Vedrørende frit skolevalg gør Holsted Skole opmærksom på, at der stadig er mange tilflyttere til deres skoledistrikt. Derfor ønsker skolen at bibeholde særreglen om, at der ikke optages elever, der er bosiddende uden for skoledistriktet, hvis der i forvejen er 22 elever i klassen. Administrationen kan oplyse, at Holsted Skoles elevtal den 5/9 2012 var på 665 elever, den 5/9 2013 var der 702 elever og den 20/2 2014 var tallet 723. Skolebestyrelsen på Lundebakkeskolen og Holme-Olstrup & Toksværd Lokalråd kræver i deres høringssvar, at nedenstående afsnit i bilag 3 ændres til, at det er skolebestyrelsen og ikke skolelederen, der træffer beslutningen. "På skoler med afdelinger på selvstændige matrikler oprettes klasser ud fra skolebestyrelsens principper for oprettelse af klasser. Skolelederen kan således under iagttagelse af principperne beslutte, at fx indskolingen samles på den ene afdeling."
De begrunder kravet med, at placeringen af indskolingen erfaringsmæssigt har stor indflydelse på forældre, foreningsliv, borgere, lokale interessenter, lærere og elever.
Administrationen anbefaler, at afsnittet ikke ændres, da skolelederen skal træffe beslutningen ud fra skolebestyrelsens principper og i øvrigt drive skolen inden for de rammer - også økonomiske, som Næstved Kommune stiller til rådighed. Endvidere er der forslag til at § 24 stk. 2 ændres til: ” En planlægningsgruppe bestående af repræsentanter for det politiske fagudvalg og skolebestyrelserne fastlægger formål og rammer for møderne i Fælles Rådgivende Organ i samarbejde. ”
Administrationen kan anbefale ændringen, da den svarer til, hvordan det reelt foregår. Dog med den tilføjelse, at Center for Uddannelse indgår i planlægningsgruppen.
Derudover anbefaler administrationen på baggrund af en forældrehenvendelse, at skoledistriktsgrænsen mellem Holmegaardskolen og Lundebakkeskolen ændres, så Holmegaardsvej nr. 84 og 86 flyttes til Holmegaardskolens distrikt. De to pågældende huse har en afstand på ca. 900 meter til Holmegaardskolen men 4 km til Lundebakkeskolen.
Endelig bør styrelsesvedtægtens § 3 stk. 1 tilføjes et punkt 11, som beskriver, hvordan en forældrerepræsentant kan udtræde af skolebestyrelsen.
Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse har ikke bemærkning til ændring af styrelsesvedtægten for folkeskoler.
Lovgrundlag Folkeskoleloven
Politisk behandling Børne- og Skoleudvalget den 3. marts 2014 Økonomiudvalget den 17. marts 2014 Byrådet den 25. marts 2014
Sagens bilag Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune
Byrådet 25.03.2014
195
Made with FlippingBook - Online magazine maker