Referat af Byrådets møde d. 16.09.2014

Punkt 219: Rammeaftale 2015 til godkendelse

00.22.00-P27-1-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

Styringsftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og takster, og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller mellem de 17 kommuner samt Region Sjælland i 2015. Administrationen indstiller, at byrådet godkender Styringsaftalen for 2015. Det specialiserede social- og undervisningsområde Der fremlægges forslag til Rammeaftale 2015: Styringsaftale 2015 mellem de 17 kommuner samt Region Sjælland. Styringsaftalen skal godkendes af de enkelte kommunalbestyrelser og regionsrådet inden 15. oktober 2014. Kommunekontaktrådet (KKR) Sjælland har behandlet aftalerne på sit møde 11. juni 2014 og anbefaler dem til godkendelse.

Kommunerne har jf. lovgivningen koordineringsforpligtelsen og ansvaret for den årlige rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde.

Rammeaftalen består af to dele – en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområde) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel).

Processerne for udviklingsstrategi og styringsaftale ligger forskudt. Udviklingsstrategien for 2015 skal være godkendt af alle 17 kommuner og Region Sjælland inden den 1. juni 2014. Styringsaftalen for 2015 skal være godkendt inden den 15. oktober 2014.

Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og takster, og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales, at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces.

Styringsaftalen skal som minimum indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud

Made with FlippingBook - Online magazine maker