Referat af Byrådets møde d. 14.04.2008

119. Oprettelse af Aktivitetsudvalg

Sagsbeh.: Inge Selch

Sagsnr.: 2007-74167

Sagsfremstilling Som et led i serviceharmoniseringen fremsendes vedtægter og retningslinier for Aktivitetsudvalgene i Næstved Kommune. I hvert distrikt vælges et Aktivitetsudvalg med tilknytning til Aktivitetsområdet, der samarbejder med de frivillige og personalet fra Aktivitetsområdet om planlægning og udførelse af aktiviteter for de ældre beboere/borgere i lokalområdet. Formålet: Aktivitetsudvalget skal i samarbejde med medarbejdere og leder - medvirke til at skabe et åbent og aktivt miljø med mulighed for selvaktivitet og styrkelse af det lokale netværk til gavn og glæde for ældre borgere i Lokalområdet og i samarbejde med disse - planlægge og udføre aktiviteter, som kan glæde både beboere og borgere i Lokalområdet - videreføre de aktiviteter og andre tiltag, som Lokalområdeudvalgene har haft i gang – både på centrene og udenfor centrene.

Økonomi Budget fra Lokalområdeudvalgene overgår til Aktivitetsudvalgene

Personalemæssige konsekvenser Ingen

Politisk behandling Udvalg for Omsorg-, Handicap og Psykiatri Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet Sagens bilag Vedtægter for Aktivitetsudvalgene i Næstved Kommune Generelle retningslinier for Aktivitetsudvalgene i Næstved Kommune Høringssvar fra Ældrerådet

Indstilling Det indstilles til Udvalg for Omsorg-, Handicap og Psykiatri, at - Aktivitetsudvalg oprettes i alle 7 distrikter med de i bilagene beskrevne vedtægter og retningslinier som grundlag - Budget fra Lokalområdeudvalgene overgår til Aktivitetsudvalgene - Valg til Aktivitetsudvalg afholdes, når Byrådet har taget stilling - De eksisterende Aktivitetsudvalg fortsætter, indtil Byrådet har taget stilling, og valg kan derefter afholdes. Beslutning Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri, 12.03.2008 Fraværende: Peder Bo Larsen Indstillingen tiltrådt. De i høringssvaret fra Ældrerådet stillede spørgsmål er besvaret på Formandsmøde med Ældrerådet.

Byrådet 14.04.2008

286

Made with FlippingBook - Online magazine maker