Referat af Byrådets møde d. 16.09.2014

højere. Samtidig kræves det, at den øverste etage afsluttes i kip, for at byggeriet indpasser sig omgivelserne. Desuden er der i kommunens strategier fokus på, at bymidten fortættes, samt at der skabes attraktive boliger. Der er fokuseret på, at byggeriet skal bygges i materialer og stil, som passer til konteksten, samt være af høj arkitektonisk standard.

2. Beboerne i A/B Sct. Peder har foreslået, at man kan flytte eller dreje bebyggelsen i forhold til Farvergade, så deres udsyn mod den fritlagte Suså delvist bevares.

Administrationen vurderer, at en tilbagetrækning eller drejning af bygning B i Farvergade, så der åbnes op imod Boderne og Den Fritlagte Suså, virker som en god måde at skabe luft og plads i forløbet op igennem Farvergade.

Desuden skal det noteres, at den kommende bygnings placering skal respektere eksisterende vej- og fortovsforløb, hvorfor den vil skulle trækkes tilbage eller drejes. Derfor er byggefeltet også rettet til i det endelige lokalplanforslag, så det respekterer eksisterende fortov.

Rettelser i lokalplanen (rettelsesblad ligger som bilag) På baggrund af høringsperiodens indsigelser og bemærkninger, foreslår administrationen, at følgende rettelser indarbejdes i den endelige lokalplan:

Kortbilag 2 og 3 samt diagram s. 8 rettes til, så bebyggelsen drejes, så den følger Farvergade. Samtidig er støjafskærming til opholdsareal trukket tilbage på kortbilag 3, så trafik ind i bygningen kan lade sig gøre. Det tilføjes i redegørelsen s. 8, at Det gamle Rådhus, Vinhuset og Boderne er fredede. §6.2 ændres, så opførelse af bebyggelse til affaldshåndtering kan tillades uden for byggefelter.

Det vurderes, at de indkomne indsigelser kan imødekommes i henhold til lokalplanens formål, og Center for Plan og Erhverv indstiller hermed lokalplanen med de tilføjede rettelser til endelig vedtagelse.

Lovgrundlag Planloven

Made with FlippingBook - Online magazine maker