Referat af Byrådets møde d. 14.01.2008

Dersom man ønsker at fastholde alle nuværende skoler som undervisningssteder af hensyn til at de mindre børn ikke skal have for langt til deres skole, kunne en mulighed være, at nøjes med at have børnehaveklasse til 2./3. klasse på afdelingen for de børn, der bor i distriktet, mens eleverne fra 3./4. klasse går på overbygningsskolen. Dette kunne desuden frigøre lokaler, der kunne anvendes til dagpasningstilbud – enten som førskoletilbud under skolens SFO eller selvstændigt under serviceloven. Dette kunne begrænse udgifterne til nyetablering af daginstitutioner, men medfører øget behov for om- og tilbygning på nogle af skolerne. Økonomi Besparelserne ved sammenlægningerne er indarbejdet i overslagsårene i budget 2008. Dersom udkastet til ændring af folkeskoleloven vedtages, vil der skulle tilføres ekstra midler, da det umiddelbart vurderes, at der ikke kan findes kompenserende besparelser uden at det kommer til at gå væsentligt ud over serviceniveauet.

Økonomiafdelingen kan oplyse at der er indarbejdet besparelse på 1.547.000 kr. i 2009 og 3.700.000 kr. fra 2010. Økonomiafdelingen har i øvrigt ingen bemærkninger.

Lovgrundlag Folkeskoleloven (LBK nr. 1049 af 28/08/2007) (og med eventuelle ændringer pr 1. maj 2008). Personalemæssige konsekvenser En optimering af klassedannelsen kan være medvirkende til at undervisningen fortsat kan varetages af uddannede lærere trods stor naturlig afgang grundet pensionering og fortsat lavt niveau for optagne studerende på og færdiguddannede lærere fra professionshøjskolerne

Politisk behandling Udvalget for Børn og Familie Udvalget for Økonomi, personale og overordnet Planlægning Byrådet

Sagens bilag Notatet ”Beskrivelse af distriktskrav i udkast til ændring af folkeskoleloven og mulige konse kvenser på området.” Noter fra Borgermøde på Mogenstrupskolen Noter fra Borgermøde på Susåskolen Noter fra Borgermøde på Uglebroskolen Noter fra Borgermøde på Tybjergskolen Noter fra Møde mellem UBF og skolebestyrelsesformændene og skolelederne

Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller at:

a) Mogenstrupskolen og Hammer Sogneskole nedlægges pr. 1. august 2009 og en ny skole oprettes i de eksisterende lokaler. Bygningerne i Hammer opretholdes som undervisningssted som en afdeling af den nye skole. De to skolers bestyrelser, ledelse og personale igangsætter den videre proces i samarbejde med Skoleafdelingen. b) Herlufmagle Skole og Tybjergskolen nedlægges pr. 1. august 2009 og en ny skole oprettes i de eksisterende lokaler. Bygningerne i Tybjerglille opretholdes som undervisningssted som en afdeling af den nye skole. De to skolers bestyrelser, ledelse og personale igangsætter den videre proces i samarbejde med Skoleafdelingen.

Byrådet 14.01.2008

21

Made with FlippingBook - Online magazine maker