Punkt 204: Fælles navn til institutionerne Hvide Hus og Maglebjerget
00.20.05-P21-1-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Den 1. september 2014 lukker daginstitutionen Maglebjerget i Ringstedgade 136 og flytter til Hvide Hus på Mælkevejen. I den forbindelse ønskes et fælles navn som markerer, at der er tale om én institution. Bestyrelserne for de to institutioner foreslår "Børnehuset Ønskeøen" som et fælles navn. Begrundelse er, at i historien om Peter Pan ligger Ønskeøen for enden af Mælkevejen. Administrationen indstiller, at navneforslaget "Børnehuset Ønskeøen" godkendes pr. 1 september 2014. Bestyrelserne for daginstitutionerne Hvide Hus og Maglebjerget ansøger om et nyt fælles navn.
Institutionerne blev sammenlagt pr. 1. september 2013, beliggende på to forskellige adresser. Pr. 1 september 2014 flytter Maglebjerget til Hvide Hus på Mælkevejen. Dette ønskes markeret med et nyt navn, som en start på en fælles institution.
Forslaget er: Børnehuset Ønskeøen
Bestyrelserne begrunder forslaget med, at Ønskeøen i historien om Peter Pan ligger for enden af Mælkevejen. De mener derfor, at det er et oplagt navn.
Administrationen kan oplyse, at samme navn blev overvejet i forbindelse med nybyggeriet af institutionen på Mælkevejen. Dengang var der et politisk ønske om, at bevare navnet Hvide Hus (det var det navn den institution, der skulle flytte ind, var kendt under).
Det er administrationens opfattelse, at det, med sammenlægningen af Hvide Hus og Maglebjerget på samme adresse, vil være en god idé med et fælles navn, og at Børnehuset Ønskeøen er et godt valg. Selv om vejene i området ikke er navngivet efter eventyr, men efter himmellegemer, så passer navnet alligevel ind set i forhold til børns fantasi om himlen. Center for Økonomi og Analyse har ingen bemærkninger til sagen.
Made with FlippingBook - Online magazine maker