flyttes 1,15 mio. kr. fra puljen til Børn og ungeområdet til dækning af udgifter til Tilsyn øst. Virksomhederne har traditionelt vurderet årets resultat mere negativt end det faktisk endte. Endda væsentligt mere negativt. Ud fra de tidligere års erfaringer, forventes der ikke et større forbrug af selvforvaltningsvirksomhedernes opsparing, end de 9,8 mio. kr., der er tilbage i selvforvaltningsbufferpuljen efter overførsel til Tilsyn øst. Servicerammen I forhold til servicerammen er der et forventet mindreforbrug på ca. 15 mio. kr., svarende til mindreforbruget på drift i forhold til det oprindelige budget uden arbejdsmarkedsområdet. Anlæg På anlæg forventes der et likviditetstræk på 25 mio. kr. Der er ikke tale om merforbrug på de enkelte anlægsprojekter, men derimod, at der ikke forventes overført ligeså mange uforbrugte anlægsbevillinger til næste år, som der blev overført fra sidste år. Reduktion i anlægsoverførslerne har en negativ likviditetsvirkning i dette år, som er modsvaret af en positiv likviditetsopbygning i de foregående år, hvor anlægsbevillingerne ikke har været brugt op. Finansiering På Finansiering forventes der merudgifter på 30 mio. kr. De 7 mio. kr. vedrører lukning af Geodata, som Næstved Kommune er medejer af. 15 mio. kr. vedrører forventet tilbagebetaling af for stort beskæftigelsestilskud til A-dagpengemodtagere for året 2013 og endelig forventes reduktion i budgetgarantien vedrørende beskæftigelsesområdet på 10 mio. kr. ved midtvejsregulering i 2014. Fagudvalgenes behandling Beskæftigelsesudvalget anbefaler, at der af de forventede mindreudgifter på 12,8 mio.kr. afsættes midler til, at der igangsættes effektanalyser af samtlige tilbud med henblik på at reducere aktiveringsbudgettet (jf. udvalgets sag om budget 2015-18, sag 40, bilag, forslag 23/2). Administrationen anbefaler, at forslaget afventer næste budgetkontrol, hvor forlaget kan være beskrevet nærmere, både investeringsbehovet og det forventede besparelsespotentiale. Teknisk udvalg har anbefalet, at der af mindreforbruget på 15,5 mio. kr. anvendes 5 mio. kr. til cykelstier og projekter og 5 mio. kr. til ekstraordinære projekter med asfaltering.
Likviditet Ud fra budgetkontrollen er der udarbejdet ny likviditetsprognose. Den ny
likviditetsprognose ender på en gennemsnitlig kassebeholdning ultimo 2014 på 81 mio. kr., imod 106 mio. kr. i den tidligere prognose, som var baseret på, at budgettet i 2014 blev overholdt.
Vurderingen af likviditetsudviklingen er uden Beskæftigelsesudvalgets og Teknisk udvalgs ønske om at anvende en del af mindreforbruget på deres områder.
Fagudvalgsmål Opfølgning på fagudvalgsmål forelægges i fagudvalgssagerne og efterfølgende i den samlede budgetkontrolsag i økonomiudvalget og byrådet.
Byrådet 27.05.2014
285
Made with FlippingBook - Online magazine maker