Punkt 194: Igangsættelse af Ressource City
24.10.05-P20-2-13 Kompetenceudvalg: Byrådet
Byrådet har på sit temamøde 19. maj 2014 tilkendegivet et ønske om, at administrationen arbejder videre med udvikling af projekt Ressource City. Økonomiudvalget skal godkende iværksættelse af de næste skridt i projektet og anbefale overfor Byrådet, at der afsættes midler hertil. Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget 1. godkender den beskrevne tids- og aktivitetsplan 2. godkender det skitserede budget, herunder anbefaler over for Byrådet 1. at de midler, der er afsat til et arealudviklingsselskab for Maglemølle, overføres til udvikling af Ressource City og 2. at budget for Ressource City indgår i arbejdet med budget 2015 Arbejdet i Center for Bæredygtigt Byggeri har ført til udviklingen af ideen om Ressource City. Tanken bag Ressource City er, at Næstved Kommune skal udnytte potentialerne i at udvikle og tiltrække virksomheder og videninstitutioner, der arbejder med ressourceudnyttelse - at gøre affald til en god forretning. Affald skal i denne sammenhæng forstås meget bredt som "overskud af materialer" - der har et eller andet potentiale for at blive til nye produkter. Det kan være alt fra glas til tøj til papir og meget andet. Markedet for upcycling (få ny/mere værdi ud af et overskudsmateriale) og recycling (genanvendelse af materialer) er i vækst. Næstved har allerede et par markante virksomheder i feltet - Reiling og Ragn-Sells, men ambitionen er at tiltrække flere virksomheder af samme slags. Indledende research har vist, at såvel etablerede, som nyetablerede virksomheder inden for re/upcycling-feltet ser med stor interesse på konceptet omkring Ressource City, ligesom uddannelses/forskningsinstitutioner har ytret ønske om at være med.
Tidsplan
Ressource City vil være et delprojekt under Center for Bæredygtigt Byggeri og har en tidshorisont på 1½ år for de første faser. Inden udgangen af 2015 bør sekretariatet derfor være veletableret, der skal være skabt fysiske rammer for sekretariat, udstillinger og konferencer,
Made with FlippingBook - Online magazine maker