Referat af Byrådets møde d. 26.08.2014

Punkt 196: Revisionsberetning 2013

00.32.00-K01-41-13 Kompetenceudvalg: Byrådet

BDO har fremsendt Revisionsberetning for år 2013. BDO har ingen bemærkninger til Næstved Kommunes regnskab. Center for Økonomi og Analyse har besvaret udvalgte konklusioner jf. aftale med Direktionen. Beretningen fremlægges med besvarelse af udvalgte konklusioner sammen med en revideret balance til regnskab 2013, til godkendelse. Endvidere vedlægges Team Analyse og Controllings årsrapport til orientering Administrationen indstiller: 1) At revisionsberetning 2013 med besvarelse af BDO´s konklusioner godkendes 2) At regnskabet 2013 med tilhørende revideret balance godkendes 3) At Team Analyse og Controlling's årsrapport for år 2013 tages til efterretning Næstved Kommune har den 27. juni 2014 modtaget revisionsberetning fra revisionsfirmaet BDO vedr. afsluttende beretning for regnskabsåret 2013, herunder sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion.

BDO har ingen bemærkninger til Revisionsberetningen for 2013. Sidste år havde Økonomiudvalget en ambition om, at Næstved Kommune arbejdede sig hen imod ikke at have bemærkninger i revisionsberetningen fremover. Dette må siges at være lykkes.

Direktionen har dog anbefalet, at Center for Økonomi og Analyse knytter kommentarer til tre områder, statusafstemning, anlægsregnskaber og forvaltningsrevision af indkøbsområdet. Kommentarerne kan ses i vedhæftede dokument.

Efter godkendelse i byrådet sendes beretning og kommentarer til Statsforvaltningen, relevante ministerier og BDO.

I forbindelse med revisionen af regnskab 2013 har der været foretaget bogføringer på balancen efter byrådets foreløbige godkendelse og oversendelse af regnskab 2013 til revision.

Made with FlippingBook - Online magazine maker