Referat af Byrådets møde d. 14.01.2008

22. Endelig vedtagelse af lokalplan 9.3-2 for et område til boliger på Indre Vordingborgvej 19

Sagsbeh.: Jens Trædmark Jensen

Sagsnr.: 2007-65934

Sagsfremstilling Lokalplanen B9.3-2 for et område til boliger har været i offentlig høring frem til den 13. november 2007. Lokalplanen åbner mulighed for at bygge 12 lejligheder i 2½ etage med en bebyggelsesprocent på 75. Lokalplanen følges af et kommuneplantillæg, da byggeriet overskrider den nuværende tilladte bebyggelsesprocent på 50. I offentlighedsperioden er der kommet 4 indsigelser fra naboer fra i alt 14 personer, samt indsigelser fra Bevarelsesforeningen og Næstved Museum. Nærmere detaljer om disse fremgår af notat. Der har ligeledes været afholdt borgermøde, hvor der primært var fremmødt naboer og en repræsentant fra Bevaringsforeningen i Næstved. Primært opponerer indsigelserne mod: Forøgelsen af bebyggelsesprocenten til 75, at byggeriet opføres i 2½ etage, og at byggeriet skaber indbliksgener og skyggevirkninger for naboejendomme. Ligeledes møder det besluttede princip om, at byggeriets arkitektur skal svare til Platanparken, modstand. Forvaltningens miljøvurdering, som indgår i lokalplanen, konkluderer, at bygningens voluminøse udtryk kan have en negativ vurdering på omgivelserne, og at konverteringen fra erhvervsformål vil have en positiv indvirkning på miljøet. For så vidt angår byggeriets arkitektur anbefaler forvaltningen, at man i forhold til Platanparken bør kræve en bedre integration af altangang, trappe- og elevatortårn i selve bygningsvolumenet, så udvendige trapper og elevatorer undgås. Disse er på Platanparken tilkommet ved en tidligere ombygning, fordi andet ikke var teknisk muligt og er således ikke en del af den oprindelige arkitektur. Der er også kommet en principiel ansøgning om udvidelse af lokalplanens område til at omfatte et område på Indre Vordingborgvej 17 (matr.nr. 193e og 193bz Næstved Markjorder). Man kan imidlertid ikke udvide lokalplanområdet i denne lokalplan, da det vil være i strid med planloven. Der har fra samme ejendom den 08.12.1992 været ansøgt om byggeri med en bebyggelsesprocent på 54.

Ansøgningen blev afvist med henvisning til områdets bebyggelsesprocent på 50 og forringelse af udenomsarealer.

Ved vedtagelse af lokalplanens tilladte bebyggelsesprocent på 75, må man derfor forvente, at man på ny skal forholde sig til at hæve bebyggelsesprocenten på Indre Vordingborgvej 17. Forvaltningen har udarbejdet et notat, som gennemgår indsigelsernes principielle klagepunkter. På baggrund heraf har forvaltningen udarbejdet tre beslutningsmuligheder, der i forskellig grad imødekommer indsigelsernes ønsker.

Byrådet 14.01.2008

49

Made with FlippingBook - Online magazine maker