Referat af Byrådets møde d. 14.01.2008

14. Forslag til ændring af regler for lokaletilskud til frivillige folkeoplysende foreninger

Sagsbeh.: Jan Steen Jeppesen

Sagsnr.: 2007-10749

Sagsfremstilling Byrådet besluttede i møde den 26. november 2007 at tilbagesende sagen om forslag til ændring af regler for lokaletilskud til frivillige folkeoplysende foreninger til fornyet behandling i Udvalget for Kultur og Fritid.

Folkeoplysningsudvalget behandlede på sit møde den 2. august 2007 høringsforslag til budget 2008 og fremsendte dette til budgetforhandlingerne.

Forslag 3 omhandlede en udgiftsneutral regelændring for lokaletilskud til frivillige folkeoplysende foreninger (ikke aftenskoler).

Folkeoplysningsudvalget ønsker, at regelsættet ændres, så der foretages fuldt fradrag for medlemmer over 25 år ved beregning af lokaletilskud til foreningernes tilskudsberettigede driftsudgifter i egne/lejede private lokaler. I gældende regelsæt foretages der halvt fradrag for medlemmer over 25 år. (fradraget gælder ikke for foreningernes leje af timer i selvejende idrætshaller). I 2007 er der udbetalt 450.000 kr. til foreninger i lokaletilskud til egne /lejede private lokaler. Ved regelændringen kan dette beløb benyttes til nye ansøgninger om lokaletilskud fra foreninger med børn og unge under 25 år, som i år har fået afslag. Eksempelvis ride-, gymnastik- og øvrige børn- og ungeforeninger.

Regelændringen vil kunne være medvirkende til en finansiering af en harmoniseringsmodel for rideforeningers tilskud til ridehaller.

Folkeoplysningsudvalgets beslutning fra møde den 02.08.2007: Marianne Neerup, Peder Sass, Allan Dinesen og Carsten Rasmussen var fraværende. Folkeoplysningsudvalget bemærker, at "specifikation af korrigeret budget 2007-2011" ikke er indregnet fremskrivning i sagsfremstillingen, hvilket udvalget forventer sker. Folkeoplysningsudvalget foreslår følgende til budget 2007 og kommende år: (forslag 1, 2, 4 og 5 er ikke medtaget her)

Forslag 3 Forhøjelse af rammen til lokaletilskud med kr. 600.000

I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2007 blev der indarbejdet en nedsættelse på kr. 543.000 af rammen til lokaletilskud. Den samlede ramme er på 6,4 mill.kr.

Lokaletilskuddet skal dække foreningernes normale driftsudgifter i egne/lejede lokaler eller lejrpladser samt timeleje af selvejende haller med henholdsvis 75 % for aftenskolerne og 85 % for øvrige foreninger (idræts-, spejder- og øvrige børne- og ungdomsforeninger).

Der er i 2007 modtaget ansøgning om nye lokaletilskud fra foreninger som ikke har modtaget tilskud før på i alt ca. 600.000 kr. Disse har i første omgang modtaget afslag

Byrådet 14.01.2008

34

Made with FlippingBook - Online magazine maker