Referat af Byrådets møde d. 14.01.2014

74. Udvalgsvederlag

Sagsbeh.: Christian von Benzon

Sagsnr.: 2014-1205

Sagsfremstilling Med vedtagelsen af Styrelsesvedtægten for perioden 2014-2017 den 17.12.2013 (sag nr. 199) har Byrådet bl.a. besluttet, at der ydes vederlag til formændene for de 7 stående udvalg, til formanden for Børne- og Ungeudvalget vedr. tvangsfjernelser og til formanden for Fritidsudvalget oprettet i ht. folkeoplysningsloven. Byrådet har derimod endnu ikke taget stilling til, om der skal ydes vederlag (honorar) til A. til byrådsmedlemmerne for deres medlemskab af økonomiudvalg, stående udvalg og Børne- og Ungeudvalget, B. til byrådsmedlemmer for deres medlemskab af § 17, stk. 4- lokaldemokratiudvalget oprettet af Byrådet ved beslutning på det konstituerende møde den 10.12.2013 (sag. nr.6), C. til formanden for § 17, stk. 4- lokaldemokratiudvalget, D. til ikke-byrådsmedlemmer for deres medlemskab af § 17, stk. 4- lokaldemokratiudvalget. Borgmestervederlaget danner udgangspunkt for beregning af rammen, som er til rådighed for formands- og udvalgsvederlag. I en kommune med over 80.000 indbyggere svarer borgmestervederlaget til aflønningen for en statstjenestemand i lønramme 40 (skalatrin 53) med et tillæg på 86.900 kr./årligt. Den siden 1.4.2014 gældende aflønning udgør 825.939,24 kr./årligt. Der er ifølge lovgivningen en max-ramme på 330% af borgmestervederlaget svarende til 2.725.600 kr./år til rådighed til vederlag til 1) formænd for stående udvalg, Børne- og Ungeudvalget og Fritidsudvalget, 2) medlemmer af økonomiudvalg, stående udvalg og Børne- og Ungeudvalget, 3) formand for og medlemmer af § 17, stk. 4-udvalg, der er byrådsmedlemmer; evt. honorar (diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste) til ikke-byrådsmedlemmer afholdes ifølge lovgivningen uden for max-rammen. I sidste byrådsperiode blev der gennemført en budgetbesparelse på 6% på formands- og udvalgsvederlag. Efter denne besparelse udgjorde de samlede udgifter til de nævnte vederlag 307,1% af borgmestervederlaget svarende til 2.536.460 kr./år. Med vedtagelsen af styrelsesvedtægten og de heri fastsatte vederlag til formændene for de 7 stående udvalg, Børne- og Ungeudvalget og Fritidsudvalget er der disponeret over 147,3% af borgmestervederlaget (1.216.609 kr./år)

En model for vederlag til udvalgsmedlemmer samt formand for § 17, stk. 4- lokaldemokratiudvalg kunne se sådan ud:

Pct. af borg- mester- vederlaget

A. Vederlag til byrådsmedlemmer for medlemskab af økonomiudvalg, 7 stående udvalg og Børne- og Ungeudvalget dækkes inden for vederlagsramme, der fordeles ligeligt på de i alt 49 omfattede udvalgspladser og er gældende for Byrådets funktionsperiode. B. Vederlag til byrådsmedlemmer for medlemskab af § 17, stk. 4-lokaldemokratiudvalget fastsættes til en ramme, som er beregnet ud fra 1 diæt på 400 kr. pr. møde á max 4

141% (1.164.575 kr./år)

3,5% (28.910 kr./år)

Byrådet 14.01.2014

84

Made with FlippingBook - Online magazine maker