Referat af Byrådets møde d. 25.02.2014

98. Regulering af gebyr for udrykning til blinde alarmer

Sagsbeh.: Flemming Nygaard-Jørgensen

Sagsnr.: 2013-66388

Sagsfremstilling Forsvarsministeriet har med ny bekendtgørelse af 20. december 2013 reguleret det beløb som kommunalbestyrelsen kan opkræve for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer. Ved en ændring af beredskabsloven i 2000 blev der indføjet en ny paragraf i loven, om at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ved udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg, kan opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifter i forbindelse med udrykningen. Gebyret blev fastsat til kr. 3.500 pr. udrykning. Med bekendtgørelse nr. 1556 af 7. december 2009, blev der indført en hjemmel til at Beredskabsstyrelsen kan prisregulere det gebyr der opkræves ved udrykning til blinde alarmer en gang årligt. Grundbeløbet for gebyret blev fastsat til kr. 3.500 pr. udrykning (2009-niveau). Med den nye bekendtgørelse nr. 1675 af 20. december 2013 ændres grundbeløbet til kr. 5.050 pr. udrykning (2014-niveau).

Reguleringen for 2014 betyder, at gebyret fra 15. januar 2014 udgør 5.050 kr.

Økonomipåtegning Center for Økonomi og Analyse oplyser at der ikke er budgetteret med takststigningen på 1.115 kr. på blinde alarmer.

Lovgrundlag Beredskabsloven – LBK nr. 660 af 10. juni 2009

Politisk behandling Beredskabskommissionen Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag E-mail fra Beredskabsstyrelsen af 8. januar 2014 Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1675 af 20. december 2013

Indstilling Administrationen indstiller, 1. at taksten for udrykninger til blinde alarmer i kommunens takstoversigt for 2014 ændres fra kr. 3.935 til kr. 5.050. 2. at taksten for udrykninger til blinde alarmer i kommunens takstoversigt følger Beredskabsstyrelsens regulering af grundbeløbet

Beslutning Beredskabskommissionen, 22.01.2014 Godkendt.

Byrådet 25.02.2014

146

Made with FlippingBook - Online magazine maker