73. Vederlag til viceborgmester
Sagsbeh.: Christian von Benzon
Sagsnr.: 2014-1329
Sagsfremstilling Byrådet kan bestemme, om der skal ydes vederlag til første og anden næstformand for byrådet (første og anden viceborgmester).
Den samlede ramme til eventuelt vederlag til første og anden næstformand (første og anden viceborgmester) er max. 10% af borgmestervederlaget svarende til 82.594 kr./år.
Byrådets beslutning om at yde vederlag har virkning for mindst 1 regnskabsår.
Hidtil er der kun ydet vederlag til første næstformand (første viceborgmester) med 10% af borgmestervederlaget. Beslutningen har været gældende for byrådets funktionsperiode. Tidligere har der ikke været mulighed for at yde vederlag til anden næstformand (anden viceborgmester). Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyses kan oplyse, at borgmestervederlaget beregnes ud fra satsen pr. 1/4 2012 reguleret med pris- og lønfremskrivningen på art 1. I budget 2014 er der afsat 838.824 kr. til borgmestervederlag og 83.882 kr. til vederlag til første viceborgmester (10 % af borgmestervederlaget).
Lovgrundlag Vederlagsbekendtgørelsens § 12
Politisk behandling Byrådet
Indstilling Administrationen indstiller: 1. Første viceborgmester ydes som hidtil et vederlag på 10% af borgmestervederlaget, og 2. Beslutningen har virkning for Byrådets funktionsperiode.
Beslutning Byrådet, 14.01.2014 Otto Poulsen var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt.
Tilbage til toppen
Byrådet 14.01.2014
83
Made with FlippingBook - Online magazine maker