, en bestyrelse, en direktør og en kommunal følgegruppe. Repræsentantskabet/advisory boardet har 5 repræsentanter pr. kommune. Fire udpeget af byrådet og en udpeget af hver turistforening. Der bør være en markant repræsentation fra turisterhvervet. Bestyrelsen har to repræsentanter pr. kommune valgt fra repræsentantskabet/advisory board og op til 2 eksterne, fx Visit Denmark og/ eller det kommende Østersøselskab. Selskaberne udpeger selv repræsentant. Det foreslås, at de kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer er en politiker og en fra turisterhvervet. Den kommunale følgegruppe har en fra ledelsen pr. kommune. Der udpeges en interrimbestyrelse med deltagelse af borgmesteren og en repræsentant fra turisterhvervet i hver af de fire deltagerkommuner. Interimbestyrelsen har til opgave at igangsætte rekruteringsproces og ansættelse af selskabets direktør samt, at beslutte yderligere spørgsmål i etableringsprocessen frem mod dannelsen af det nye selskab. Rekrutteringsforløbet forestås ved ekstern konsulent med henblik på at direktøren kan tiltræde primo 2015. Sideløbende med dette forberedes den stiftende generalforsamling for det ny

turistselskab. Der inddrages advokat og revisor til at bistå med den formelle dannelse af selskabet. Målet for opstart af nyt selskab er 1. april 2015, med gradvis (hurtigst mulig) overgang af aktiviteter og medarbejdere i det ny selskab, men med de gamle selskaber som de udførende og planlæggende aktører for turistsæsonen 2015. Center for Økonomi og Analyse har ingen bemærkninger, idet udgiften afholdes inden for det eksisterende budget.

Eksisterende samlet budget til turisme i budget 2015 -2018 Fælles markedsføring Østdansk Turisme (del af budgettet afsat til markedsføring)

100.000 kr.

Turismenetværk Sjælland-Møn

57.000 kr. 735.000 kr. 2.363.000 kr. 3.255.000 kr.

Eventkoordinator

Tilskud til Næstved Turist

I alt

Østersøen+ samarbejde

500.000 kr.

Økonomiudvalget Byrådet Økonomiudvalget, 29.09.2014 Ad 1-8: Anbefales med den tilføjelse at Helle Reedtz-Thott indstilles for turisterhvervet i interrimbestyrelsen for VisitSydsjælland-Møn (pkt. 7). Byrådet, 07.10.2014 Linda Frederiksen og Anette Brix var fraværende. Ad 1-8: Godkendt med den tilføjelse at der kigges på bestyrelsessammensætning (eventuelt 2 medlemmer) og selskabsform (I/S) Bilag Strategi og pejlemærker for en fælles destination 22. september DK Bilag 2, Notat om organisation, ejerforhold og økonomi i VisitSydsjælland-Møn

Punkt 231: Samarbejde/samordning af redningsberedskaberne i Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner

14.00.10-P27-7-13 Kompetenceudvalg: Byrådet

Med udgangspunkt i aftalen om kommunernes økonomi 2015 mellem Regeringen og KL, og KKR Sjællands beslutning om fire beredskabsenheder i Region Sjælland lægges der op til en beslutning om snarest, at påbegynde arbejdet med samordning af redningsberedskaberne i Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner. Administrationen indstiller, at arbejdet med at samordne redningsberedskaberne i Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner påbegyndes snarst, og at der tages udgangspunkt i det arbejde og materiale, som Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner har udarbejdet i fællesskab. På møde den 25. juni 2014 vedtog Beredskabskommissionen, at der skal arbejdes videre med en samordning af redningsberedskaberne i Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner. Beslutningen blev taget på baggrund af et notat, der beskriver tre modeller for samarbejde/samordning af redningsberedskaberne i de tre kommuner.

Notatet er resultatet af et undersøgelsesarbejde, der blev igangsat efter en henvendelse fra Vordingborg Kommune i eftersommeren 2013 til Faxe og Næstved kommuner.

Undersøgelsesarbejdet blev forankret i en projektorganisation bestående af en styregruppe sammensat af kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune (Vordingborg), kst. kommunaldirektør Thomas Eriksen (Faxe) og direktør Per B. Christensen (Næstved), og en projektarbejdsgruppe sammensat af kst. beredskabschef Per Harris (Vordingborg), driftleder Jørgen Veisig (Faxe) og beredskabschef Flemming Nygaard-Jørgensen. Til projektet blev konsulent Peter Lindrup fra KL Konsulentvirksomhed tilknyttet.

I henhold til kommissoriet for projektet er der udarbejdet et notat med beskrivelse af tre modeller for samarbejde/samordning

Model 1: Samordnet redningsberedskab med fælles beredskabskommission efter § 10 i Beredskabsloven.

Model 2: Samarbejdsmodel for alle tre kommuner, svarende til den der er mellem Næstved og Faxe, hvor der samarbejdes om forebyggelse, myn-dighedsopgaverne, vagtcentral og de frivillige. Model 3: Samordnet redningsberedskab med fælles beredskabskommission efter § 10 i Beredskabsloven mellem Næstved og Vordingborg kommuner, og Faxe tilknyttet med en samarbejdsaftale, som den i dag mellem Faxe og Næstved.

Den fremtidige struktur for redningsberedskabet i Danmark fra aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er:

Redningsberedskabet består i dag af et kommunalt basisberedskab og et statsligt overbygningsberedskab, der tilsammen varetager daglige, lokale opgaver såvel som landsdækkende indsatser. Regeringen og KL er enige om, at der gennem en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster, mens der fortsat sikres et højt serviceniveau for borgerne. Det kan bl.a. ske ved at samle de nuværende 87 kommunale enheder i større og mere bæredygtige enheder samt ved at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Der er på den baggrund enighed om, at kommunerne senest 1. januar 2016 vil etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af op mod 20 beredskabsenheder. Såfremt kommunerne ikke inden den fastsatte dato har etableret sig i nye enheder, vil regeringen søge tilslutning til at fastsætte nærmere kriterier for en afgrænsning af nye, mere bæredygtige enheder. Parallelt med den kommunale forenkling af organiseringen vil staten foretage strukturtilpasninger og effektiviseringer i det statslige beredskab. Det forventes, at den statslige ramme som følge heraf reduceres med 25 mio. kr. i 2015, 75 mio. kr. i 2016 og 125 mio. kr. i 2017. Samtidig er der enighed om, at de nye større kommunale enheder betyder, at kommunerne mest hensigtsmæssigt kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten. Der er derfor enighed om en fremadrettet dialog om, hvordan der kan sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at det kommunale bloktilskud nedreguleres med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem. Herudover er regeringen og KL enige om, at det vil være muligt at frigøre yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem. Arbejdet med at samle landets redningsberedskaber i op til 20 beredskabsenheder er forankret gennem KL i KKR. KKR Sjælland blev på møde den 9. september 2014 enige om en model, hvor der bliver fire beredskabenheder i Region Sjælland. For Næstveds vedkommende betyder modellen at vi skal etablere en fælles beredskabsenhed med Faxe, Ringsted og Vordingborg kommuner.

Det er administrationens anbefaling, at der i den kommende proces med etablering af denne fælles beredskabsenhed, tages udgangspunkt i det arbejde og materiale som Faxe, Næstved og Vordingborg har udarbejdet i fællesskab.

Lovgrundlag Beredskabsloven Lov om kommuners styrelse Center for Økonomi og Analyse oplyser, at Brand og Rednings budget for 2015 ikke er blevet reduceret med Næstved Kommunes andel af bloktilskudsændringen. Der er heller ikke reduceret med den forventede effektivisering som følge af moderniseringsaftalen. Området er til gengæld blevet reduceret med 3% af budgettet svarende til knap 0,5 mio. kr. Økonomiudvalget Byrådet Økonomiudvalget, 29.09.2014 Anbefales. Byrådet, 07.10.2014 Linda Frederiksen og Anette Brix var fraværende. Godkendt. Bilag Modelbeskrivelse af samarbejder mellem Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner på beredskabsområdet

Punkt 232: Godkendelse af effektiviseringsstrategien for Næstved Kommune

85.02.00-A00-31-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

I denne sag fremlægges Næstved Kommunes effektiviseringsstrategi for 2015 - 19 til politisk godkendelse. Med effektiviseringsstrategien skabes et effektiviseringsprovenue på ialt 45 mio. kr. pr. år.

Effektiviseringsstrategien er tidligere behandlet på byrådetsmøde den 24. juni 2014 samt på budgetseminaret ultimo august 2014. Administrationen indstiller, at byrådet godkender effektiviseringsstrategien for 2015-19. Næstved Kommune vil fortsat være en kommune, hvor det er attraktivt at bosætte sig som borger og hvor private virksomheder gerne vil slå sig ned. Derfor er det nødvendigt med en fortsat udvikling af velfærdsydelser og services overfor erhvervslivet på trods af et begrænset økonomisk råderum.

Med henblik på at skabe det nødvendige økonomiske råderum er Næstved Kommunes effektiviseringsstrategi revideret. Strategien er gældende for perioden 2015 – 2019.

Overalt i Næstved Kommune er der arbejdet grundigt med effektivisering i de sidste år. Det betyder, at eventuelle ”lavthængende frugter” er høstet. Da det fortsat vil være nødvendigt at arbejde med effektiviseringer, får understøttelsen af effektiviseringsbestræbelserne, herunder at forsøge at udvikle en effektiviseringskultur, større vægt end tidligere.

Strategien har to overordnede mål:

1. mål: At skabe et effektiviseringsprovenue på ca. 45 mio. kr. årligt Heraf er de 30 mio. kr. årligt indarbejdet i budgettet i overslagsårene, mens 15 mio. kr. årligt udgør et økonomisk råderum, som kan prioriteres politisk. Heraf er de 1,5 mio. kr. disponeret til bla. investering i velfærdsteknologi jvf. strategien. Provenuet skabes ved:

Hverdagseffektiviseringer. Udvalgenes nettodriftsramme reduceres med 1% ved budgetlægningens start. Udvalgene beslutter, hvordan udmøntningen af effektiviseringen skal ske. Det enkelte udvalg har kompetence til at udmønte effektiviseringsen - det vil sige beslutte om alle nettodriftsrammer på udvalgets område reduceres med 1% eller udmøntningen af effektiviseringen skal ske skævt, således at nogle virksomheders ramme reduceres med mere end 1% og andre med mindre end 1%.

Temaeffektiviseringer, som udgør 15 mio. kr. årligt, eksempler herpå er:

- Tværgående effektiviseringsprojekter

- Moderniseringsaftalen – forventeligt ca. 5 mio. kr. hvert år

- Konkurrenceudsættelsesstrategien, som skønnes at give forskellige beløb i strategiens gyldighedsperiode.

2. Mål: At udvikle en effektiviseringskultur og skærpe effektiviseringskompetencerne Med henblik på at understøtte arbejdet med effektiviseringer iværksættes følgende som en del af implementeringen af strategien: Økonomisk understøttelse af strategien. Der afsættes 1,5 mio. kr. årligt til investeringer i velfærdsteknologi, kompetenceudvikling mv. De afsættes fra 1/8 2015 og finansieres af den centrale råderumspulje. Der etableres en funktion som effektiviseringskoordinator, finansieret via omplaceringer indenfor hovedkonto 6, som skal:

- understøtte konkrete effektiviseringsprojekter på virksomheder og centre

- koordinere arbejdet med effektivisering – herunder netværkene (se herunder)

- sikre en videndeling om, hvad som virker Etablering af netværk. Med henblik på understøttelse af effektiviseringsstrategien på virksomhederne etableres 3 netværk om innovation, lean/arbejdsgange og

benchmark/nøgletal. Deltagere fra netværkene skal indgå i konkret effektiviseringsarbejde på virksomheder og centre. Understøttelsen fra netværkene er fleksibel og tilpasset behovet i den konkrete effektiviseringsopgave, der skal løses. Opfølgning på effektiviseringsstrategiens mål. Der udarbejdes årligt en effektiviseringsredegørelse.

Strategien har været i høring i MED-Hovedudvalget, Strategisk Lederforum samt Virksomhedspanelet.

Med-Hovedudvalgets høringssvar lægger vægt på: At beskrive, hvad en effektivisering er

Hvorfor der er behov for en effektiviseringsstrategi

Virksomhedsforum lægger i deres høringssvar vægt på: at der sker en differentiering mellem virksomheder i udmøntningen af strategien at der sikres midler til, at lovbundne krav kan opfyldes at der sker en dokumentering af effektiviseringerne og en understøttelse af samme. Strategisk Lederforum lægger i deres høringssvar vægt på: at få understøttelsen af strategien til at fungere vil gerne have indarbejdet, at vi idag rent faktisk allerede "kommer længere på literen". ledelsernes rolle i effektiviseringsarbejdet/forandringsprocesser. Til sagen er vedhæftet et bilag, som viser høringssvarene fra de tre fora. Center for Økonomi og Analyse oplyser, at udgifterne til den centrale effektiviseringskoordinator finansieres af administrationen ved omprioritering inden for det eksisterende budget.

Budgettet til investeringer på 1,5 årligt finansieres af råderumspuljen på 15 mio. kr.

Hverdagseffektiviseringerne indarbejdes i budgetterne fra budgetlægningens start, ved at der trækkes 1,0 procent af udvalgenes nettodriftsbudgetter.

Økonomiudvalget Byrådet Økonomiudvalget, 29.09.2014 Anbefales. Thor Temte kan ikke gå ind for beslutningen. Thomas Palmskov kan ikke gå ind for beslutningen, da han mener, 1 % besparelser rammer socialt skævt. Byrådet, 07.10.2014 Linda Frederiksen og Anette Brix var fraværende. Godkendt. For stemte: A, F, C og V (24) Imod stemte: B, O og Ø (5) Bilag Næstved Kommunes effektiviseringsstrategi 2015 - 2019 Opsamling på høringssvar fra Hoved-med, Strategisk Lederforum og Virksomhedspanelet vedr. effektiviseringsstrateg

Punkt 233: 2. behandling af budget 2015-18

00.30.00-S00-12-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

2. Behandling af budget 2015-18 Administrationen indstiller,

1. At der vælges statsgaranti af skatter og tilskud 2. At udskrivningsprocenten fastsættes til 25,0 3. At grundskyldspromillen fastsættes til 25,0

4. At dækningsafgift på erhvervsejendomme fastsættes til 5,0 promille 5. At dækningsafgiften på offentlig ejendomme fastsættes til 12,5 promille af grundværdien og 8,75 promille af forskelsværdien 6. At kirkeskatten fastsættes til 0,98 procent 7. At bilag 1 – tekniske ændringsforslag godkendes 8. At bilag 2 budgetforlig godkendes 9. At der budgetteres med en servicereservepulje på 26,476 mio. kr. 10. At bilag 3 ændringsforslag fra Enhedslisten forkastes 11. At bilag 4 ændringsforslag fra Dansk Folkeparti forkastes 12. At bilag 5 ændringsforslag fra Det Radikale Venstre forkastes 13. At balancen i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag tilvejebringes via regulering af ”forskydninger i likvide aktiver” 14. At taksterne i takstoversigten godkendes 15. At kommunen ikke indfører balanceordning på betalt parkering før der måtte vise sig behov herfor ved at takst x indbygger ikke er dækkende. 16. At der i henhold til kasse- og regnskabsregulativ 6.3 meddeles anlægsbevilling til de projekter, hvor det er nævnt i noterne (bilag 7). Det gælder projekterne nr. 4,9,10,11,12,14,15,16,17,18,21,22,24,25,26,28,29,38,39,40,45,46,47,48,49,50,64,67 og 70 17. At de fire visionsmål godkendes

Budgettet for 2015-18 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.

Budgetforlig: Budgetforliget indebærer mindre justeringer på drift og anlægsbudgettet. I alt er der 12 ændringsforslag. Udover de beløbsmæssige ændringer indeholder budgetforliget desuden aftale om at gennemføre ændret skolestruktur og ændret SFO/klubstruktur samt udarbejde analyser på områderne arealoptimering, kontraktstyring og kontraktopfølgning samt mulighed for salg af jordområder og skove. Analyserne skal skabe et råderum for budget 2016 og frem.

Budgetforliget indebærer en uændret skatteudskrivning i forhold til 2014. Indkomstskat opkræves med 25,0 procent, grundskyld med 25,0 promille og dækningsafgift af erhvervsejendomme med 5 promille.

Det indgåede budgetforlig fremgår af bilag 2. De oprindeligt fremsatte ændringsforslag fra forligspartierne bortfalder samtidig. Ændringsforslag fra Enhedslisten, Dansk Folkepari og Det Radikale Venstre vedlægges som hhv. bilag 3, 4 og 5.

Endvidere er der indarbejdet en servicereservepulje i 2015 på 26,5 mio. kr. Kommunerne har mulighed for at budgettere med 1 procent af budgettet i en reservepulje. Puljen har til formål at sikre, at kommunen budgetterer tættere på den tekniske serviceramme, af hensyn til den aftalte serviceramme i aftalen om kommunernes økonomi for 2015. Forudsætningen for reservepuljen er, at den ikke bruges i løbet af året, og den vil dermed fungerer som kasseopbygning. En godkendelse af de tekniske ændringsforslag, budgetforliget og servicereservepuljen medfører følgende balance i budget 2015-18 i mio. kr. i 2015 er der overskud på 90,3 mio. kr. Overskud på 116,8 mio. kr. når servicereservepulje medregnes til kasseopbygning

i 2016 er der overskud på 14,9 mio. kr. i 2017 er der overskud på 48,7 mio. kr. i 2018 er der underskud på 6,5 mio. kr.

Samlet er der overskud i de 4 budgetår på 173,9 mio. kr., når det forudsættes, at servicereservepuljen ikke anvendes.

Budgettet lever fuldt ud op til den økonomiske politik, som forudsætter nedbringelse af gæld med 100 mio. kr. i denne byrådsperiode, forøgelse af likviditet til minimum 175 mio. kr. og overskud på den strukturelle balance på min. 175 mio. kr. årligt. Gælden nedbringes med 104 mio. kr., likviditeten forøges til 237 mio. kr. og overskuddet på den strukturelle balance er årligt på mellem 176 og 211 mio. kr. Driftsbudgettet Budgetforliget indeholder 5 ændringsforslag på driften, som forøger driftsudgifterne med 3,8 mio. kr. årligt. Budgetforliget udgør kun de sidste ændringer i budgettet. Tidligere i budgetlægningsforløbet er der allerede indarbejdet en række ændringer. I bilag 10 er en oversigt over alle ændringer på driften fordelt på politikområder. I bilag 11 er en oversigt over driftsbevillingerne i budgetforslaget til 2. behandlingen. Serviceudgifterne Budgettet til 2. behandlingen indeholder serviceudgifter på 3.106,1 mio. kr., hvoraf de 26,5 mio. kr. er servicereservepuljen, som ikke må anvendes, men som er budgetteret af hensyn til den aftalte serviceramme i aftalen om kommunernes økonomi for 2015.

Den tekniske ramme er på 3.138,7 mio. kr. og budgettet inkl. servicereservepuljen ligger således 32,6 mio. kr. under rammen, svarende til ca. 1 procent.

Anlægsbudgettet I budgetforliget er der 7 ændringer til anlægsbudgettet, som samlet over de 4 budgetår reducerer udgifterne med 5,9 mio. kr. Samlet over den 10 årige periode, som der laves investeringsoversigt for, reduceres udgifterne med 3,4 mio. kr.

I bilag 6 er en oversigt over hele anlægsbudgettet og i bilag 7 er posterne i anlægsbudgettet beskrevet.

Likviditet Likviditeten genopbygges fra et meget lavt niveau på pt. 43 mio. kr. til ca. 120 mio. kr. ved

udgangen af 2015 og ca. 230 mio. kr. ved udgangen af 2018.

Takster og betalt parkering Takstoversigten samt ordning for betalt parkering skal godkendes i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet.

Mål Byrådet har d. 24. juni vedtaget vision for Næstved, som en uddybning af visionen er der udarbejdet 4 visionsmål gældende for perioden 2015-19. De fire mål er, mål for Oplevelser; Kultur og Natur; mål for Læring; Skole og Uddannelse; mål for fleksibelt småerhverv og mål for GODT LIV.

Målene er vedlagt i bilag 12.

Udover visionsmålene gælder fagudvalgenes 22 politikområdemål også for 2015. Målene ligger i edagsorden under udvalget ”byrådets budgetseminar” i sag nr. 10

Påpegning fra byrådsmedlem Lars Hoppe Søe (B) efter 1. behandlingen af budget 2015- 2018; Lars Hoppe Søe har i mail af 18. september 2014 til kommunaldirektøren påpeget, at han ikke mener at protokolleringen i 1. behandling af budget 2015-2018 er korrekt. Lars Hoppe Søe er ikke enig i, at det er protokolleret, at han ikke kan gå ind for oversendelse af budgettet til 2. behandlingen. Protokollen ændres ikke, idet den er læst op og underskrevet på mødet. Økonomiudvalget Byrådet Økonomiudvalget, 29.09.2014 Oversendes til byrådets behandling. Thor Temte og Thomas Palmskov kan ikke stemme for indstillingen. Byrådet, 07.10.2014 Linda Frederiksen og Anette Brix var fraværende. Stedfortræder Kim Lasse Petersen (A) deltog under behandling af punktet. Ad 1-16: Godkendt.

For stemte: A, C, F og V (25) Imod stemte: B, O og Ø (5) Ad 17: Godkendt. Bilag Indstillingsskrivelse Bilag 1 Tekniske ændringsforslag Bilag 2 Budgetforlig Bilag 3 Ændringsorslag fra enhedslisten Bilag 4 Ændringsforslag fra Dansk Folkeparti Bilag 5 Ændringsforslag fra Radikale Venstre

Bilag 6 Anlægsoversigt 2015-2024 Bilag 7 Noter til anlægsprogram Bilag 8 Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudettering Bilag 9 Takstoversigt Bilag 10 Samlet oversigt over indarbejdede ændringer i driftsbudgettet Bilag 11 Bevillingsoversigt på driften Bilag 12: Visionsmål 2015-19

Punkt 234: Frigivelse af anlægsbeløb - Nunatakken

20.00.00-Ø39-1-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

Kulturudvalget har behandlet sagen om frigivelse af anlægsbeløb - Nunatakken på sit møde den 8. september 2014, sag nr. 244 (vedhæftet som bilag). Kulturudvalget har anbefalet frigivelsen under forudsætning af nogle konkrete betingelser. Økonomiudvalget skal nu, på baggrund af sagens nye oplysninger, træffe beslutning om anbefalingen overfor Byrådet. Administrationen indstiller, at økonomiudvalget indstiller overfor byrådet

1. hvorvidt der skal gives en kommunegaranti på 4 mio. kr. i de næste 20 år, så Nunatakken kan optage lån hos Lokale og Anlægsfonden

2. hvorvidt der skal gives en kommunegaranti på 6,5 mio. kr., så Nunatakken kan etablere en byggekredit i et pengeinstitut. Hvis projektets tidsplan overholdes, udløber kommunegarantien senest ved udgangen af 2015. Hvis tidsplanen ikke overholdes, udløses garantien til udbetaling pr. 1/7-15

3. hvorvidt anlægsbeløbet på 5.536.000 kr. skal frigives. Projekt Nunatakken er en fysisk bygning og et læringslandskab - et center for natur- og friluftsaktiviteter.

Det er oplyst, at Lokale- og Anlægsfonden har givet tilsagn om tilskud og lån til projektet.

Kulturudvalget har ved behandling af sagen anbefalet en frigivelse af anlægsbeløbet, under følgende forudsætninger;

At lokalplanen godkendes at der er et retvisende anlægs- og driftsbudget at der foreligger dokumentation for bevillingerne

og at opmærksomheden skærpes i forhold til tidsplanen.

Det Radikale Venstre ønsker ikke at frigive pengene, da kommunens finansielle situation tilsiger, at der ikke er penge til dette projekt. Venstre ønsker at forbeholde sig sin stillingtagen til byrådets behandling.

Administrationen har efter at sagen har været i Kulturudvalget vurderet de fremsendte budgetter, tidsplaner mv. fra Nunatakken. Der vedlægges et supplerende notat med administrationens vurdering af Nunatakkens økonomi og tidsplan for opførelse af projektet.

Notatet har følgende konklusioner: Nunatakken anmoder om en kommunegaranti på 4 mio. kr. i 20 år, så de kan optage lån i Lokale og Anlægsfonden på 3 mio. kr., og evt. kan optage et yderligere lån på 1 mio. kr. til den resterende finansiering. Nunatakken anmoder om en kommunegaranti på 6,5 mio. kr. til byggelånet. Kommunegarantien udløber pr. 1/7-15, hvis projektets tidsplan holder. Der vil være risiko for at den herefter kommer udbetaling i form af en kommunal betaling til et lokalt pengeinstitut, hvis tidsplanen ikke holder, og LAG-tilskuddet på 6,5 mio. kr. dermed ikke kan udbetales til Nunatakken. Anlægsbudgettet på 24 mio. kr. vurderes stramt. Der er endnu mange uklarheder, og der arbejdes fortsat på et mere detaljeret anlægsbudget. Driftsbudgettet forudsætter en del indtægter som der ikke er garanti for på nuværende tidspunkt, hvilket ikke er usædvanligt for nystartede projekter. Der er lidt usikkerhed omkring moms i Nunatakken, men momsproblematikken er behandlet af både Nunatakkens advokat og revisor. Der vedlægges en udtalelse fra Nunatakkens revisor. Den største udfordring for Nunatakken er den meget stramme tidsplan, med en absolut deadline den 30/6-15. Næstved Kommunes planfolk vurderer, at det er en meget stram tidsplan, hvor der ikke er lagt ”vejrligsdage” ind. Der er selvfølgelig mange ukendte parametre og mange forhold, der kan påvirke tidsplanen. Det er vurderingen at tidsplanen kan overholdes med den rette totalentreprenør. Center for Økonomi og Analyse oplyser, at der i anlægsbudgettet for 2014 er afsat 5.536.000

kr. til projektet. Kulturudvalget Økonomiudvalget Byrådet

Økonomiudvalget, 29.09.2014 Carsten Rasmussen, Linda Frederiksen og Thor Temte anbefaler ad 1-3. Jette Leth Buhl og Thomas Palmskov kan ikke stemme for indstillingen, da de ikke mener, at der er sammenhæng i økonomien. Helge Adam Møller og Karsten Nonbo afventer deres stillingtagen til byrådets behandling. Byrådet, 07.10.2014

Linda Frederiksen og Anette Brix var fraværende. Sagen udsættes til byrådsmødet den 28. oktober 2014. Bilag Supplerende notat, administrationen.pdf Økonomiudvalget kommunegaranti 23092014.pdf Udkast til tidsplan.pdf

Redegørelse for Nunatakkens økonomi 16092014.pdf Oversigt over erklæringer Nunatakken 16092014.pdf Moms.pdf Driftsbudget Nunatakken 2015-2019 sept 2014.pdf Anlægsbudget.pdf Dagsordenspunkt Frigivelse af anlægsbeløb - Nunatakken behandlet på mødet 8. september 2014 kl.docx

Nunatakken projektbeskrivelse marts 2014.pdf Nunatakken_A3 presentation_01-08-2014_low

Punkt 235: Lukket: Lukket punkt: Ejendomssag

82.02.00-G10-14-13

Punkt 236: Lukket: Lukket punkt: Ejendomssag

82.00.00-G01-41-14

Punkt 237: Indkaldelse af stedfortræder

00.22.00-A30-2-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

Indkaldelse af stedfortræder for Linda Frederiksen (A) Administrationen anbefaler, at Kim Lasse Petersen indtræder som stedfortræder for Linda Frederiksen på mødet den 7. oktober 2014, 2. behandling af budgettet. Linda Frederiksen (A) har meddelt afbud til byrådets møde den 7. oktober 2014.

I henhold til Styrelseslovens § 15, stk. 1, 2. punktum, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til 2. behandling af forslaget til årsbudget, når et medlem er forhindret i at deltage.

Stedfortræderen der indkaldes, deltager kun i behandlingen af budgettet og ikke øvrige sager på dagsordenen.

Ifølge kandidatlisten for Socialdemokratiet, er Kim Lasse Petersen, Kalbyrisvej 133, Næstved, 1. stedfortræder.

Byrådet skal efter § 15, stk. 4, træffe afgørelse om hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indkaldelse er opfyldt og om stedfortræderen er rette stedfortræder. Byrådet Byrådet, 07.10.2014 Linda Frederiksen og Anette Brix var fraværende. Godkendt.

Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28

Made with FlippingBook - Online magazine maker