29. Forslag til affaldsgebyr for tilvalgsordninger i 2008
Sagsbeh.: Anne Birgitte Jensen
Sagsnr.: 2007-66846
Sagsfremstilling I denne sag fremlægges forslag til gebyrer for tilvalgsordninger og særbidrag på affaldsområdet.
Tilvalgsordninger: For at gøre affaldsordningerne mere fleksible og tilpasset den enkeltes behov samt opnå bedre sortering, er det i Sammenlægningsudvalget i 2006 besluttet at give brugerne mulighed for at tilkøbe affaldsordninger (tilvalgsordninger). Er besluttet i forbindelse med godkendelse af harmoniserede affaldsordninger fra 2008. Gebyret for tilvalgsordninger beregnes alene for den ydelse, der tilvælges, idet der allerede er betalt for øvrige ordninger, genbrugsstation og administration i den valgte obligatoriske ordning.
Forslag til gebyr fremgår af vedlagte bilag 1.
Sæbidrag: Jf. regulativbestemmelserne opkræves der særgebyr for særlige individuelle ydelser og regulativbestemmelser ved særskilt afhentning af affald, hvor grundejer ikke opfylder de regulativmæssige forpligtelser, ved afhentning af affald på ejendomme, hvor adgangsvejene ikke kan opfylde regulativets bestemmelser, samt ved manglende sortering af affaldet såvel i forbindelse med henteordninger som bringeordninger.
Særbidraget tillægges gebyret for den ydelse, der ikke efterkommes jf. regulativbestemmelserne.
Særbidrag fremgår af vedlagte bilag 1 (tilbudsprisen fra EU-udbudet af affaldsordningerne).
Økonomi Foreslåede gebyrer dækker ordningerne og er udgiftsneutral for vedtaget renovationsbudget. Økonomiafdelingen har ikke yderligere bemærkninger.
Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven og Affaldsbekendtgørelsen
Bæredygtighed (Agenda 21) Tilbud om tilvalgsordninger medvirker til bedre sortering af affald og fremmer dermed genanvendelsen.
Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Udvalget for økonomi, personale og overordnet planlægning Byrådet
Byrådet 14.01.2008
65
Made with FlippingBook - Online magazine maker