96. Godkendelse af takster for tømningsordning 2014
Sagsbeh.: Gitte Ambus
Sagsnr.: 2014-688
Sagsfremstilling NK-Spildevand A/S fremsender forslag til takster for 2014 for tømningsordningen til Byrådets godkendelse. Taksterne ønskes godkendt med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2014.
I forbindelse med takstgodkendelse er det kommunens opgave at foretage en legalitetskontrol.
Kommunen skal således sikre, at selskabets takster overholder ”hvile i sig selv - princippet”, hvorefter ordningens indtægter og udgifter over en kortere årrække balancerer, således at der ikke skabes en over- eller underdækning i relation til forbrugsopkrævningen. Proceduren for takstfastsættelsen indebærer, at kommunen blot kan godkende eller afvise selskabets forslag til takster. Kommunen har således et selvstændigt ansvar for at påse om love og regler er overholdt, og skal, hvis den ved gennemsyn af budgettet eller på anden måde bliver bekendt med overtrædelser, sikre, at forholdet lovliggøres inden godkendelsen.
Taksterne gældende for 2013 foreslås reguleret til 2014 således:
Note Takster ekskl. moms
2013 Forslag til takst for 2014
Almindelig tømning
670,00
680,05
Ekstra tømning
670,00
680,05
Akuttømning udenfor normal arbejdstid
2.109,43
2.141,07
Køkkenbrønd
263,68
267,64
Forgæves kørsel
262,97
266,91
Samletank optil 6.000 l
700,00
710,50
Samletank over 6.000 l
800,00
812,00
Taksterne er - med afsæt i prisindekser udmeldt fra DANVA – fremskrevet med 1,5 % i forhold til 2013.
Selskabet oplyser, at overskuddet i 2013 forventes at udgøre 420.000 kr. mod budgetteret 795.000 kr. Årsagen til afvigelsen skyldes højere udgifter til entreprenør og tømning af samletanke og lidt lavere udgifter til deponering i forhold til budgetteret for 2013. Hertil kommer, at løn- og personaleomkostninger til egne ansatte er mere end dobbelt så højt som budgetteret, hvilket skyldes, at der har været brugt mange timer på opfølgning overfor forbrugere, entreprenør og internt til administrative opgaver relateret til statisitk, budgetlægning/ -opfølgning m.v. På omsætningssiden derimod forventes lidt højere indtægter end budgetteret, da opstarten på kloakeringen af det åbne land er forsinket ca. 1 år grundet forsinkelse i forbindelse med udarbejdelse af Spildevandsplanen.
Byrådet 25.02.2014
142
Made with FlippingBook - Online magazine maker