66. Redegørelse 2007 til Regionalt Udviklingsråd vedr. det sociale område
Sagsbeh.: John Pedersen
Sagsnr.: 2007-704
Sagsfremstilling Alle kommunalbestyrelser i regionen skal udarbejde en redegørelse til udviklingsrådet, som en forudsætning for, at udviklingsrådet kan udarbejde en redegørelse til Socialministeriet og Undervisningsministeriet. Kommunalbestyrelsen har efter lovens § 188, stk. 3, en forpligtelse til at udarbejde redegørelsen og følge de fastsatte krav til indhold og procedure m.v. En tilsidesættelse af dette lovkrav kan indbringes for de kommunale tilsynsmyndigheder. De regionale udviklingsråd er nedsat i en overgangsperiode fra 2007 – 2010. Redegørelsen omhandler handicappede børn, unge og voksne samt specialundervisning. Der kan fra ministeriel side senest den 15. januar udmeldes et eller flere særlige temaer, som skal indgå i redegørelsen. Ministeriet har tilskrevet statsforvaltningerne med anmodning om særlige temaer for 2007.
Desuden kan udviklingsrådet anmode om supplerende redegørelse i forhold til særlige problemstillinger.
De regionale udviklingsråd har statsforvaltningerne som sekretariat og herfra er der udsendt tre spørgeskemaer, til anvendelse i forhold til denne redegørelse. Konklusionerne fra nærværende redegørelse vil blive indarbejdet i disse spørgeskemaer.
Bekendtgørelsen § 3 indebærer i sin helhed, at kommunalbestyrelsens redegørelse for det sociale område skal indeholde de emner, der er anvendt som overskrifter i selve redegørelsen.
Lovgrundlag Servicelovens § 188 stk. 5 Bekendtgørelse nr. 162 Af 10 marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen. Politisk behandling Udvalget for Arbejdsmarked og erhverv Udvalget for Børn og Familie Udvalget for Omsorg, Handicap og Psykiatri Udvalget for Sundhed Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet
Redegørelsen udsendes til høring i Handicaprådet ved forelæggelse for Udvalget for Arbejdsmarked og erhverv med anmodning om høringssvar inden forelæggelse for Byrådet. Bekendtgørelsen angiver høringsudsendelse senest ved fremsendelse til det regionale udviklingsråd.
Byrådet 25.02.2008
160
Made with FlippingBook - Online magazine maker