Punkt 222: Fritagelse for Offentlig Digital Post uden personligt fremmøde
23.15.15-A26-1-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Fritagelse for at modtage Offentlig Digital Post kræver som udgangspunkt, at borgeren møder personligt op i Borgerservice, og afleverer en underskrevet erklæring eller giver en pårørende fuldmagt til at gøre det på borgerens vegne. For at hjælpe svage borgere, der ikke er i stand til at møde personligt op eller har mulighed for at give fuldmagt, er der i samarbejde med Center for Ældre udarbejdet procedurer, der gør det muligt for ansatte, der kender borgeren godt (f.eks. plejepersonale, hjemmehjælp), at hjælpe borgeren i eget hjem eller gennemføre en administrativ frigørelse, hvis borgeren er varigt svækket, f.eks. på grund af demens. Administrationen indstiller, at de i sagsfremstillingen beskrevne procedurer i forbindelse med fritagelse for Offentlig Digital Post uden personligt fremmøde godkendes. Sagen orienteres i Omsorgsudvalget, Handicaprådet og Ældrerådet. Fritagelse for at modtage Offentlig Digital Post kræver som udgangspunkt, at borgeren møder personligt op i Borgerservice for at aflevere underskrevet erklæring om, at borgeren opfylder mindst en af fritagelsesgrundene. Fritagelse kan gives midlertidigt for 2 år eller permanent. Hvis borgeren ikke er i stand til selv at møde op, kan borgeren give f.eks. en pårørende fuldmagt til at aflevere anmodningen på vegne af borgeren. Proceduren fremgår af bekendtgørelse nr. 1553 om fritagelse af fysiske personer for tilslutning til Offentlig Digital Post. Borgere, der på grund af varig svækkelse eller lignende, ikke er i stand til at møde personligt op og ikke har mulighed for at afgive fuldmagt, kan få fritagelse under særlige omstændigheder, der er betinget af kendskab til borgerens forhold. Det gælder f.eks. svage borgere i eget hjem og beboere på plejehjem m.m. Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk 4. Borgerservice har ikke kendskab til den enkeltes borgers forhold. Derfor har Næstved Bibliotek & Borgerservice indgået samarbejde med Center for Ældre, hvor det er aftalt, at et antal medarbejdere i distrikterne instrueres i at håndtere fritagelsesblanketterne, så de efter individuel vurdering kan hjælpe svage borgere i eget hjem eller gennemføre en administrativ fritagelse.
Der er aftalt følgende procedurer:
Svage borgere i eget hjem Borgere, der på grund af svækkelse ikke er i stand til at møde personligt op og ikke har
Made with FlippingBook - Online magazine maker