160. Ændret anvendelse af Musvågevej 1
Sagsbeh.: Karina Christensen Kompetenceudvalg: Byrådet
Sagsnr.: 2013-65218
RESUME Sagen blev behandlet af Ejendomsudvalget den 31. marts 2014, hvor 4 medlemmer mod 2 går ind for at indstillingens pkt. 1A1 – 1A3 anbefales overfor Økonomiudvalget. Sagen blev udsat fra Økonomiudvalgets møde den 22. april 2014 med den beslutning, at der skulle indhentes oplysninger om dagplejens lejeudgift for benyttelse af huset samt DUI’s Venners regnskab.
Center for Dagtilbud oplyser at Dagplejen i 2013 havde en lejeudgift på 36.000,- Regnskabet for DUI’s Venner er rekvireret og eftersendes inden mødet.
INDSTILLING Administrationen indstiller,
1. A1. At Næstved Kommune overtager ejendommen fra DUI til nedrivning A2. At grunden sælges til opførelse af boliger A3. At udgifterne til nedrivning afholdes ved reduktion af indtægten fra salg af grunden eller B1. At det meddeles DUI’s Venner, at ansøgningen ikke kan imødekommes B2. At lejeaftalens bestemmelse om, at arealet skal afleveres i ryddelig stand fastholdes B3. At grunden sælges til opførelse af boliger
2. At beslutning om ophævelse af lokalplanen efter reglerne i planlovens §33 sendes i høring i 8 uger.
SAGSFREMSTILLING DUI’s Venner i Næstved har den 3. november 2013 ansøgt Næstved Kommune om at overtage ejendommen Musvågevej 1 med henblik på nedrivning. DUI´s Venner i Næstved har siden 1986 lejet grunden på Musvågevej 1 af Næstved Kommune for 100,- kr. om året. På grunden er der opført et pavillonbyggeri. DUI har haft lejet huset ud til dagplejen, som dog i 2013 har opgivet bygningen på grund af massiv skimmelvækst. Da skimmelvæksten er i gulv og tagkonstruktionen, er det vurderet, at det vil være forbundet med store omkostninger at renovere bygningen. I ansøgningen oplyser DUI, at foreningen ikke har midler til at gennemføre en renovering af bygningen eller foretage nedrivning af bygningen. Bygningen på grunden er ejet af DUI’s Venner, og grunden er ejet af Næstved kommune. I lejekontrakten fremgår det at: ”Ved lejemålets ophør afleveres arealet i ryddeliggjort stand – herunder de af lejeren ejede anlæg og bygninger. Sker dette ikke, har ejendomsudvalget ret til at ryddeliggøre arealet for lejerens regning eller betragte, hvad der findes på arealet som opgivet af lejeren og råde over dette som sin ejendom”.
Byrådet 27.05.2014
305
Made with FlippingBook - Online magazine maker