Referat af Byrådets møde d. 26.08.2014

Punkt 190: Vedtagelse af forslag til tillæg 1 til spildevandsplan for Næstved Kommune (2012-2022)

06.00.05-P15-2-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

Forslag til tillæg 1 til spildevandsplan (2012-2022) har været i høring. Forslaget betyder, at Tappernøje renseanlæg skal nedlægges, og at næringsstofbelastningen til Præstø Fjord dermed nedsættes væsentlig. Samtidig er det nødvendigt at udskyde bedre spildevandsrensning på ca. 109 ejendomme i oplandet til fjorden fra 2015 til 2022 for at få økonomi til at nedlægge renseanlægget. Der er kommet 1 indsigelse til forslaget. Indsigelsen er behandlet i sagsfremstillingen. Det indstilles, at forslaget vedtages. Alle borgere, som er berørt af tillægget, vil få besked herom. Administrationen indstiller, at tillæg 1 til spildevandsplan for Næstved Kommune (2012- 2022) vedtages. Forslag til tillæg 1 til spildevandsplan for Næstved Kommune (2012-2022) har været i høring. Tillægget betyder, at Tappernøje renseanlæg skal nedlægges for at få en billigere drift. Samtidig udskydes krav om bedre spildevandsrensning på 109 ejendomme i oplandet til Præstø Fjord fra 2015 til 2022.

Nedlæggelse af renseanlægget betyder en væsentligt reduktion i næringsstofbelastningen til Præstø Fjord. En uddybning af indholdet i tillægget og de miljømæssige konsekvenser fremgår af sagfremstillingen fra mødet i Teknisk Udvalg den 8. april.Tillægget er bilagt sagen, og kortbilag fremgår af kommunens hjemmeside.

Der er indkommet 1 indsigelse til forslag til tillæg 1. Indsiger påpeger, at når renseanlægget nedlægges, og næringsstofbelastningen nedsættes væsentlig til Præstø Fjord, vil det ikke være nødvendigt at stille krav om bedre spildevandsrensning til de 109 ejendommen i oplandet til Præstø Fjord.

De 109 ejendomme har i følge Regionplanen og nyt udkast til Vandplan 1 (netop sendt i høring) krav til bedre rensning. Hvis kravene til ejendommene udgår, vil det være imod den statslige planlægning.

Borgere, der berøres af tillægget, har fået skriftlig besked. Det gælder såvel de, der får udsat krav om bedre rensning, som de, der skal afstå areal til en spildevandsledning.

Made with FlippingBook - Online magazine maker