Det samlede potentialeskøn viser, at der er mulighed for et økonomisk råderum på op til 20 mio. kr. fra budget 2018. Skønnet er med et vist forbehold, da størrelsen af det økonomiske potentiale afhænger af mange forhold. Blandt andet markedssituationen og områdets mulighed for at standardisere ydelsen/opgaven. Strategien for konkurrenceudsættelse og kommunale samarbejder er indholdsmæssigt tæt knyttet til kommunens Indkøbs- og Udbudspolitik, som blev revideret i foråret 2013. Her beskrives de konkret forhold, der gør sig gældende, når kommunen køber varer og opgaver af private firmaer. Politikken udgør de overordnede og generelle retningslinjer for kommunen, som samlet indkøbsorganisation. Der henvises til sagen og temadrøftelsen om Indkøbs- og Udbudspolitikken på Økonomiudvalget den 17. marts 2014. Det forudsættes at hele gevinsten ved konkurrenceudsættelse tilfalder kommunekassen. Omkostningerne i forbindelse med konkurrenceudsættelsen og efterfølgende opfølgning på kontrakter mv. skal fratrækkes den samlede gevinst. Næstved Kommunes indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) var 22,7 i 2012 (senest opgjorte tal). Landsgennemsnittet lå på 25,2 i 2012. Næstved Kommune skal konkurrenceudsætte for ca. 100 mio. kr. mere, hvis kommunesn IKU skal op på landsgennemsnittet. Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse oplyser, at der ikke er indarbejdet et forventet potentiale af arbejdet med konkurrenceudsættelse i budget 2015-18. Det forventes indarbejdet i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2015, og vil bidrage til direktionens råderumspulje, som i alt forventes at finde 30 mio. kr. i udgiftsreduktioner. Påtegning om personalemæssige konsekvenser Der vil nødvendigvis være tale om personalemæssige konsekvenser, når der ses på konkurrenceudsættelse.
Strategien tager forbehold for muligheden for at Næstved Kommune selv udarbejder kontrolbud, hvor dette er muligt.
Ved øgede kommunale samarbejder, vil der ligeledes kunne blive tale om at medarbejdere skal arbejde sammen i andre konstruktioner end de i dag kendte.
Konsekvenser for decentrale enheder/virksomheder – udtalelse fra Virksomhedspanel Det foreløbige materiale fra arbejdet med konkurrenceudsættelse behandles i HovedMED den 13. marts 2014. De relevante MED-udvalg bliver inddraget i arbejdet med foranalyserne af områderne, samt i det efterfølgende eventuelle udbud af områdets ydelser.
Politisk behandling Økonomiudvalget den 17. marts 2014. Byrådet den 25. marts 2014.
Sagens bilag Udkast til strategi for konkurrenceudsættelse og kommunale samarbejder
Bruttoliste: områder og potentialer Uddybende skema for Ældredistrikt Uddybende skema for Handicapområdet
Byrådet 25.03.2014
199
Made with FlippingBook - Online magazine maker