Byrådet 26-08-2014
Punkt 188: Godkendelse af dagsorden
00.22.02-A26-1-13 Kompetenceudvalg: Byrådet Godkendelse af dagsorden. Byrådet Byrådet, 26.08.2014 Linda Frederiksen og Thomas Palmskov var fraværende. Godkendt.
Punkt 189: Endelig behandling af Affaldsplan 2014-2024 efter høring
07.00.01-P16-1-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Team Affald og Rotter har i samarbejde med de øvrige ejerkommuner i AffaldPlus udarbejdet udkast til affaldsplan for årene 2014-2024. Affaldsplanen tager udgangspunkt i regeringens ressourcestrategi, der stiller krav om bedre nyttiggørelse af affaldet og omfatter primært husholdninger. For at opfylde disse krav indføres blandt andet øget kildesortering af affaldet fra 2018. Planen har været i offentlig høring i 8 uger efter behandling i Teknisk Udvalg og fremlægges nu til endelig godkendelse i byrådet. Der indkom 4 høringssvar, primært om indsamling og behandling af organisk affald. Administrationen indstiller, at 1. udkast af 26.3.2014 til affaldsplan - hoveddel med bilag – godkendes 2. høringssvar tages til efterretning og ikke giver anledning til at ændre planindhold Alle kommuner skal i henhold til Affaldsbekendtgørelsens kap. 5 udarbejde og vedtage en 12-årig plan for håndtering af affald. Planen skal revideres minimum hvert 6. år. Næstved Kommunes næste affaldsplan skal være vedtaget inden den 1. oktober 2014.
Affaldsplanens opbygning Planen består af en hoveddel med fire bilag.
Hoveddelen - beskriver de nationale mål, målsætninger, behandlingsbehov og - kapacitet, planens økonomiske konsekvenser, samt korte resumeer af forslag til initiativer (handleplaner). Bilag 1 – Handleplaner. Et opslagsværk med angivelse af initiativer fordelt på henholdsvis husholdninger, erhverv og tværgående initiativer. Bilag 2 – Kortlægning og prognose. Et opslagsværk indeholdende data, blandt andet om mængder, økonomi, prognoser m.m., der danner grundlag for affaldsplanens strategier, aktiviteter og initiativer. Bilag 3 – Baggrundsnotater om udfordringer for forvaltnings af materiale og energiressourcer, affaldshierakiet og planens forhold til lov om miljøvurdering Bilag 4 – En samlet tids- og aktivitetsplan. Hoveddelen kan læses uafhængigt af bilagene.
De nationale forudsætninger Den kommunale affaldsplan skal udarbejdes med udgangspunkt i regeringens ressourcestrategi og miljøministerens ressourceplan. Heri fastlægger ministeren blandt andet: 50 % af summen af husholdningernes pap-, papir-, metal-, plast, glas-, organiske mad- og køkkenaffald og træaffald samt dagrenovation og stort og småt brændbart affald skal indsamles til genanvendelse senest i 2022 75 % af den markedsførte elektronik til husholdninger skal indsamles til genanvendelse senest i 2018 70 % af bygge- og anlægsaffaldet skal indsamles til genanvendelse senest i 2018 80 % af fosforen i spildevandsslammet skal genanvendes senest i 2018 25 % af haveaffaldet skal energiudnyttes senest i 2018 Den nationale ressourceplan indeholder endvidere en række krav bl.a. til nyttiggørelse af særlige affaldsfraktioner.
Næstved Kommunes affaldsplan Affaldsplanen omfatter primært husholdningerne, idet kommunen ikke har ansvaret for det genanvendelige erhvervsaffald, men alene erhvervenes forbrændingsegnede affald og affald til deponi. Kommunen skal dog stadig påse, at erhverv sorterer affaldet.
Affaldsplanen indeholder en række initiativer, der skal sikre, at Næstved Kommune opfylder de nationale krav på affaldsområdet, samt understøtter de 5 overordnede målsætninger for affaldsplanen, som er vedtaget af Teknisk Udvalg i sidste byrådsperiode:
1. Optimere udnyttelsen af ressourcerne i affaldet 2. Reducere belastningen af klimaet ved affaldsbehandlingen 3. Forebygge dannelsen af affald
4. Reducere miljøbelastningen fra affaldet 5. Øge kvaliteten i affaldsbehandlingen
Affaldsplanen bygger på kildesorteret indsamling fra 1.5.2018 (nuværende kontrakter om affaldshåndtering udløber 30.4.2018), hvor borgerne selv sorterer affaldet i fire fraktioner restaffald, organisk mad- og køkkenaffald, papiraffald og emballageaffald, som hentes ved ejendommen. Emballageaffald foreslås indsamlet i en blandet fraktion til centralsortering, mens glasaffald foreslås fortsat indsamlet i kuber.
Samlet set vurderes denne løsning at være den mest robuste og billigste måde at opfylde de nationale krav og kommunens egen vision og målsætninger på affaldsområdet. I planen er desuden indarbejdet, at der kan gennemføres forsøg i planperioden, der kan danne grundlag for valg af affaldssystem, samt udvidet information.
Det konkrete indsamlingssystem skal først besluttes senere i planperioden, hvor de nye indsamlingsordninger skal fastsættes i affaldsregulativet for husholdninger. Regulativet vil ligeledes komme i offentlig høring og skal vedtages af byrådet. I perioden 2014 til 2018 vil der være borgerinddragelse, som p.t. ikke er nærmere fastlagt.
AffaldPlus’ bestyrelse besluttede i bestyrelsesmøde den 28. marts 2014, at selskabet påtager sig opgaven med at sikre behandling og afsætning af eksisterende og de nye affaldsfraktioner og affaldsmængder. AffaldPlus vil herunder tilpasse kapacitet og struktur for de eksisterende anlægstyper til de fremtidige mængder.
Planens økonomiske konsekvens Det forventes, at affaldsplanens initiativer i 2014–2018 kan gennemføres, uden at affaldsgebyret stiger i forhold til det nuværende med andet end almindelig pris- og lønfremskrivning. Der er allerede i nuværende budget for 2015-2020, der er grundlaget for affaldsgebyret, taget højde for en ændring af affaldssystemet i 2018. Affaldsområdet havde primo januar 2014 en formue på 27 millioner, der kan benyttes til finansiering af forsøg og de nye ordninger – primært indkøb af beholdere. En væsentlig forudsætning for, at omkostningerne og dermed affaldsgebyret ikke stiger, er, at borgerne udsorterer de genanvendelige materialer med den effektivitet, der er forudsat i planen, samt at prisen pr. afhentning ikke stiger i forbindelse med EU-udbud af transportopgaven i 2017. Samtidig er det en forudsætning, at markedspriserne på de genanvendelige materialer holder sig på minimum det nuværende niveau, og endelig er det en forudsætning, at der kan tilvejebringes sorteringsfaciliteter for kildeopdelte materialer på et omkostningsniveau, der ligger væsentligt under de nuværende forbrændingsomkostninger. Planens høringsresultat Der indkom 4 høringssvar, primært om indsamling og behandling af organisk affald, samt vismændenes rapport om affaldsområdet og den økonomiske konsekvens af planens gennemførelse i forhold hertil. Oversigt over høringssvar med administrative bemærkninger er vedlagt (bilag 5). Det foreslås, at de tages til efterretning, og ikke foranlediger ændring i planenudkastets indhold. Center for Økonomi og Analyse har ikke yderligere bemærkninger
Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byrådet Teknisk Udvalg, 11.08.2014 Ad 1- 2: Anbefales Ved den fremtidige udmøntning af affaldsplanen vil indsamlingsmetode og renovationsbilernes størrelse indgå i drøftelsen. Økonomiudvalget, 18.08.2014 Helge Adam Møller var fraværende. Ad 1-2: Anbefales. Byrådet, 26.08.2014 Linda Frederiksen og Thomas Palmskov var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt. Ved den fremtidige udmøntning af affaldsplanen vil indsamlingsmetode og renovationsbilernes størrelse indgå i drøftelsen. Bilag
Affaldsplan 2014-2024 - Hoveddel (udkast af 26.3.2014) Affaldsplan 2014-2024 - Bilag 1 (udkast af 26.3.2014) Affaldsplan 2014-2024 - Bilag 2 (udkast af 26.3.2014) Affaldsplan 2014-2024 - Bilag 3 (udkast af 26.3.2014) Affaldsplan 2014-2024 - Bilag 4 (udkast af 26.3.2014) Høringssvar og bemærkninger til Affaldsplan 2014-2024
Punkt 190: Vedtagelse af forslag til tillæg 1 til spildevandsplan for Næstved Kommune (2012-2022)
06.00.05-P15-2-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Forslag til tillæg 1 til spildevandsplan (2012-2022) har været i høring. Forslaget betyder, at Tappernøje renseanlæg skal nedlægges, og at næringsstofbelastningen til Præstø Fjord dermed nedsættes væsentlig. Samtidig er det nødvendigt at udskyde bedre spildevandsrensning på ca. 109 ejendomme i oplandet til fjorden fra 2015 til 2022 for at få økonomi til at nedlægge renseanlægget. Der er kommet 1 indsigelse til forslaget. Indsigelsen er behandlet i sagsfremstillingen. Det indstilles, at forslaget vedtages. Alle borgere, som er berørt af tillægget, vil få besked herom. Administrationen indstiller, at tillæg 1 til spildevandsplan for Næstved Kommune (2012- 2022) vedtages. Forslag til tillæg 1 til spildevandsplan for Næstved Kommune (2012-2022) har været i høring. Tillægget betyder, at Tappernøje renseanlæg skal nedlægges for at få en billigere drift. Samtidig udskydes krav om bedre spildevandsrensning på 109 ejendomme i oplandet til Præstø Fjord fra 2015 til 2022.
Nedlæggelse af renseanlægget betyder en væsentligt reduktion i næringsstofbelastningen til Præstø Fjord. En uddybning af indholdet i tillægget og de miljømæssige konsekvenser fremgår af sagfremstillingen fra mødet i Teknisk Udvalg den 8. april.Tillægget er bilagt sagen, og kortbilag fremgår af kommunens hjemmeside.
Der er indkommet 1 indsigelse til forslag til tillæg 1. Indsiger påpeger, at når renseanlægget nedlægges, og næringsstofbelastningen nedsættes væsentlig til Præstø Fjord, vil det ikke være nødvendigt at stille krav om bedre spildevandsrensning til de 109 ejendommen i oplandet til Præstø Fjord.
De 109 ejendomme har i følge Regionplanen og nyt udkast til Vandplan 1 (netop sendt i høring) krav til bedre rensning. Hvis kravene til ejendommene udgår, vil det være imod den statslige planlægning.
Borgere, der berøres af tillægget, har fået skriftlig besked. Det gælder såvel de, der får udsat krav om bedre rensning, som de, der skal afstå areal til en spildevandsledning.
Når tillægget er endeligt vedtaget, vil borgere få skriftlig besked om, at tillægget er vedtaget.
Økonomi for NK-Spildevand A/S NK-Spildevand oplyser, at gennemførelsen af tillægget kan indeholdes inden for den aftalte
anlægsramme. Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byrådet Teknisk Udvalg, 11.08.2014 Mette Stensgaard-Christensen var fraværende. Anbefales Økonomiudvalget, 18.08.2014 Helge Adam Møller var fraværende. Anbefales. Byrådet, 26.08.2014 Linda Frederiksen og Thomas Palmskov var fraværende. Godkendt. Byrådet erklærede ikke Niels True for inhabil. Bilag tillæg 1 til spildevandsplan (2012-2022).pdf Indsigelse fra Sølperupvej 17 sendt til NK-Forsyning
Punkt 191: Forslag til lokalplan 053 for et parcelhusområde ved Herluf Trolles Vej
01.02.05-G01-5-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Ejendomsudvalget har besluttet, at der skal udarbejdes et forslag til lokalplan for et eksisterende parcelhusområde ved Herluf Trolles Vej. Forslaget skal aflyse ældre utidsvarende deklarationer og bl. a. åbne mulighed for energirenovering af bebyggelse. Forslag til lokalplanen fremlægges nu til godkendelse og offentliggørelse. Administrationen indstiller,
1. at forslag til lokalplan 053 fremlægges til offentlig høring i 8 uger og 2. at i høringsperioden afholdes et borgermøde den 26.9. 2014 kl. 16.00.
Administrationen har i samarbejde med CASA Arkitekter udarbejdet forslag til lokalplan 053 for et boligområde ved Herluf Trolles Vej. Lokalplanen har til formål bl.a. at muliggøre etablering af solceller og solfangere samt energirenovering og fornyelse af områdets bebyggelse med moderne farver og materialer. Planen åbner mulighed for opførelse af tilbygninger i moderne arkitektonisk formsprog og nybyggeri til erstatning for eksisterende bebyggelse. Samtidig er det lokalplanens formål at fastholde områdets grønne karakter langs boligveje og bevare de grønne kiler og stier.
Baggrunden for igangsættelse af planarbejdet er en anmodning fra Grundejerforeningen Klostergaarden, der ønsker at aflyse 2 deklarationer tinglyst i 1970érne i forbindelse med udstykning af området. Deklarationerne er bl.a. til hinder for opførelse af tilbygninger og etablering af solceller og fastholder bebyggelsen i den for 70'erne tidstypiske arkitektur og materialevalg.
Lokalplanområdet er et fuldt udbygget ældre parcelhusområde i Lille Næstved og består udelukkende af fritliggende traditionel parcelhusbebyggelse i 1 og 1½ plan. Bebyggelsen er opført med ydervægge i røde, gule og mørkebrune tegl med facadepartier i mørkt træværk og tage med lave hældninger på 20 grader, der er dækket med røde eller brune tegl eller cementtagsten. En enklave af bebyggelse i den vestlige del af området fremstår med større taghældninger på 45 grader. Bebyggelsen er relativt uforandret og har derfor nogle arkitektoniske og materialemæssige karaktertræk, som anvendelse af traditionelle materialer af høj kvalitet og de grønne træk, der sikres bevaret i lokalplanen.
Lokalplanen opdeler området i 2 delområder. Planen fastlægger, at ny bebyggelse i delområde 1, hvor der i forvejen er en større variation i udformning og placering på grunden,
skal placeres i overensstemmelse med bygningsreglementets regler. For ny bebyggelse i delområde 2, der er mere sammenhængende og homogen, fastlægges der en række bestemmelser, der skal regulere bebyggelsens placering på grunden, for derigennem at fastholde områdets karakteristiske grønne træk langs boligvejene og den stramme planløsning.
Dernæst ønskes der at åbne mulighed for fornyelse af eksisterende bebyggelse og opførelse af tilbygninger i nye materialer som naturskifer og skærmtegl, isætning af større glaspartier og opførelse af tilbygninger med træbeklædning. Deklarationens bestemmelser for tagformer og tagbelægninger videreføres, samtidig med at der åbnes mulighed for etablering af større glaspartier i tagfladen og etablering af solceller og solfangere. Administrationen foreslår, at borgermøde afholdes torsdag den 26. september 2014. Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Ejendomsudvalget har på møde den 16.09.2013 besluttet, at der igangsættes udarbejdelse af lokalplan for området omfattet af Grundejerforeningen Klostergaarden.
Ejendomsudvalget, 11.08.2014 Daniel Lillerøi var fraværende. Ad 1: Anbefales Ad 2: Borgermøde afholdes torsdag den 25.9.2014 kl. 17.00. Økonomiudvalget, 18.08.2014 Helge Adam Møller var fraværende. Ad 1: Anbefales. Byrådet, 26.08.2014 Linda Frederiksen og Thomas Palmskov var fraværende. Ad 1: Godkendt. Bilag 053_UDKAST_EU 11.08.2014 053_UDKAST_ØK_Byråd
Punkt 192: Skema-B-godkendelse af helhedsplanen for BoligNæstved afd. 18, Spjellerup
03.02.13-G01-2-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
BoligNæstved har afholdt licitation for gennemførelsen af Helhedsplan for afdeling 18, Spjellerup.
Udgiften for de 10 boliger i afdelingen udgør i alt 9.081.125 kr. Godkendelse indebærer kommunalt bidrag med 50.000 kr. kontant og garanti for ialt 7.002.377 kr.
Forskellige forhold har gjort, at udgifterne er vokset med ca. 1,6 mio. kr. siden byrådet godkendte skema-A den 17.12.2013. Administrationen indstiller, 1. at Skema B budget for støttede arbejder i afd. 18 på i alt 5.920.743 kr. godkendes 2. at af ekstraarbejder vedr. skimmelsanering udført som nødværgeforanstaltning, nye kviste til 1.sals lejlighederne mv. godkendes 3. at låneoptagelse af et støttet realkreditlån på 5.920.743 kr. og et ustøttet realkreditlån på 3.090.382 kr. godkendes 4. at der gives tilsagn omkommunal garanti som oplyst i Realkredit Danmarks lånetilbud på 100 % af det støttede lån (5.920.743 kr.) og 35 % af det ustøttede lån (1.081.634 kr.) og 5. at Næstved Kommune yder en kapitaltilførselssag på 50.000 kr., svarende til 1/5 af den samlede kapitaltilførsel på 250.000 kr. ydet som lån med rente- og afdragsfrihed i 5 år. Byrådet godkendte på mødet den 17. december 2013 Skema A til helhedsplanen for afdeling 18, Spjellerup og gav tilsagn om at stille de nødvendige kommunale lånegarantier. Byrådet gav endvidere tilsagn om at deltage i femtedelsordningen med 50.000 kr. - ydet som lån med rente- og afdragsfrihed i 5 år.
Anlægsarbejderne har været i udbud, og BoligNæstved søger, på baggrund af den afholdte licitation, om godkendelse af Skema B til gennemførelse af helhedsplanen. Helhedsplanen omfatter alle afdelingens 8 familieboliger og 2 ungdomsboliger. Den samlede udgift til gennemførelsen af helhedsplanen er 9.331.125 kr. og omfatter i hovedtræk følgende
områder:
Renovering af facader og tag Udskiftning af vinduer og døre
Etablering af mekanisk ventilation Etablering af alternativt varmeanlæg Fugtsikring af badeværelser Ombygning af 4 boliger til tilgængelighedsboliger Modernisering af 2 mindre loftboliger Det bemærkes, at der er sket en række ændringer i projektet i foråret: På baggrund af licitationen er de samlede anlægsudgifter for støttede og ustøttede arbejde til gennemførelse af helhedsplan opgjort følgende:
Skema A Støttede og ustøttede
Skema B Støttede
Skema B Ustøttede
Afvigelser
Håndværkerudgifter
5.490.681
4.219.9562.449.908713.844 1.700.787710.474 419.964
Omkostninger incl. genhusning1.991.297
I alt 5.920.7433.160.3821.599.147 Afvigelserne i anlægsudgifterne i forhold til Skema A ansøgningen skyldes bl.a. følgende merarbejder: Skimmelsanering: Udgifterne til skimmelsanering udgør 317.300 kr., som er godkendt af Landsbyggefonden som nødværgeforanstaltninger. 7.481.978
Kviste: Merudgifter til nye kviste på 1. sal udgør ca. 300.000 kr. Efterisolering: Isolering af loft på 1. sal udgør ca. 50.000 kr. Dyrere genhusning Blysanering (maling) Kommunale lånegarantier. Anlægsudgiften finansieres på følgende måde: Skema A Kommunal lånegaranti Skema B Kommunal lånegaranti
Afvigelser lånegaranti 1.630.743
Støttede realkreditlån Ustøttede realkreditlån
5.920.7435.920.743
4.290.0004.290.000
3.090.3821.081.634
-2.039.366
3.121.0003.121.000
Anden finansiering
70.000 0
0
70.000 0
I alt
7.481.0007.411.000
9.081.1257.002.377
-408.623
For at kunne optage det støttede lån, er det et krav, at kommunen garanterer for den del af lånet, som ligger over 60 % af ejendomsværdien. BoligNæstved søger om lånegaranti på 5.920.743 kr. for det støttede lån. Landsbyggefonden dækker 50 % af kommunens eventuelle tab ved garantiforpligtigelsen.
I forbindelse med ansøgning om Skema B har kreditforeningen, ved indhentning af finansieringstilbud, foretage beregninger af ejendommes værdi. Beregningen er lagt til grund for fastsættelse af den del af lånene, som ligger over 60 % af ejendomsværdien. I helhedsplanen er restgælden på de oprindelige lån angivet til 1,8 mio. kr. BoligNæstved søger på dette grundlag nu kun om garanti for 35 % af det ustøttede lån på 3.090.382 kr., svarende til 1.081.634 kr. Huslejen: BoligNæstved oplyser, at huslejeniveauet i afdelingen er på gennemsnitlig 761,- kr./m2. Det oplyste huslejeniveau ved Skema A fastholdelse i Skema B. Huslejeniveau efter renovering …………………………………………………1.192 kr./m2/år Huslejestøtte/driftslån LBF …………………………………………………-201 kr./m2/år Fritagelse for indbetaling til disp. fond ……………………………………………….. -129 kr./m2/år Støtte fra Boligorganisationen …………………………………………………-200 kr./m2/år Støttet husleje efter renovering …………………………………………………661 kr./m2/år Tidsplan: Byggeriet er planlagt påbegyndt den 1. juli 2014, og forventes afsluttet den 19. december 2014. Sagen behandles efter Almenboligloven § 91, § 97, § 98 og § 127. Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at Landsbyggefonden, i henhold til Lov om almene boliger, § 91 stk. 1, kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring m.v. i almene boligorganisationers byggeri. En forudsætning for denne støtte er iflg. § 91 stk. 6, at kommunalbestyrelsen garanterer for de optagne lån. Garantien omfatter iflg. § 127 den del af lånet, som, på tidspunktet for lånets optagelse, har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige
garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.
Iflg. § 91 stk. 7 påtager Landsbyggefonden sig forpligtigelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.
Ved behandling af skema A ansøgte boligselskabet, ud over garanti for det støttede lån, også om 100% kommunal garanti for det ustøttede lån på 3.121.000 kr. Der blev givet tilsagn til denne garanti.
Behovet for garanti til det ustøttede lån er nu opgjort til 35%, svarende til 1.081.634 kr. I modsætning til det støttede lån regaranterer Landsbyggefonden ikke for dette lån.
Den tidligere meddelte garanti nedsættes derfor tilsvarende. Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Ejendomsudvalget, 11.08.2014 Daniel Lillerøi var fraværende. Ad 1-5: Anbefales Økonomiudvalget, 18.08.2014 Helge Adam Møller var fraværende. Ad 1-5: Anbefales. Byrådet, 26.08.2014 Linda Frederiksen og Thomas Palmskov var fraværende. Ad 1–5: Godkendt.
Punkt 193: Arealudvikling i Maglemølle Erhvervspark
24.10.00-P20-1-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Der er i budget 2014 afsat 1 mil. Kr. til understøttelse af mulighederne for etablering af et arealudviklingsselskab i samarbejde med Maglemølle Erhvervs Park A/S. Der skal træffes beslutning om, hvordan, der skal arbejdes videre med sagen. Administrationen indstiller, 1. At der ikke arbejdes videre med etablering af et arealudviklingsselskab for Maglemølle Erhvervspark A/S. 2. At de afsatte midler til et arealudviklingsselskab kan anvendes i forbindelse med projekt Ressource City. Baggrund Byrådet afsatte i budget 2014 1 mio. kr. til understøttelse af mulighederne for etablering af et udviklingsselskab, som kan forestå planlægning, byggemodning og afhændelse af arealer på Maglemølle ved Næstved havn. Der har i januar 2014 derfor været afholdt et møde med Bestyrelsen for Maglemølle, om et muligt samarbejde herom. Bestyrelsen vil meget gerne medvirke til en byudvikling af deres område, men har ikke selv kapital til at skyde ind i et selskab, ligesom de forventer at få penge for deres ejendom, hvis den skal lægges ind i et arealudviklingsselskab. Der er ikke i Næstved Kommunes budgetter afsat midler til at drive et arealudviklingsselskab, ud over den ene million. Det vurderes derfor overordnet, at enten skal der afsættes flere midler i budgettet, hvis Næstved Kommune skal være en drivende kraft i et arealudviklingsselskab, eller der skal findes private investorer, som kan se en forretningsidé. Eller evt. begge dele. Er forudsætningerne for en selskabsdannelse til stede i øjeblikket? Planmæssigt er området bundet af en række forudsætninger, som er afgørende for de reelle udviklingsmuligheder: Området er nabo til en fungerende erhvervshavn, Industrivirksomheden Reilling samt et kommende biomasseværk. Det vil derfor ikke være en mulighed, at omdanne området til boliger p.t. Samtidig har erhvervsparken stort set ingen kontakt til kanalen, som kunne være en attraktor i forhold til en omdannelse af området til centerformål og service.
Generelt er efterspørgslen på erhvervslokaler til eksempelvis kontorvirksomheder i Næstved p.t. noget lavere end før krisen. Og udbuddet på det eksisterende ejendomsmarked betyder, at det ikke p.t. er realistisk, at der skulle kunne ske en omdannelse af området til denne type virksomheder, som kunne gøre det til en overskudsgivende forretning for et arealudviklingsselskab. Hermed vurderes det tvivlsomt, om selskabet ville kunne svare ejendomsskatter og samtidig skabe udvikling i området. Ressource City i Maglemølle Erhvervspark Byrådet blev I maj 2014 præsenteret for projekt Ressource City. Ressource City er idéen om en grøn industriklynge og et videnscenter eller akademi for ressourcer. I Næstved er der mulighed for at konvertere Maglemølle Erhvervspark til en fysisk Ressource City. Der var den 26. juni møde med Maglemølle A/S om status på arealudviklingsselskab og præsentation af projekt Ressource City. Bestyrelsens tanke er fortsat en helhedsplan for området, hvor Erhvervsparken åbnes op mod byen, hvor det optimale vil være etablering af et arealudviklingsselskab. Men bestyrelsen er realistisk, ligesom den har en pligt til at forvalte fondens midler forretningsmæssigt, og er derfor enige i, at det p.t. ikke er det rette tidspunkt, at etablere et egentligt arealudviklings- selskab. Bestyrelsen er umiddelbart positiv i forhold til projekt Ressource City, som harmonerer med de tanker, som bestyrelsen har gjort sig i forhold til drift og udvikling af erhvervsparken. Konkluderende, var der enighed om at sigte mod et fælles projekt for en Ressource City, som en del af fremtidsperspektivet for Maglemølle Erhvervspark, og der var enighed, om at en midlertidig løsning i en fase 1, må være til at opnå enighed om. Økonomiudvalget Byrådet Økonomiudvalget, 11.08.2014
Ad 1 og 2: Anbefales. Byrådet, 26.08.2014 Linda Frederiksen og Thomas Palmskov var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt. Lars Hoppe Søe kan ikke gå ind for beslutningen. Bilag referat 26.6.14
Punkt 194: Igangsættelse af Ressource City
24.10.05-P20-2-13 Kompetenceudvalg: Byrådet
Byrådet har på sit temamøde 19. maj 2014 tilkendegivet et ønske om, at administrationen arbejder videre med udvikling af projekt Ressource City. Økonomiudvalget skal godkende iværksættelse af de næste skridt i projektet og anbefale overfor Byrådet, at der afsættes midler hertil. Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget 1. godkender den beskrevne tids- og aktivitetsplan 2. godkender det skitserede budget, herunder anbefaler over for Byrådet 1. at de midler, der er afsat til et arealudviklingsselskab for Maglemølle, overføres til udvikling af Ressource City og 2. at budget for Ressource City indgår i arbejdet med budget 2015 Arbejdet i Center for Bæredygtigt Byggeri har ført til udviklingen af ideen om Ressource City. Tanken bag Ressource City er, at Næstved Kommune skal udnytte potentialerne i at udvikle og tiltrække virksomheder og videninstitutioner, der arbejder med ressourceudnyttelse - at gøre affald til en god forretning. Affald skal i denne sammenhæng forstås meget bredt som "overskud af materialer" - der har et eller andet potentiale for at blive til nye produkter. Det kan være alt fra glas til tøj til papir og meget andet. Markedet for upcycling (få ny/mere værdi ud af et overskudsmateriale) og recycling (genanvendelse af materialer) er i vækst. Næstved har allerede et par markante virksomheder i feltet - Reiling og Ragn-Sells, men ambitionen er at tiltrække flere virksomheder af samme slags. Indledende research har vist, at såvel etablerede, som nyetablerede virksomheder inden for re/upcycling-feltet ser med stor interesse på konceptet omkring Ressource City, ligesom uddannelses/forskningsinstitutioner har ytret ønske om at være med.
Tidsplan
Ressource City vil være et delprojekt under Center for Bæredygtigt Byggeri og har en tidshorisont på 1½ år for de første faser. Inden udgangen af 2015 bør sekretariatet derfor være veletableret, der skal være skabt fysiske rammer for sekretariat, udstillinger og konferencer,
de første virksomheder skal være trukket til og der skal være en samlet udviklingsplan for Ressource City på Maglemølle. Der er desuden søgt fondsmidler til det videre arbejde med Ressource City.
I årene 2016-17 vil der fortsat være brug for et kommunalt støttet sekretariat, som skal arbejde for at hjælpe Ressource City videre i en driftsfase. I denne fase af projektet skal sekretariatet fortsat arbejde på at tiltrække virksomheder og udvikle ydelser tilpasset virksomhedernes behov, og derudover skal sekretariatet udvikle en model for den fortsatte finansiering af sekretariat mv. Det kunne fx være via kontingenter fra de virksomheder, der er medlemmer af Ressource City og det kan være via støtte udefra (fx Vækstforum, EU eller fonde). Se tids- og aktivitetsplan i bilag 1.
Sekretariat
Ressource City opbygges omkring et sekretariat, som får til opgave at analysere potentialer, opsøge virksomheder og indsamle viden om diverse landsdækkende tilskudsordninger, der kan hjælpe virksomheder med at få udviklet nye teknologier med afsæt i overskudsmaterialer. Sekretariatet skal skabe nye samarbejder og symbioser eller andre synergieffekter for virksomhederne i Ressource City - fx med forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer og virksomheder i og udenfor Næstved. Desuden skal sekretariatet markedsføre Næstved som Ressource City via udstillinger, netværk og konferencer m.v.. Væksthus Sjælland anbefaler, at sekretariatet primært bemandes af kommunale medarbejdere, da det har stor signalværdi ifht virksomhederne, at kommunen påtager sig denne opgave og fordi det skaber en direkte adgang fra virksomhederne og til kommunale sagsbehandlere. Sekretariatet for Ressource City vil formentlig bestå af 3-4 medarbejdere, der hver især leverer omkring 1 dags arbejde til projektet i de første 1½ år. Det anses for vigtigt for projektets succes, at projektgruppen består af dedikerede medarbejdere med højt fagligt niveau og med en bredde i personlige kompetencer. Det er vurderingen, at arbejdet med etablering af Ressource City vil kræve omkring 1700 mandskabstimer over de første 1½ år (svarende til ca. ét årsværk samlet set)
Sekretariatet skal selvsagt have et tæt samarbejde med Næstved Erhverv. Desuden forventes sekretariatet suppleret med konsulentbistand med særlige kompetencer og netværk inden for feltet re- og upcycling. Se forslag til organisering af projektet, herunder sekretariatet i bilag 2.
Økonomi Opstart af Ressource City (2014-15) har et samlet budget på 4,4 mio. kr. Budgettet fordeler sig på følgende poster Bemanding og drift af sekretariat, herunder tilknytning af eksterne konsulenter samt mandskabstimer fra administrationen (2,5 mio. kr + 1700 timer) Istandsættelse af lokaler til brug for sekretariat, udstilling, mødefaciliteter/konferencelokale, evt. værksteder og kontorfaciliteter til iværksættere og samarbejdspartnere (0,9 mio. kr) Udviklingsplan for Maglemølle, herunder prospekt til brug for fondsansøgninger (1 mio. kr) Budgettet forudsætter, at sekretariatet ikke har udgifter til husleje. Via budget for Center for Bæredygtigt Byggeri er der afsat 1,4 mio. kr. i 2014 til Ressource City. Administrationen foreslår, at dette beløb suppleres med dels den mio. kr., der er afsat til et arealudviklingsselskab for Maglemølle i 2014, dels 2,0 mio. kr. som er fremsendt som anlægsønske til anlægsbudgettet for 2015. Bestyrelsen for Maglemølle Erhvervspark A/S har tilkendegivet, at et arealudviklingsselskab med de afsatte midler ikke er realistisk og at bestyrelsen ser positivt på et samarbejde med kommunen om Ressource City. I årene 2016-17 forventes fortsat behov for finansiering af sekretariatet. Administrationen foreslår, at der afsættes 200.000 kr/år til markedsføring og seminarer. Derudover vil der være behov for at fastholde kommunale medarbejdere i sekretariatet og evt. ansætte yderligere kompetencer. Udgiften hertil anslås at være 3-4 mio. kr., men forventes delvist finansieret af eksterne midler. Se nærmere beskrivelse af budgettet i bilag 3. Center for Økonomi og Analyse kan bekræfte at der i budget 2014 er afsat 1 mio. kr. til etablering af selskabsform - Maglemølle. Beløbet foreslåes overført til 2015 i budgetkontrollen pr. 1. juli 2014. Projektet er medtaget som et anlægsønske på 2 mio. kr. i sagen vedr. "økonomiudvalgets 3. behandling af budget 2015 - 2018" som blev behandlet den 16. juni 2014. Økonomiudvalget Økonomiudvalget, 11.08.2014 Ad 1 og 2: Anbefales. Byrådet, 26.08.2014 Linda Frederiksen og Thomas Palmskov var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt med den tilføjelse at projektet evalueres i juni 2015 (herunder en
vurdering af antallet af skabte arbejdspladser). Lars Hoppe Søe kan ikke gå ind for beslutningen. Bilag Ressourcecity timeline_cf3 (3) Organisering af Ressource City Budget, Ressource City Bilag 4: Skema til anlægsblokke - Økonomiudvalget (2)
Punkt 195: Budgetkontrol pr. 1. juli 2014
00.15.00-A00-52-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Administrationen har udarbejdet årets 2. budgetkontrol pr. 1. juli.
Det oprindelige budget 2014 er vedtaget med en kasseopbygning på 67 mio. kr. Resultatet af budgetkontrollen er et forventet likviditetsforbrug på 35 mio. kr. i 2014. Dermed forventes der nu en kasseopbygning på 32 mio. kr. i år. Likviditetsforbruget skyldes: 1/7-14 1/4-14 Drift -26,9 mio. kr.-28,5 mio. kr. anlæg 40,5 mio. kr. 25,0 mio. kr. Finansiering21,0 mio. kr. 30,5 mio. kr. I alt 34,6 mio. kr. 27,0 mio. kr. Administrationen indstiller, 1. At der bortfalder anlægsprojekter for 7.355.000 kr. i 2014 a) Incitamentspuljen 65.000 kr. b) APV, skoler 1.000.000 kr. c) Campus, 5.090.000 kr. d) diverse renovering på kulturområder 57.000 kr. e) Vådområdeprojekter netto 503.000 mio. kr. (-6.941.000 kr. i udgifter og 6.438.000 mio. kr. i indtægter) f) PWS Orionvej 640.000 kr.
2. At der udskydes anlægsprojekter for 29.098.000 kr. til 2015 a. Jordforsyning, Ølsevej, Sandby 453.000 kr. b. Anlægsarbejder, ældreområdet 1.923.000 kr. c. Projektering af sundhedscenter 300.000 kr. d. Inventar til Næstved Madservice 198.000 kr.
e. APV, dagpasning, 700.000 kr. f. Renovering af Susålandets skole, 6.000.000 kr. g. Kultur og forsamlingshuse, 2.036.000 kr. h. LAG-projekter, 2.800.000 kr. i. Erhverv, Maglemølle, 1.000.000 kr. j. Renovering af Skomagerrækken, 2.036.000 kr. k. Sortpletarbejde, 1.019.000 kr. l. Trafiksanering, Nygårdsvej 633.000 kr. m. Østlig fordelingsvej 6.000.000 kr. n. Ring Syd, 3.000.000 kr. o. Digital byggesagsarkiv, 1.000.000 kr.
3. At der gives en bevillingpå 314.000 kr. til tab på ungdomsboliger
4. At godkende ændringer af anlægsbevillinger jf. bilag 5
5. At der gives generel dispensation til selvforvaltningsvirksomhederne til at have større overskud end 3%. Gældende for både skolernes overførsler pr. 31.7.14 og øvrige virksomheders overførsel pr. 31.12.14.
6. At de udgiftsneutrale bevillingsændringer fra bilag 3 godkendes
7. At fagudvalgenes kompenserende besparelser tages til efterretning a. ny servicedeklartion for særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse og visitering af færre
forlængelser af sager med samlet besparelse på 1.749.000 kr. b. besparelse på udvendig vedligeholdelse på 176.000 kr. c. reduktion af lokaltilskud på 200.000 kr. d. faste tilskud kulturaktiviteter reduceres med 113.000 kr.
8. at halvårsregnskabet godkendes Samlet
Samlet forventes der at blive brugt 34,6 mio. kr. mere end der er budgetteret med. Det er oprindeligt budgetteret med et overskud på 67 mio. kr. Den nye vurdering peger på en forventet kasseopbygning på 32 mio. kr. Samtidig med budgetkontrollen skal det obligatoriske halvårsregnskab aflægges. Halvårsregnskabet fremgår af bilag 8. Drift Det samlede resultat af budgetkontrollen viser, at der forventes et mindreforbrug på 26,9 mio. kr. på driftsbudgetterne i forhold til de oprindelige budgetter. Det er primært Fælles formål (tværgående puljer), Arbejdsmarked og Trafik, der forventer mindreforbrug. Denne vurdering svarer stort set til vurderingen fra årets første budgetkontrol.
Selvforvaltningsvirksomheder Selvforvaltningsvirksomhederne forventer at bruge 6 mio. kr. af deres opsparing fra tidligere år. Det skal modsvares af selvforvaltningsbufferpuljen på 9,8 mio. kr., hvilket medfører mindreudgifter på 3,8 mio. kr.
Anlæg På anlægsområdet forventes der merudgifter på 40,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Det skyldes et forventet forbrug af godt halvdelen af anlægsoverførslerne fra 2013. De samlede anlægsoverførsler var på 73 mio. kr. De forventes nu nedbragt med 40,5 mio. kr. i løbet af 2014. Ved den første budgetkontrol var vurderingen at der blev brugt 25 mio. kr. af anlægsoverførslerne i 2014. Vurderingen af anlægsforbruget er under forudsætning om, at der droppes anlægsudgifter for 7,3 mio. kr. i år og overføres for 29 mio. kr. til 2015
Hvilke projekter, som foreslås droppet eller udskudt, fremgår af bilag 2 og af indstillingen.
Derudover er der omfordeling mellem flere projekter. Omfordelingerne er markeret med farver i bilag 2. De projekter, der hænger sammen, er markeret med samme farve.
Endelig er der behov for at korrigere nogle af anlægsbevillingerne. Der afgives én anlægsbevilling pr. anlægsprojekt, uanset om anlægsprojektet er flerårigt. I det enkelte kalenderår afsættes et rådighedsbeløb, som er den del af den samlede anlægsbevilling, som må anvendes i det kalenderår. De ønskede ændringer af anlægsbevillinger fremgår af bilag 3.
Finansiering På Finansiering (kommunens indtægter, skat, tilskud mv.) forventes der mindreindtægter på 21 mio. kr. Det skyldes primært en tilbagebetaling af beskæftigelsestilskuddet vedr. 2013 på 16 mio. kr. Herudover er der merudgifter på 7 mio. kr. til afvikling af kommunens deltagelse i Geodatacentret.
Ved den første budgetkontrol var der forventede mindreindtægter på 30 mio. kr. Forbedringen siden den første budgetkontrol skyldes, at kommunerne ikke bliver trukket i bloktilskud for den faldende ledighed, og dermed færre udgifter på arbejdsmarkedsområdet.
Bevillingsønske
Kontoområde2014
2015 20162017
Drift Anlæg
-26.891.000
40.507.000 29.098.000
Afledt drift Finansiering Drift
-2.379.000 1.000.000
Afdrag på overført underskud
Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning
5.400.000 -7.700.000 Forklaring: Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er – og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Fagudvalgene har i perioden 11. august til 19. august behandlet budgetkontrollen for eget udvalgsområde. Denne sag er udarbejdet med den forudsætning, at fagudvalgene godkender indstillingerne.
Teknisk Udvalg har d. 11/8 besluttet at anbefale at anlægsprojekterne 2k og 2l ikke overføres til 2015 og at anlægsprojekterne 2j overføres med 1.000.000 kr. og 2m med 7.000.000 kr. Øvrige indstillingspunkter blev anbefalet. Teknisk udvalgs indstilling giver et øget likviditetstræk i 2014 på 1.688.000 kr. i forhold til hvad der står i denne sagsfremstilling.
Ejendomsudvalget har d. 11/8 besluttet anbefale at bortfald af 640.000 kr. til 1f PWS Orionvej afventer næste budgetkontrol, da udvalget ønsker en nærmere orientering om konsekvenserne ved besparelsen.
Kulturelt Udvalg har d. 11/8 godkendt indstillingen. Omsorgsudvalget har d. 12/8 godkendt indstillingen.
Beskæftigelsesudvalget har d. 18/8 godkendt indstillingen Børne- og Skoleudvalget har d. 18/8 godkendt indstillingen Sundheds- og Psykiatriudvalget har d. 19/8 godkendt indstillingen Økonomiudvalget, 18.08.2014 Ad 1: Anbefales med den bemærkning, at Ad 1c overføres til finansiering af anlægsblokke på Campus. Ad 2: Anbefales med den bemærkning, at Ad 2i overføres til finansiering af Ressource City (sag nr 181 på Økonomiudvalgets møde den 11. august 2014) og at Økonomiudvalget følger Teknisk Udvalgs indstilling på pkt. 2j, 2k og 2l. Ad 3-8: Anbefales. Byrådet, 26.08.2014 Linda Frederiksen og Thomas Palmskov var fraværende. Økonomiudvalgets anbefalinger godkendt. Lars Hoppe Søe kan ikke gå ind for beslutningen. Bilag Budgetkontrol pr. 1 7 Bilag 1 – specifikation af budgetkontrollen pr. politikområde Bilag 2 – bemærkninger noter pr. politikområde Bilag 3 – udgiftsneutrale ændringer
Bilag 4 – budgetkontrol på anlægsbudgettet Bilag 5 - ændringer af anlægsbevillinger Budgetkontrol pr. 1/7 på arbejdsmarkedsområdet - skema
Notat om arbejdsmarked Bilag 8 Halvårregnskab
Bilag 9 Opfølgning på Strategiplanen 2014 Bilag 10; Opfølgning på budgetforlig pr. 1.7
Punkt 196: Revisionsberetning 2013
00.32.00-K01-41-13 Kompetenceudvalg: Byrådet
BDO har fremsendt Revisionsberetning for år 2013. BDO har ingen bemærkninger til Næstved Kommunes regnskab. Center for Økonomi og Analyse har besvaret udvalgte konklusioner jf. aftale med Direktionen. Beretningen fremlægges med besvarelse af udvalgte konklusioner sammen med en revideret balance til regnskab 2013, til godkendelse. Endvidere vedlægges Team Analyse og Controllings årsrapport til orientering Administrationen indstiller: 1) At revisionsberetning 2013 med besvarelse af BDO´s konklusioner godkendes 2) At regnskabet 2013 med tilhørende revideret balance godkendes 3) At Team Analyse og Controlling's årsrapport for år 2013 tages til efterretning Næstved Kommune har den 27. juni 2014 modtaget revisionsberetning fra revisionsfirmaet BDO vedr. afsluttende beretning for regnskabsåret 2013, herunder sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion.
BDO har ingen bemærkninger til Revisionsberetningen for 2013. Sidste år havde Økonomiudvalget en ambition om, at Næstved Kommune arbejdede sig hen imod ikke at have bemærkninger i revisionsberetningen fremover. Dette må siges at være lykkes.
Direktionen har dog anbefalet, at Center for Økonomi og Analyse knytter kommentarer til tre områder, statusafstemning, anlægsregnskaber og forvaltningsrevision af indkøbsområdet. Kommentarerne kan ses i vedhæftede dokument.
Efter godkendelse i byrådet sendes beretning og kommentarer til Statsforvaltningen, relevante ministerier og BDO.
I forbindelse med revisionen af regnskab 2013 har der været foretaget bogføringer på balancen efter byrådets foreløbige godkendelse og oversendelse af regnskab 2013 til revision.
Revideret balance med bemærkninger er derfor vedlagt sagen til politisk behandling i forbindelse med den endelige vedtagelse af regnskab 2013.
Lovgrundlag Styrelsesloven § 42 samt Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for det autoriserede budget- og regnskabssystem. Regnskabsbekendtgørelsen omfatter bl.a. to tidsfrister: Revisionen afgiver beretning inden 15. august Tilsynsmyndigheden modtager revisionsberetning og afgørelser senest 30. september Supplerende bemærkninger BDO deltager i sagens behandling i Økonomiudvalget. Økonomiudvalget Byrådet Økonomiudvalget, 18.08.2014 Gæster fra BDO og Center for Økonomi og Analyse deltog under behandling af punktet.
Ad 1 og 2: Anbefales. Ad 3: Til efterretning. Byrådet, 26.08.2014 Linda Frederiksen og Thomas Palmskov var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt. Ad 3: Til efterretning. Bilag Årsberetning 2013 Besvarelse af beretning for årsregnskabet 2013, 070814 Revideret balance 2014
Punkt 197: Byggesagsgebyrer 2015
02.00.06-S29-1-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Reglerne for beregning/opkrævning af byggesagsgebyrer er ændret med virkning fra 1/1 2015, således at der fremover skal opkræves byggesagsgebyrer efter timepris (Erhvervssager og nye parcelhusbyggerier). Den beregnede timepris er på 616 kr. Udkast til faste gebyrtakster for de mindre byggeri vil blive udarbejdet i særskilt godkendelsessag til udvalget. Administrationen indstiller, at 1. Opkrævning af byggesagsgebyrer fastholdes, og timesatsen for 2015 fastsættes til kr. 616,-. Ved lov nr. 640 af 12/6 2013 er Byggeloven ændret, så kommunerne fremover skal opkræve gebyrer for byggesagsbehandlingen efter tidsforbrug. Undtaget fra dette krav er dog mindre bygninger, herunder carporte, garager, udhuse, drivhuse m.v. og tilbygninger hertil. For disse kan fastsættes en fast pris, svarende til det nuværende takstblad for byggesagsgebyrer. Det er byrådet der beslutter om byggesagsbehandlingen skal finansieres gennem opkrævningen af byggesagsgebyrer, eller om omkostningerne helt eller delvist skal dækkes via skatteindtægter. Opkrævning af byggesagsgebyrer via timebetaling er forbundet med brug af større administrative ressourcer til tidsregistrering og måske anskaffelse af IT- tidsregistreringssystem, herunder - jf. de fastsatte regler - udsendelse af 2 fakturaer pr. byggesag (1 faktura ved byggetilladelsens udstedelse og 1 faktura efter godkendt færdigsyn). Henset til disse ”tunge” administrationsregler og for at tilgodese erhvervslivet har flere kommuner allerede besluttet at sløjfe opkrævning af byggesagsgebyrer. Som eksempler kan nævnes, at Viborg, Helsingør, Odense, Rebild og Odsherred har afskaffet opkrævning af byggesagsgebyrer. Der har ved forskellige erhvervskonferencer og erhvervsundersøgelser været stor fokus på byggesagsgebyrerne, og dansk erhvervsliv har flere gange anført ønske om nedsættelse/afskaffelse af gebyrerne. Det er formentlig også i den forbindelse at flere kommuner allerede har truffet beslutning om at afskaffe opkrævningen af byggesagsgebyrerne fra 2015. For yderligere redegørelse henvises til administrationens vedlagte notat af 27. maj 2014. Center for Økonomi og Analyse gør opmærksom på at indtægtsbudgettet for byggesagsgebyrer er på 2,7 mio. kr. om året. I 2013 kom der 2,3 mio. kr. ind og ved den seneste budgetkontrol forventes der en indtægt på 2,1 mio. kr. (heraf en engangsindtægt for et stort byggeri på 0,3 mio. kr.). En eventuel mindreindtægt i 2015 skal dækkes inden for Økonomiudvalgets område.
Økonomiudvalget Byrådet Økonomiudvalget, 11.08.2014 Timeprisen anbefales. Til Økonomiudvalgets møde den 18. august ønsker udvalget at se forslag på konkret
udmøntning, herunder om det er muligt at sætte loft på timeforbrug. Økonomiudvalget fik den 18.8.2014 udleveret et supplerende notat. Notatet er vedhæftet som bilag til byrådets behandling. Byrådet, 26.08.2014 Linda Frederiksen og Thomas Palmskov var fraværende. Godkendt.
Byrådet forudsætter, at ansøgere har mulighed for at blive vejledt inden opstart af en byggesag, således at en byggeansøgning er mest mulig oplyst og indeholder relevant og nødvendigt materiale. Vejledningen er ikke juridisk og økonomisk bindende. Bilag Notat med supplerende kommentarer til ændrede regler om opkrævning af byggesagsgebyrer fra 1/1 2015. Byggesagsgebyrer 2015 - Energistyrelsens gebyrvejledning byggesagsgebyrer notat øk 1 PDF
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36 Page 37 Page 38 Page 39 Page 40 Page 41 Page 42 Page 43 Page 44 Page 45 Page 46 Page 47 Page 48 Page 49Made with FlippingBook - Online magazine maker