157. Tilsynets henvendelse vedr. udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til folkevalgte
Sagsbeh.: Ulla Berit Rasmussen Kompetenceudvalg: Byrådet
Sagsnr.: 2014-18135
RESUME Tilsynet har i brev af 10. april 2014 udbedt sig oplysninger om Næstved Kommunes administration af udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til de af byrådets medlemmer, som modtager erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til styrelsesloven § 16.
Tilsynet svares, at der administreres i overensstemmelse gældende ret i Næstved Kommune på baggrund af lovgivning og politiske vedtagne beslutningsgrundlag.
INDSTILLING Administrationen indstiller, at udkast til brev til Tilsynet godkendes.
SAGSFREMSTILLING Tilsynet har i brev af 10. april 2014 udbedt sig oplysninger om Næstved Kommunes administration af udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til de af byrådets medlemmer, som har valgt ordningen med reduceret fast vederlag i henhold til styrelsesloven § 16 stk. 5. Baggrunden for henvendelsen er en af tidligere borgmester Uffe Thorndahl udarbejdet undersøgelse om kommuner og regioners administration af reglerne om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Undersøgelsen har medført spørgsmål til Ministeren fra Folketingets kommunaludvalg, ministerens svar til udvalget vedlægges.
Byrådet vedtog d. 20. august og d. 5. november 2013 administrationsgrundlag for udbetaling af vederlæggelse til byrådets politikere. Af administrationsgrundlag fremgår, at administrationen forinden udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste foretager en prøvelse af, om en given aktivitet er omfattet af betingelserne for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste samt om dokumentation for tab er opfyldt. Det kan oplyses, at der i 2013 er udbetalt 208.411,03 kr. i tabt arbejdsfortjeneste til fire byrådsmedlemmer. Til Tilsynets behandling vedlægges: bilag 13 fra administrationsgrundlag af 20. august 2013, Byrådets beslutninger af 25. februar og 17. marts 2014 samt vejleding af 2. maj 2014.
POLITISK BEHANDLING Byråd
BILAG Brev til Tilsynet inc. Bilag
Tilsynets henvendelse Uffe Thorndahl rapport Ministerens svar til Folketinget.
Byrådet 27.05.2014
299
Made with FlippingBook - Online magazine maker