Ad 3a) Administrationen orienterer om, at der mht. fremtidig vedligeholdelse som hovedregel gælder for private fællesveje, at de tilstødende grundejere skal vedligeholde ud til vejmidte. Desuden henvises til privatvejsloven, www.vejregler.dk. Ved etablering af den nye bebyggelse på Skyttemarken pålægges derfor pligt for den nye grundejerforening at vedligeholde og istandsætte Fasanvej til dennes vejmidte. Da Grundejerforeningen Skovlys udgifter til vedligehold af Fasanvej derved bliver mindre, vurderer Center for Plan og Erhverv, at det kan accepteres, at Fasanvej bruges som adgangsvej til Skyttemarken.
4. Deklaration på eksisterende gasledning 4a) DONG Energy understreger vigtigheden i, at den eksisterende gaslednings deklaration overholdes.
Ad 4a) Administrationen orienterer om, at servitutbæltet i forhold til gasledningen allerede er benævnt i lokalplanen og ligeledes vist i lokalplanens illustrationsmateriale. Lokalplanens §14 tilføjes yderligere punkt, som specificerer servitutten.
5. Bevaring af asketræ 5a) Der er bedt om " sikring af det store asketræ, som står i markhegnet, der vender mod Skyttemarksvej på ejendommen Fasanvej nr. 1" , da dette træ i op mod 50 år har været pejlemærke på årstiderne for områdets beboere.
Ad 5a) Administrationen vurderer, at en bevaring af omtalte træ vil kunne lade sig gøre inden for lokalplanens formål, og træet vil derfor blive specificeret i lokalplanen som bevaringsværdigt.
Rettelser til lokalplanen (rettelsesblad ligger som bilag) På baggrund af høringsperiodens indsigelser og bemærkninger foreslår administrationen, at følgende rettelser indarbejdes i den endelige lokalplan:
Der gives mere plads imellem delområde 1's byggefelt og Skyttemarksvej 140 på Kortbilag 3 "§10 Grundejerforening" tilføjes bestemmelse om, at grundejerforeningen skal vedligeholde Fasanvej ud til vejmidte, jv. Privatvejsloven.
Made with FlippingBook - Online magazine maker