Referat af Byrådets møde d. 26.03.2007

Supplerende bemærkninger Arealet er erhvervet af Suså Kommune. Bebyggelsesplan, vej- og kloakprojekt er tidligere godkendt, ligesom der er frigivet bevilling kr. 75.000,- Suså BY sag 652 af 16.05.06 til projektudarbejdelse og indhentning af tilbud. Efter Betalingsloven og Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Næstved Kommune forfalder tilslutningsbidrag til betaling, når der foreligger tilslutningsmulighed – når stikledning er ført ind på ejendommen. Anmodningen om henstand med betaling af tilslutningsbidrag er en principbeslutning, der kun kan godkendes af Byrådet. Der gøres opmærksom på, at beslutningen vil være gældende for efterfølgende lignende anmodninger efter den forvaltningsretslige lighedsgrundsætning.

Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø, Økonomiudvalget Byrådet

Indstilling Teknik og Miljødirektøren indstiller  At der gives en tillægsbevilling på kr. 1.700.000,-i udgift og kr. 2.686.365,- i indtægt, til finansiering via tilslutningsbidrag til kloakforsyningen.  At arbejdet efterfølgende overdrages til entreprenørfirmaet Holbøll og Sønner med igangsættelse af detailkloakeringen snarest muligt.  At anmodningen om ”henstand” med betaling af tilslutningsbidragene ikke tiltrædes.

Beslutning: Udvalg for Teknik og Miljø, 27.02.2007 Michael Rex var fraværende. Anbefales.

Udvalg for Økonomi, personale og overordnet Planlægning, 05.03.2007 Borgmesteren og Per Andersen var fraværende. Anbefales for så vidt angår punkt 1 og 2 i forvaltningens indstilling. Spørgsmålet om ”henstand” udsat til udvalgets næste møde.

Sagsfremstilling Opgørelse over kloakforsyningens forventede gæld til Næstved Kommune pr. 1.1.2007: Næstved 48.313.000 kr. Fladså 8.500.000 kr. Fuglebjerg 18.240.000 kr. Suså 6.365.000 kr. Holmegård 17.000.000 kr. I alt 98.418.000 kr.

Praksis med hensyn til at yde henstand: Næstved og Fladså har ikke ydet henstand.

Den administrative praksis har været, at når en privat bygherre anmodede kommunen om kloakering af et område, stillede kommunen krav om, at der blev deponeret en garanti på det samlede tilslutningsbidrag. Samtidig blev det meddelt, hvornår bygherren kunne forvente at kloakeringen kunne gennemføres, jævnfør de kommunale anlægsplaner. Når kommunen havde modtaget garantien, blev projekteringen igangsat Fuglebjerg har opkrævet kloakbidrag, når anlægsarbejdet er afsluttet og tilslutningsmulighed foreligger. Ved nybyggeri er kloakbidrag opkrævet ved udstedelse af byggetilladelse.

Byrådet 26.03.2007

181

Made with FlippingBook - Online magazine maker