2009
2010
Anlægsudgift
2.000.000 kr.
2.000.000 kr.
Driftsudgifter
1.760.000 kr.
3.519.000 kr.
Da budgettet for 2009 endnu ikke er godkendt, så er der ikke nogen endelig beslutning om fordeling af anlæg og driftsbudget til gæsteplejehuse i kommunen. Når der er afsat så relativt store driftsbeløb til gæsteplejehusene, så skyldes det først og fremmest, at det er nødvendigt at der ansættes en række medarbejdere/dagplejere i gæsteplejehusene, til at løse opgaven.
Forvaltningen vurderer, at det vil være muligt at kunne finansiere driftsudgifterne til Den Gule Gård fra denne bevilling fra 2009.
Den Gule Gård er i god stand. Den har i flere år været anvendt som en del af Fladså Kommunes beskæftigelsesindsats. Det vurderes, at lokalerne umiddelbart eller med få ændringer kan anvendes til legestueaktiviteter for dagplejen. På sigt er den store fordel ved anvendelse af gården, at det er det eneste areal i Mogenstrup, som efter forvaltningens opfattelse er udlagt til offentligt formål og som derfor kan anvendes til dagpasningsformål, hvis behovet skulle opstå for flere vuggestuepladser. Udvalget for Børn og Familie har tidligere besluttet, at der kan anvendes kr. 590.000 til forbedring af de fysiske rammer for dagplejerne – herunder indkøb af hjælpemidler til dagplejerne. Beløbet er en del af den særbevilling, som Næstved Kommune har fået tildelt til bedre kvalitet i dagtilbuddene. Der er endnu ikke nogen endelig afklaring af, hvordan fordeling af beløbet faktisk vil blive, men forvaltningen forventer, at beløbet vil blive anvendt til forbedringer i dagplejens legestuehuse Trollesgave i Fensmark, den gamle Tappernøje børnehave, Den Gule Gård i Mogenstrup og til lokaler i Fuglebjerg, som tidligere har været brugt til et fritidsklubtilbud, som nu er flyttet til skolen. Forvaltningen har især brugt resurser på at undersøge hvilke kommunale lokaler, der kunne være aktuelle i Mogenstrup. Det skyldes først og fremmest, at hvis dagplejen skal anvende lokaler til legestue- og efterfølgende gæsteplejehus, så vil det ikke være muligt at dele lokalerne med anden anvendelse. Endvidere vil der blive stillet samme bygningsmæssige krav til lokaler til gæsteplejehuse, som fuldt ud svarer til de krav der stilles til en daginstitution. Der bemærkes, at forvaltningen ikke har foretaget egentlige undersøgelser/vurderinger af muligheden for at anvende ejendommen Ved Åsen til dagpasningsformål, idet det er blevet oplyst, at det allerede er besluttet at sælge ejendommen. Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger sagen med de supplerende oplysninger til orientering og beslutning i Udvalget for Børn og Familie.
Beslutning Udvalg for Børn og Familie, 06.02.2008 Til efterretning.
Byrådet 25.02.2008
170
Made with FlippingBook - Online magazine maker