64. Status Ungdomsuddannelse til alle (UTA) Næstved
Sagsbeh.: Käte Bruun Stubgaard
Sagsnr.: 2007-10404
Sagsfremstilling Projekt UTA Næstved har nu kørt i ca. ¾ år. I den periode har projektgruppen været samlet ved månedsvise møder. Der er etableret et godt samarbejde i projektgruppen og møderne er kendetegnet ved en konstruktiv og engageret dialog omkring problemstillingen. Styregruppen har været samlet to gange – også denne gruppe bærer præg af stor interesse for og opbakning til projektet. Projektgruppen har på baggrund af flere drøftelser og de enkelte deltageres erfaring med området udarbejdet et forslag til en politisk handlingsplan med tilhørende operationaliserede indsatsområder. Begge dele er drøftet og godkendt af styregruppen. De fire primære indsatsområder i projektet er: Vejledning, Koordinering af sikkerhedsnet, Samarbejde og netværk samt Mentorordninger (se bilag 1 og 2). Desuden er der udarbejdet en kortlægning af uddannelsessituationen i Næstved på baggrund af data fra KL og UU Sjælland Syd (se bilag 3). De udfordringer, vi i Næstved står overfor med udgangspunkt i kortlægningen, er (for en uddybning se notatet): - at få flere af de unge til at starte på en ungdomsuddannelse - at sikre fastholdelse af flere af de unge på de erhvervsfaglige grundforløb - at sikre fastholdelse af flere af de unge på de almengymnasiale uddannelser - at sætte ind over for de unge mænd, der er begyndt en ungdomsuddannelse - at finde ud af hvorfor de jyske kommuner (Randers og Horsens) klarer sig bedre end Næstved. - at få de unge fra Næstved med gennemført ungdomsuddannelse til at vende tilbage til Næstved igen efter at have færdiggjort en videregående uddannelse et andet sted.
Politisk behandling 17.4 udvalg (UUTA) Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Bilag 1: Udkast til politisk handlingsplan Bilag 2: Operationalisering af indsatsområder Bilag 3: kortlægning af uddannelsessituationen i Næstved
Indstilling Styregruppen indstiller, at
- udvalget drøfter og anbefaler forslaget til politisk handlingsplan over for Byrådet. - udvalget drøfter og anbefaler de operationaliserede indsatsområder over for Byrådet - udvalget orienterer sig om uddannelsessituationen i Næstved og drøfter de udfordringer Næstved står overfor.
Beslutning § 17-stk. 4 Udvalg vedr. Ungdomsuddannelse til Alle, 07.02.2008
Byrådet 25.02.2008
154
Made with FlippingBook - Online magazine maker