Eksempelvis om afværgelse af en oversvømmelse ved grødeskæring vil afstedkomme andre oversvømmelser længere nedstrøms i vandløbet. Administrationen vurderer, at en betydelig skade kan være en skade på infrastruktur, bygninger af en betydelig værdi (eksempelvis huse til beboelse) eller andre installationer af betydelig værdi for samfundet.
Eller,
Punktet udtages af fællesregulativet - Punktet fjernes i sin helhed fra fællesregulativet, og administrationen fortsætter den nuværende praksis som beskrevet i de gældende regulativer
Pkt. 4: 4.4.1 Opmålingstolerance Udvalget besluttede på mødet d. 24.3.2014 følgende ordlyd: - Oprensningstolerancen fastsættes fra 0 til minus 10 cm.
Konsekvenser: Det er administrationens opfattelse, at en skærpet oprensningstolerance vil være en klar forbedring af vandføringsevnen og en serviceforbedring, der vil have en række økonomiske konsekvenser. Administrationen har på baggrund af erfaringstal fra ’11, ’12 og ’13, samt de gældende priser i entreprisekontrakterne med kommunens leverandører, anslået de ekstra omkostninger, som serviceforbedringen medfører. Administrationen anslår, at der vil være en merudgift til den årlige drift af vedligeholdelsen på ca. 500.000,-, samt en engangsudgift til at opmåle og tilpasse alle vandløbene, så de overholder de nye regler. Denne engangsudgift anslås at beløbe sig til ca. 1,4 mio.kr. Administrationen vurderer endvidere, at der vil være en forøget risiko for retssager imod kommunen. I de situationer, hvor der kan sås tvivl om, hvorvidt der er oprenset til den regulativmæssige bund, vil kommunen som udgangspunkt være erstatningspligtige. Administrationens forslag til en ændret ordlyd: - Oprensningstolerancen fastholdes til det oprindelige forslag +/- 10 cm i forhold til regulativmæssig bund.
Eller,
Punktet udtages af fællesregulativet - Punktet fjernes i sin helhed fra fællesregulativet, og administrationen fortsætter den nuværende praksis som beskrevet i de gældende regulativer Pkt. 7: Skæring af urtevegetation på brinkerne Udvalget besluttede på mødet den 24.3.2014 følgende ordlyd: - Lodsejere kan bede om slåning af vegetation på brinker. Omfanget vurderes af vandløbsmyndigheden. Konsekvenser: Det er administrationens opfattelse at et regulativ ikke kan til sidesætte den aktuelle lovgivning, og derfor vurderes det, at det er nødvendigt at være specifik omkring de situationer, hvor kommunen har mulighed for at foretage den ekstraordinære indsats. I de tilfælde, hvor formuleringerne ikke er tilstrækkelig specifikke, kan der opstå misforståelser fra borgerne og samtidig skabes nogle forventninger til et serviceniveau, som ikke er hjemlet i lovgivningen.
Byrådet 27.05.2014
265
Made with FlippingBook - Online magazine maker