79. Evaluering af Folketingsvalget den 13. november 2007
Sagsbeh.: Bertel Hansen
Sagsnr.: 2007-75463
Sagsfremstilling Efter Folketingsvalget den 13. november 2007 har embedsmændene på de enkelte afstemningssteder og projektgruppen vedr. valget evalueret afviklingen af valghandlingen.
Der er på grundlag heraf udarbejdet en kort beskrivelse af den praktiske afvikling af valget og de bemærkninger, som er fremkommet ved evalueringen.
I beskrivelsen er noteret en række praktiske forhold, som skal iagttages ved kommende valg.
Der lægges i øvrigt op til, at afstemningsområderne Sct. Jørgens Skole og Vejlø sammenlægges til ét afstemningsområde med afstemningssted i idrætshallen på Sct. Jørgens Skole. Økonomi Den samlede udgift til valget udgjorde ca. 1,2 mio. kr. Der var ikke afsat beløb til afholdelse af valg i 2007. Økonomiafdelingen foreslår udgiften dækket, ved overførsel til 2007, af beløb afsat til valg i 2008, 1,2 mio. kr.
Politisk behandling Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning. Byrådet.
Sagens bilag Evaluering af Folketingsvalget den 13. november 2007.
Indstilling Fællessekretariatet indstiller, at evalueringen tages til efterretning, at udgiften til valget finansieres ved overførsel af 1,2 mio. kr. fra budget 2008, og at der fremlægges sag med forslag om sammenlægning af afstemningsområderne Sct. Jørgens Skole og Vejlø. Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 18.02.2008 Linda Frederiksen var fraværende. Evalueringen tages til efterretning. Afstemningsstederne gennemgås, herunder lokaleforhold, adgangsforhold og parkeringsforhold. Det indstilles, at valget finansieres ved en tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. i 2007. Der fremlægges forslag om sammenlægning af Sct. Jørgens Skole og Vejlø.
Byrådet 25.02.2008
187
Made with FlippingBook - Online magazine maker