Referat af Byrådets møde d. 26.03.2007

86. Mulighed for at afsætte del af medlemstilskudsrammen til særlige tilskud

Sagsbeh.: Pernille Heidi Poulsen

Sagsnr.: 2007-9101

Sagsfremstilling I regler for medlemstilskud fremgår det, at Folkeoplysningsudvalget kan beslutte, at en del af rammen afsættes til særlige tilskud. Særlige tilskud kan efter ansøgning eksempelvis gives til foreninger:  Der kan dokumentere og begrunde, hvorfor de bliver særlig berørt af bestemmelsen om, at medlemstilskuddet ikke kan overstige årskontingent som følge af harmoniseringen.  Ud fra et valgt tema af Folkeoplysningsudvalget.  Der har særlige vilkår forbundet med deres aktivitet. Folkeoplysningsudvalget behandlede sagen i sit møde den 20/2 2007. Folkeoplysningsudvalget besluttede at afsætte 250.000 kr. af medlemstilskudsrammen til særlige tilskud, som i 2007 kan søges af foreninger, som kan dokumentere og begrunde hvorfor de bliver særlig berørt af bestemmelsen om, at medlemstilskud ikke kan overstige årskontingent som følge af harmoniseringen. Dette er samtidig tema for 2007. Et eventuelt tilskud kan ikke samlet overstige maks. beregnet medlemstilskud det respektive år. Folkeoplysningsudvalget anbefaler Udvalget for Kultur og Fritid at fremsende sagen med anbefaling til godkendelse i Byrådet. Marianne Neerup og Carsten Rasmussen var fraværende. Økonomi Der er i budget 2007 afsat kr. 3.028.730 til medlemstilskud. Hvis udvalget ønsker at afsætte en del af rammen til særlige tilskud, skal beløbet fratrækkes budget for medlemstilskud. Økonomiafdelingen bekræfter budgetoplysning for 2007. Politisk behandling Byrådets vedtagelse af ”Regler for medlemstilskud” indeholdende bestemmelse om, at ”Folkeoplysningsudvalget kan beslutte, at en del af rammen afsættes til særlige tilskud” er en forudsætning for denne sag. Sagens bilag Seneste kendte oversigt over foreninger, hvor kontingentet ikke overstiger kr. 50,00 om året. I beregningen er der taget afsæt i en pulje til særlige tilskud på kr. 200.000

Indstilling Folkeoplysningsudvalget anbefaler Udvalget for Kultur og Fritid at fremsende sagen med anbefaling til Byrådet.

Beslutning: Udvalg for Kultur og Fritid, 05.03.2007 Carsten Bering var fraværende. Folkeoplysningsudvalgets indstilling anbefales. Udvalget ønsker at drøfte grænseproblemstillinger med Udvalget for Børn og Familie samt at emnet indgår som tema i forbindelse med næste års budget.

Byrådet 26.03.2007

199

Made with FlippingBook - Online magazine maker