Referat af Byrådets møde d. 14.01.2014

84. Byrådets temamøder 2014

Sagsbeh.: Gitte Nonbo

Sagsnr.: 2013-63353

Sagsfremstilling Byrådet besluttede den 10. december 2013 mødeplanen for 2014, herunder datoerne for temamøder.

I den forbindelse skal emner til og form for temamøderne drøftes og fastlægges.

Byrådets temamøder blev i 2013 afviklet fra kl. 16-18. Direktionen har tidligere drøftet muligheden for 12/12 møder.

I forbindelse med introduktionen af nyt Byråd, er der i forbindelse med internatet, ”varslet” afholdelse af en opsamlende visionsdag 14 dage efter, hvor den endelige vision for Næstved 2014-2018 præsenteres. Herudover har vi lovet dem, at der henover foråret, som opfølgning på internatet, vil blive afholdt temadage omkring emner som; Campus, Erhvervsstrategi, Turisme, Bosætningskampagne samt Strategiplanen. Budgettemamøde den 1. marts 2014 Budgettemamødet er i mødeplanen 2014 lagt ind på lørdag den 1. marts 2014. Da det ligger tæt på Byrådets 3-dags seminar, foreslås mødet flyttet til søndag den 9. marts 2014. Temamøder i foråret 2014 Der er i mødeplanen lagt 3 møder ind af 2 timers varighed i 1. halvår 2014. Mødet den 7. april foreslås gennemført med temaet ”Erhvervs - og turismestrategi”. I stedet for 3 korte møder, foreslås der 2 møder af 5-6 timers varighed. Et møde i maj 2014 hvor temaet er Mærk Næstved og et møde i juni hvor temaet er Budget 2014. Temamøder i efteråret 2014 Fra 4. kvartal foreslår Direktionen, det at der planlægges længere temamøder i byrådet en gang i kvartalet, i stedet for kortere månedlige møder. Eventuelt 1-2 gange årligt som 12-12 møde. Målet med dette er at etablere temamøder hvor der arbejdes med større konkrete politiske forslag og strategier/politikker.

Budgetseminar Er fastsat til torsdag den 21. og fredag den 22. august.

Temamøder i fagudvalgene Politikerne skal i forbindelse med møderne i deres respektive udvalg introduceres til fagområdets økonomi, politikker, institutioner, de overordnede paragraffer for fagområdet og fokusområder. Dette forventes planlagt ved temamøder for det enkelte fagudvalg.

Supplerende bemærkninger Økonomiudvalgets beslutning vil foreligge til mødet.

Byrådet 14.01.2014

112

Made with FlippingBook - Online magazine maker