Referat af Byrådets møde d. 14.01.2014

76. Ændring af banekrydsninger på Sydbanen

Sagsbeh.: Jørgen Gerner Hansen

Sagsnr.: 2013-44264

Sagsfremstilling I forbindelse med opgradering af Sydbanen fra Ringsted til Rødby skal der opsættes køreledninger, og kurver skal udrettes. Det betyder, at der skal udskiftes en række broer, og Banedanmark anmoder om kommunens kommentarer hertil. 1. Ring Bygade er en vejunderføring med max. højde på 3 m. Banedanmark foreslår broen nedlagt og henviser trafikken til Viaduktvej 360 meter nord herfor. Ring Bylaug ser med beklagelse på nedlæggelsen og ønsker som minimum, at broen bevares for gående, cyklende og personbiler. 2. Hammervej er en sidestrækning til Hammervej førende til Lov Sønderskov. Vejen er en privat fællesvej anlagt i grus. Banedanmark foreslår den nedlagt. Lokalråd mv. har ikke fremsat bemærkninger. 3. Åsø Bygade og Møllebækvej er 2 mindrebefærdede (120 -125 biler i årsdøgntrafik) kommunevej nord for Glumsø, hvor banen forlægges ca. 100 meter mod vest. Banedanmark foreslår den ene bro nedlagt. Lokalrådet har udtrykt ønske om, at den enkelte borger inddrages bedst mulig, så der ikke opstår bitterhed over ”hovsaløsninger”, og har i øvrigt forslag til den fremtidige indretning langs banen. Center for Trafik finder ønskeligt med så mange passagemuligheder som mulig, men ud fra generelle samfundsbetragtninger må det vurderes, at 1. en passage for gående og cyklende må være tilstrækkeligt i Ring. 2. broen ved Lov Sønderskov kan nedlægges, hvis Banedanmark kan opnå løsning med de vejberettigede, og 3. at 1 bro vil være tilstrækkelig nord for Glumsø. Det er i den forbindelse centrets opfattelse, at broen ved Åsø Bygade ud fra en overordnet vejfordelingsbetragtning vil være at foretrække bevaret. Det må dog forudsætte, at der etableres en ”omfartsvej” fra broen til Åsøvej uden om landsbyen. Der vil blive redegjort nærmere på udvalgsmødet. På given foranledning vil centret også forelægge spørgsmålet om, hvorvidt kommunen vil fastholde en cykel/gangtunnel under banen i forbindelse med Ring Syd, idet de reduktioner, der forventes i Ring Syd projektet, udelukker en cykelsti.

Politisk behandling Teknisk Udvalg

Indstilling Administrationen indstiller, at de indkomne høringssvar videresendes til Banedanmark med bemærkning, 1. at Næstved Kommune gerne ser en passage for gående og cyklende opretholdt ved Ring Bygade, 2. at Næstved Kommune ikke har bemærkninger til en eventuel nedlæggelse af broen ved Hammervej og 3. at overkørslen ved Møllebækvej kan tiltrædes nedlagt under forudsætning af, at der i forbindelse med ny bro ved Åsø Bygade etableres en aflastningsvej frem til Åsøvej ved Skyttemarksvej. 4. Næstved Kommune forventer, at borgernes ønsker imødekommes i videst mulige omfang.

Byrådet 14.01.2014

89

Made with FlippingBook - Online magazine maker