Referat af Byrådets møde d. 12.03.2007

68. Ansøgning om frigivelse af anlægsbevilling til støbning af munke

Sagsbeh.: Kurt Buchvald Pedersen

Sagsnr.: 1370-51167

Sagsfremstilling Sagen er afslutningen på et påbegyndt arbejde med at sikre træskulpturerne ”Munkene” på Munkebakken i Næstved. Historikken om tilblivelsen af munkene fremgår af vedhæftede historik. Der resterer afstøbning og opsætning af 6 munke på Munkebakken. Derudover har der været foreslået i Udvalget for Teknik og Miljø, at såfremt det er muligt inden for budgetrammen, evt. suppleret med bidrag fra sponsorer, da at lave en afstøbning af en sortebrødremunk til opsætning i Sortebrødreanlægget. Broncestøberiet i Svendborg var lavest ved indhentning af tilbud i 2005. Arbejdet er med baggrund i tilbudet beregnet til en gennemsnitspris på kr. 125.000 pr. munk incl. den afformning, der blev foretaget i 2005. Munkene er i forskellig størrelse, afhængig af de muligheder træet gav, og prisen på afstøbningen afhænger af bronzeprisen, som svinger meget afhængig af efterspørgslen på kobber. Vi forventer, at en aktuel pris for afstøbning og opsætning af 7 munke i én ordre kan rummes inden for budgetbeløbet.

Der er vist interesse fra enkelte andre sponsorer, men der er ingen konkrete tilsagn om støtte.

Park Drift foreslår, at der frigives 800.000 kr. fra budgettet, og at Broncestøberiet anmodes om at lave afstøbning af de 6 munke, og såfremt det kan rummes indenfor budgetrammen at lave en ekstra kopi af en sortebrødremunk til opstilling i Sortebrødreanlægget. Økonomi Økonomiafdelingen bekræfter, at der er afsat kr. 800.000 på budget 2007 til afstøbning af munkene.

Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Økonomiudvalget. Byrådet.

Sagens bilag: Historik over munkenes tilblivelse

Indstilling Teknik og miljødirektøren indstiller, at det afsatte beløb frigives.

Beslutning: Udvalg for Teknik og Miljø, 27.02.2007 Michael Rex var fraværende.

Byrådet 12.03.2007

154

Made with FlippingBook - Online magazine maker