69. Kanosejlads på Susåen
Sagsbeh.: Kenny Kragesand
Sagsnr.: 1370-46872
Sagsfremstilling Sejlads på Susåen har hidtil været reguleret i henhold til bekendtgørelse nr. 213, hvor det administrative ansvar lå hos Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt. Ved kommunalreformens ikrafttræden blev ansvaret overdraget til de tilgrænsende kommuner: Næstved, Sorø og Ringsted kommuner. Dette fremgår af en ny bekendtgørelse med ikrafttrædelse den 15. februar 2007. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om ikke-erhvervsmæssig sejlads på Susåen med sidevandløb og på Tystrup-Bavelse Søerne med henblik på at bevare områdets nationale og internationale betydning som naturområde. Samtidig indeholder bekendtgørelsen bestemmelser om, at Susåen kan besejles af maksimalt 185 udlejningsfartøjer, hvoraf de 35 fartøjer udelukkende må udlejes på timebasis. Alle fartøjer, der sejler på Susåen, skal ansøge om nummerplader ved den ansvarshavende myndighed. Foruden de 185 udlejningsfartøjer, kan bredejere ansøge om op til 5 fartøjer pr. adresse. Hjemmehørende – d.v.s. alle borgere, som i de gamle kommuner har bopæl eller jordlod, som støder op til Susåen – kan ansøge om op til 2 fartøjer pr. adresse. Der betales gebyr for nummerpladerne til dækning af kommunens administrative omkostninger. Endvidere indeholder bekendtgørelsen bestemmelser om, at kommunerne skal nedsætte et brugerråd med repræsentanter fra bl.a. bredejere, kanoudlejere, myndigheder og berørte interesseorganisationer til ar rådgive i spørgsmål vedrørende kommunernes administration af bekendtgørelsen. Et sådan brugerråd har eksisteret i en længere årrække. Den nye bekendtgørelse skal revideres senest 1. oktober 2008. Revisionsarbejdet iværksættes umiddelbart i samarbejde med Skov & Naturstyrelsen og efter drøftelse i brugerrådet, idet der forinden ikrafttræden skal udarbejdes en redegørelse for påvirkningen af habitatområdet. Administrative procedurer Hidtil har tildelingen af nummerplader og opkrævning af gebyr været forestået af Vestsjællands Amt, mens Storstrøms Amt har varetaget formandsposten for brugerrådet. På teknikermøde mellem Sorø, Ringsted og Næstved Kommuner er en fordeling af de administrative opgaver blevet drøftet og fordelt, således at Ringsted kommune varetager tilretning og trykning af brochuren ”I kano på Susåen”. Sorø Kommune påtager sig ansvaret for at nedsætte en skrivegruppe, der laver udkast til ny bekendtgørelse. Næstved Kommune varetager formandsposten for brugerrådet samt sekretariatsfunktionen med trykning af nummerplader, tildeling til ansøgere og opkrævning herfor. Trykning af nummerplader er iværksat. Brochuren ”I kano på Susåen” uds endes sammen med nummerpladerne og udleveres fra udlejerne til alle, der lejer kanoer. Kanoudlejerne Tilladelse til udlejning af kanoer har hidtil været koordineret af Storstrøms Amt. I 2005 ansøgte 7 udlejere om tilladelse til udlejning og sejlads på Susåen i 2006. Amterne gav tilladelse til 4 udlejere ud fra kriterierne, at alle havde faciliteter langs åen i form af
Byrådet 12.03.2007
156
Made with FlippingBook - Online magazine maker