80. Bemyndigelse til salg af småarealer under 2.000 m2, der ikke selvstændigt kan bebygges
Sagsbeh.: Ulla Berit Rasmussen
Sagsnr.: 2008-8266
Sagsfremstilling Fællessekretariatet får mange henvendelser omkring mindre arealoverførsler til anden ejendom omhandlende småarealer, som ikke selvstændigt kan bebygges. Arealerne udgøres af græsrabatter, dele af vej- og stiarealer og fællesarealer som støder op til en eksisterende ejendom. Ved henvendelser om køb af småarealer foretages intern høring af kommunens øvrige forvaltninger vedrørende eventuelle hindringer for et givent salg af et givent areal. Som fast praksis høres planafdelingen, vand, el og kloak samt vejafdelingen og beredskabet, hvor det er relevant. Det sker ofte, at et salg strander på, at ledningsforhold i jorden eller planforhold bevirker, at et småareal ikke kan sælges. Eksempelvis afslås altid anmodninger om køb af dele af fællesarealer. Kommunen kan i henhold til udbudsbekendtgørelsen sælge et areal under 2000 m 2 , som ikke selvstændigt kan bebygges, uden offentligt udbud. Salg af et sådant småareal kræver heller ikke Tilsynets godkendelse. I de tilfælde, hvor der ikke er planmæssige, forsyningsmæssige eller trafikale forhold, som hindrer en privat erhvervelse af et småareal uden udbudspligt, ønsker Fællessekretariatet en bemyndigelse til at effektuere salget uden politisk behandling. Aktuelt foreligger forespørgsler omhandlende blandt andet småarealer på 43 m 2 , 158 m 2 og 468 m 2 . Som vilkår for en arealoverdragelse skal køber afholde samtlige udgifter i forbindelse med købet, det vil sige udgifter til landmåler, udarbejdelse af skøde, tinglysning med videre. Økonomi Salgsindtægten vil være meget beskeden. Det anslås, at den ikke vil overstige 50.000 kr. årligt. Økonomiafdelingen har ikke yderligere bemærkninger. Lovgrundlag Kommunestyrelsesloven § 68 stk. 1, 2. pkt. jf. udbudsbekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 § 2 stk. 2 nr. 4.
Politisk behandling Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet
Indstilling Fællessekretariatet indstiller, at Fællessekretariatet bemyndiges til at indgå aftaler om salg af småarealer, som ikke selvstændigt kan bebygges, på ovenfor anførte salgsvilkår.
Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 18.02.2008
Byrådet 25.02.2008
189
Made with FlippingBook - Online magazine maker