71. Notat om uddannelse i Næstved og i regionen
Sagsbeh.: Per B. Christensen/Käte Bruun Stubgaard
Sagsnr.: 2007-6079
Sagsfremstilling Med afsæt i Globaliseringsrådets og regeringens anbefalinger om, at 95 % af de unge skal have en kompetencegivende uddannelse i 2015 og at 50 % tilsvarende skal have en videregående uddannelse har Næstved Uddannelsesråd og Næstved Kommunes direktion anmodet en arbejdsgruppe under Næstved Uddannelsesråd om at se på aktuelle udfordringer på uddannelsesområdet i Næstved. Arbejdsgruppen har udarbejdet vedlagte notat, der omhandler: - satsningen i forhold til de svageste unge i uddannelsessystemet - den regionale dannelse af professionshøjskoler og akademicentre - problemstillinger vedrørende rekruttering - den regionale dagsorden i øvrigt - mulige alliancepartnere i den regionale uddannelsesmæssige dagsorden - sigtelinier for uddannelserne i Næstved
Formålet med notatet er, at Næstved Kommune og Næstved Uddannelsesråd formulerer en fremadrettet regional uddannelsesstrategi på udvalgte områder.
Supplerende bemærkninger Der er planlagt en uddannelseskonference den 30. april 2007, hvor Folketingsmedlem og uddannelsesordfører Christine Antorini deltager.
Politisk behandling Følgende udvalg høres i sagen: Udvalg for Børn og Familie, Udvalg for Kultur og Fritid, Udvalg for Sundhed og Udvalg for Økonomi, Personale og Overordnet Planlægning. Sagen behandles endeligt i Byrådet.
Sagens bilag: - Notat om uddannelse i Næstved og i regionen
Indstilling Direktionen indstiller, at udvalgene anbefaler følgende over for byrådet: - at notatet godkendes - at uddannelsesinstitutionerne fortsat udvikler deres styrkepositioner - at der arbejdes videre med en strategi for ”Næstved som sundhedsuddannelsesby” og at et konkret notat herom senere forelægges byrådet - at der oprettes en afdeling af RUC i Næstved og at samarbejdet løbende konkretiseres og udvikles - at der med afsæt i den af byrådet vedtagne ungestrategi arbejdes på at få flere unge i uddannelse og at Næstved som tidligere vedtaget indgår i Undervisningsministeriets og KL’s modelkommuneprojekt – alle unge i uddannelse - at studie- og kulturmiljøet i Næstved forbedres - at Næstved arbejder på at blive center for en ny professionshøjskole i region Sjælland - at Næstved Kommune samarbejder med andre kommuner og uddannelser i regionen for at højne uddannelsesniveauet - at der afholdes en uddannelseskonference den 30. april 2007 for byråd, direktion og uddannelsesinstitutioner
Byrådet 12.03.2007
161
Made with FlippingBook - Online magazine maker