Referat af Byrådets møde d. 26.03.2007

85. Regler for medlemstilskud

Sagsbeh.: Pernille Heidi Poulsen

Sagsnr.: 27670

Sagsfremstilling Byrådet har, med afsæt i anbefalingerne i harmoniseringsrapporten ”Stribevis af udfordringer” på Folkeoplysningsområdet, besluttet, at:  Tilskud ydes på grundlag af antallet af aktive medlemmer under 25 år, ud fra en samlet pulje.  Der ikke ydes medlemstilskud til voksne over 25 år.  Der gives tilskud til medlemmer under 25 år, med følgende fordeling: 0-18 årige modtager fuldt medlemstilskud og 19-24 årige modtager halvt medlemstilskud.  Medlemstilskuddet ikke kan overstige det enkelte medlems årlige egenbetaling/kontingent  Der gives tilskud til alle medlemmer i foreningen uanset medlemmets bopælskommune.

Folkeoplysningsudvalget kan beslutte, at der afsættes en del af rammen til særlige tilskud.

Det årlige tilskud pr. medlem fastsættes ved at dividere den samlede bevilling, eventuel med fradrag forinden af pulje til særlige tilskud, med det samlede antal tilskudsberettigede medlemmer. Overholdelse af budget på området sikres på denne måde. Der vil være en usikkerhed i størrelsen på det årlige medlemstilskud, hvis der er større udsving i det samlede medlemstal.

Kultur- og Fritidsafdelingen har på baggrund af anbefalingerne i Harmoniseringsrapporten udarbejdet udkast til regler for medlemstilskud i Næstved Kommune.

Folkeoplysningsudvalget har behandlet sagen i sit møde den 20/2 2007. Folkeoplysningsudvalget besluttede, at det i sagsfremstillingens 2. (dot) punkt rettes ”24 år” til ”25 år”. Forvaltningen sik rer redaktionel ændring af ordlyden i regelsæt vedr. ”Tilskudsramme til flerstrengede foreninger”, så det tydeligt fremgår, at det er de respektive aktivitetsafdelinger under en hovedafdeling, der modtager tilskud og ikke hovedafdelingen. Herudover anbefaler Folkeoplysningsudvalget Udvalget for Kultur og Fritid at fremsende ”regler for medlemstilskud” med anbefaling om godkendelse til Byrådet. Peder Sass ønskede ført til protokol, at han finder, der bør udarbejdes en tilskudsmodel, der også tager udgangspunkt i medlemmernes aktivitetsomfang. Økonomi Den samlede budgetramme til medlemstilskud i 2007 er på kr. 3.028.730. Økonomiafdelingen bekræfter, at medlemstilskud budget 2007 til idrætsforeninger og øvrige børne- og ungdomsforeninger er afsat med i alt 3.028.730 kr.

Lovgrundlag Folkeoplysningsloven § 33 bestemmer, at Byrådet fastsætter regler om tilskud samt at Folkeoplysningsudvalget forinden høres.

Politisk behandling

Byrådet 26.03.2007

197

Made with FlippingBook - Online magazine maker