90. Regler for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning
Sagsbeh.: Jan Steen Jeppesen
Sagsnr.: 2007-9902
Sagsfremstilling Byrådet har med afsæt i anbefalingerne i harmoniseringsrapporten ”Stribevis af udfordringer” på Folkeoplysningsområdet besluttet, at:
Der ydes tilskud til leder- og lærerlønnen med: o 1/3 tilskud til almindelig undervisning, o 5/7 tilskud til instrumentalundervisning o 8/9 til handicapundervisning.
10 % af tilskudstilsagnet skal anvendes til debatskabende aktiviteter.
Der ydes 25 % som et særligt tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for pensionister, efterlønsmodtagere, kontanthjælpsmodtagere og arbejdsledig.
Folketinget vedtog i december 2006 en ændring i Folkeoplysningsloven, der giver aftenskolerne mulighed for at anvende 40 % af tilskudstilsagnet på ”fleksible tilrettelæggelsesformer”. Dette fremgår af regelsættet.
Det årlige tilsagn om tilskud sker på baggrund af ansøgninger fra aftenskolerne i november måned året før. De indkomne ønsker danner baggrund for en forholdsmæssig fordeling af budgetrammen. Året efter sker der en efterregulering på baggrund af aftenskolernes fremsendte opgørelser.
Kultur- og Fritidsafdelingen har på baggrund af anbefalingerne i Harmoniseringsrapporten udarbejdet udkast til regler for medlemstilskud i Næstved Kommune.
Folkeoplysningsudvalget behandlede sagen i sit møde den 20/2 2007. Folkeoplysningsudvalget besluttede, at det skulle ændres følgende i regelsættet: ”I regelsættet punkt 7 ændres fristen til 1. oktober og i punkt 10 stk. 2 ændres datoen til d. 15. november. I punkt 17 stk. 3 slettes ”..uden indskrivningsgebyret.” Herudover besluttede Folkeoplysningsudvalget at anbefale Udvalget for Kultur og Fritid at fremsende ”regler for tilskud til voksenundervisning” med anbefaling om godkendelse til Byrådet. Marianne Neerup, Carsten Rasmussen og Susanne Andersen var fraværende. Økonomi Den samlede budgetramme til aftenskoleundervisning er på 3.671.060 kr. Økonomiafdelingen oplyser, at der til Folkeoplysende voksenundervisning er afsat i alt 3.671.060 kr. Lovgrundlag Folkeoplysningsloven § 33 bestemmer, at Byrådet fastsætter regler om tilskud samt at Folkeoplysningsudvalget forinden høres.
Supplerende bemærkninger
Byrådet 26.03.2007
207
Made with FlippingBook - Online magazine maker