Specifikation af straksafskrivningen fremgår af vedlagte bilag – eksempelvis drejer det sig om 4,8 mio. kr. vedr. Vestre Mellemkaj 5-9 (nedrivning af bygning) og 4,4 mio. kr. vedr. promenadeprojektet (anlæg ikke indtægtsgivende). På grundlag af regnskabet for 2012 samt revideret budgetforslag for 2014-2017 forventes regnskabet for 2013 ikke at blive så gunstigt, som forudsat i budgettet for 2013. Hvis det forudsættes, at driften i 2013 balancerer før de ekstraordinære afskrivninger og der anvendes 9,5 mio. kr. til anlæg i 2013 som anslået, vil den likvide kapital være reduceret til 14,8 mio. kr. primo 2014. Dette beløb kan dække de budgetterede anlægsinvesteringer i perioden inkl. 2 mio. kr. til etablering af sodalosseanlæg. Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse konstaterer, at de planlagte straksafskrivninger er revisorgodkendte. Det forudsættes derfor, at disse er i overensstemmelse med god regnskabspraksis.
I forhold til det oprindelig fremsendte budgetforslag, er det ordinære resultat forbedret. Dette skyldes både reducerede afskrivninger og udgiftsreduktioner.
Centret har ikke yderligere bemærkninger.
Supplerende bemærkninger Økonomiudvalgets beslutning vil foreligge til mødet.
Politisk behandling Økonomiudvalget, den 13. januar 2014 Byrådet, den 14. januar 2014
Sagens bilag Mail – fremsendelse af revideret budget Revideret budget 2014-2017, dateret 2. december 2013
Besvarelsen af Søren Revbæk’s spørgsm ål Udskrift af protokol i Havnebestyrelsen Bilag med redegørelse for afskrivninger (Bilagene udsendes kun elektronisk)
Indstilling Administrationen indstiller, at den overordnede drifts- og anlægsramme for 2014-2017 godkendes.
Beslutning Økonomiudvalget, 13.01.2014 Anbefales.
Byrådet, 14.01.2014 Otto Poulsen var fraværende. Godkendt. Lars Hoppe Søe kan ikke gå ind for beslutningen.
Byrådet 14.01.2014
101
Made with FlippingBook - Online magazine maker