Referat af Byrådets møde d. 26.03.2007

76. Optagelse af lån vedr. 2006

Sagsbeh.: Jens Christian Bakkendrup Hansen

Sagsnr.: 2007-9462

Sagsfremstilling I henhold til Lånebekendtgørelsen opgøres en kommunes adgang til at optage lån i et givent år endeligt på grundlag af regnskabet for det pågældende år. Resterende låneadgang skal være udnyttet senest ved udgangen af 1. kvartal i året efter. I denne sag er indsamlet oplysninger om restlåneadgange fra fusionskommunerne for 2006, og det viser sig at der foreligger mulighed for at låne 43.130.000 kr. Det er kommunens politik at udnytte lånerammer indtil likviditeten ultimo året udgør 4 % af bruttobudgettet, pt. svarende til ca. 200 mio. kr. Dette mål er ikke opfyldt, hvorfor denne lånemulighed anbefales udnyttet.

Der vil blive indhentet tilbud på lånoptagelse som vil foreligge senest ved byrådets behandling af denne sag.

Økonomi Der er i 2007 budgetteret med lånoptagelse på 99.682.000 kr., og der er heri ikke regnet med lånemuligheden i denne sag. Der ansøges derfor om tillægsbevilling 2007 til lånebevilling for 43.130.000 kr. Låntagningen skal opdeles i 2 lån, idet der skal oprettes et på 4 mio. kr. i et 5 årigt forløb (krav fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet), mens resten de 39.130.000 kr. kan lånes over 25 år. De renter og afdrag den yderligere låntagning medfører i 2007 vil blive medtaget i forårets budgetopfølgning. Lovgrundlag Bekendtgørelse nr. 1102 af 12. december 2002 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., kaldet Lånebekendtgørelsen. (om opgørelsen af lånerammen). Styrelseslovens § 41 stk. 1. (om beslutningskompetencen). Lånoptagelse er undtaget fra EU-udbudsreglerne i den udstrækning lånet er baseret på obligationer. Supplerende bemærkninger De 5 fusionskommuner har i hovedtræk hver især hjemtaget de lån, som der med sikkerhed var skabt låneramme til vedr. regnskabsår 2006 - senest udtrykt ved byrådets behandling af gl. Næstveds låntagning i mødet den 12. februar 2007 (pkt. 14).

Politisk behandling Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet planlægning indstiller. Byrådet godkender.

Sagens bilag: De 5 kommuners bidrag til restlåntagningen.

Indstilling Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller, at der meddeles tillægsbevilling til låntagning for 43.130.000 kr., samt at lånene hjemtages. Lånetilbuddene vil foreligge til byrådets møde.

Byrådet 26.03.2007

175

Made with FlippingBook - Online magazine maker