Referat af Byrådets møde d. 26.08.2014

De nationale forudsætninger Den kommunale affaldsplan skal udarbejdes med udgangspunkt i regeringens ressourcestrategi og miljøministerens ressourceplan. Heri fastlægger ministeren blandt andet: 50 % af summen af husholdningernes pap-, papir-, metal-, plast, glas-, organiske mad- og køkkenaffald og træaffald samt dagrenovation og stort og småt brændbart affald skal indsamles til genanvendelse senest i 2022 75 % af den markedsførte elektronik til husholdninger skal indsamles til genanvendelse senest i 2018 70 % af bygge- og anlægsaffaldet skal indsamles til genanvendelse senest i 2018 80 % af fosforen i spildevandsslammet skal genanvendes senest i 2018 25 % af haveaffaldet skal energiudnyttes senest i 2018 Den nationale ressourceplan indeholder endvidere en række krav bl.a. til nyttiggørelse af særlige affaldsfraktioner.

Næstved Kommunes affaldsplan Affaldsplanen omfatter primært husholdningerne, idet kommunen ikke har ansvaret for det genanvendelige erhvervsaffald, men alene erhvervenes forbrændingsegnede affald og affald til deponi. Kommunen skal dog stadig påse, at erhverv sorterer affaldet.

Affaldsplanen indeholder en række initiativer, der skal sikre, at Næstved Kommune opfylder de nationale krav på affaldsområdet, samt understøtter de 5 overordnede målsætninger for affaldsplanen, som er vedtaget af Teknisk Udvalg i sidste byrådsperiode:

1. Optimere udnyttelsen af ressourcerne i affaldet 2. Reducere belastningen af klimaet ved affaldsbehandlingen 3. Forebygge dannelsen af affald

4. Reducere miljøbelastningen fra affaldet 5. Øge kvaliteten i affaldsbehandlingen

Affaldsplanen bygger på kildesorteret indsamling fra 1.5.2018 (nuværende kontrakter om affaldshåndtering udløber 30.4.2018), hvor borgerne selv sorterer affaldet i fire fraktioner restaffald, organisk mad- og køkkenaffald, papiraffald og emballageaffald, som hentes ved ejendommen. Emballageaffald foreslås indsamlet i en blandet fraktion til centralsortering, mens glasaffald foreslås fortsat indsamlet i kuber.

Made with FlippingBook - Online magazine maker