Referat af Byrådets møde d. 14.04.2008

126. Lokalhistorisk Arkiv - Ansøgning om ekstraordinært tilskud for 2008

Sagsbeh.: Rosa Kate Hansen

Sagsnr.: 2007-68897

Sagsfremstilling På mødet den 16.04.2007, sag nr. 1370-48036, behandlede Udvalget for Kultur og Fritid (UKF) ansøgning fra Bestyrelsen for Lokalhistorisk Arkiv om driftstilskuddet fra Næstved Kommune for 2007. Problemstillingen tager udgangspunkt i bestyrelsens opnormering af ledende arkivar til 37tim/ugl. fra 01.01.05. Bestyrelsen for Lokalhistorisk Arkiv var af den opfattelse at udvidelsen var godkendt af Næstved Kommune, og at tilskud til arkivet blev bevilliget efter arkivets indsendte ansøgning og budget. I forbindelse med harmoniseringen blev tilskuddet beregnet med afsæt i de bevillinger, der var tildelt i 2006 i de 5 kommuner, hvor der ikke var indregnet ekstra tilskud fra Næstved Kommune. Det samlede tilskud blev harmoniseringsreduceret med 32.000. Bestyrelsen for Lokalhistorisk Arkiv søgte UKF om permanent udvidelse af tilskuddet til Lokalhistorisk Arkiv. Udvalget besluttede at øge tilskuddet for 2007 til lønudgifterne med 115.000 kr. og meddelte arkivet, at forhøjelse af tilskud til arkivdriften ville indgå i budgetforhandlingerne i 2008.

Forslag om permanent forøgelse af tilskud til arkivdriften svarende til det ekstraordinære tilskud, som arkivet fik tildelt i 2007, blev ikke imødekommet.

Den 18. februar 2008 holdt formanden for Lokalhistorisk Arkivs bestyrelse og formanden for UKF et afklarende møde, hvor man drøftede arkivets budgetsituation for 2008 og fremover.

På baggrund af mødet har Lokalhistorisk Arkiv fremsendt ny ansøgning på 44.500 kr. idet arkivet selv finansierer differencen i 2008 ved nedjustering af arkivets virksomhed.

Økonomi Lokalhistorisk Arkiv har indsendt revideret budgetoverslag for 2008, og foretaget nedjustering med ca. 70.000 kr. og søger om tilskud på 44.500 kr. til dækning af budgetteret underskud.

Økonomiafdelingen forudsætter, at ekstra bevilling for budget 2008 finansieres inden for budgetrammen for funktion 3.64.

Lovgrundlag Lokalhistoriske arkiver, som Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv er ikke omfattet af specifik lovgivning. Hvis kommunerne opretter lokalhistoriske arkiver, skal der arkiveres efter Landsarkivets retningslinjer.

Byrådet 14.04.2008

299

Made with FlippingBook - Online magazine maker