Åbent referat for Byrådet
Mødedato 26.02.2007
Tid 18:00
Sted Byrådssalen, Teatergade 8
Medlemmer Birgit Lund Terp (A) Carsten Bering (C)
Carsten Rasmussen (A) Daniel Lillerøi Nielsen (A) Dorthe Lynderup (V) Dusan Jovanovic (A) Elmer Jacobsen (V) Hans R. Hansen (V) Henning Jensen (A) John Lauritzen (A) Johnny E. Sørvin (A) Karsten Nonbo (V) Kirsten M. Andersen (A) Kirsten Devantier (V) Kurt Petersen (C) Lars Hoppe Søe (B) Lene Koustrup Madsen (A) Lene Lassen (A) Linda Frederiksen (A) Lindy Nymark Christensen (A)
Lisbet Skov (A) Michael Rex (O) Niels Erik Sørensen (A) Otto V. Poulsen (V) Peder Bo Larsen (V)
Næstved Kommune Rådhuset, Teatergade 8 4700 Næstved
Per Andersen (A) Per Sørensen (A) Søren Revsbæk (V) Søren Dysted (A)
Telefon 5588 5588
info@naestved.dk www.naestved.dk
Torben Nielsen (F) Troels Larsen (V)
Fraværende
Gæster
Byrådet 26.02.2007
2
Indholdsfortegnelse:
Punkter på åbent møde: 30. Udpegning af medlem til VUC Storstrøms bestyrelse........................ 61
31. Frigivelse af anlægsbeløb til kiosk og toiletbygning på Næstved
Stadion ................................................................................................. 62
32. Frigivelse af anlægsmidler 2007 ...................................................... 64
33. Ombygning af EgeHuset .................................................................. 65
34. Frigivelse af anlægsbevilling til sammenbygning af børnehaven
Møllen. .................................................................................................. 68
35. Redegørelse om behov for ekstraordinær renovering af Børnehytten.
............................................................................................................. 70
36. Antal pladser i Undervisnings- og Behandlingsklassen på
Nøddeskovskolen .................................................................................. 72
37. Arena fortsat proces ........................................................................ 75
38. Godkendelse af tillægsaftale til kulturaftale 2007 ............................ 79
Faglig rådgivning .................................................................................. 79
Politisk styregruppe .............................................................................. 80
Særligt temaprojekt i 2007.................................................................... 80
39. Etablering af egnsteater i Næstved .................................................. 82
40. Ansøgning om optagelse af lån, Afd. V, Mølleparken ........................ 85
41. Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan C3.1-1 for et område til
center og erhvervsformål i Næstved Nord............................................. 87
42. Samarbejdsaftale vedr. statslig skovrejsning, politisk godkendelse. 89
43. Køberetsaftale, Dalsgårdsvej, 4520 Fuglebjerg ................................ 94
44. Næstveds fremtidige internationale samarbejde .............................. 97
Punkter på lukket møde: 45. Udbud af 11 parcelhusgrunde, Brinken, Mogenstrup
46. Udbud af boligparcel på Obovej
47. Udbud af parceller til etageboliger ved Fensmarkvej
Byrådet 26.02.2007
60
30. Udpegning af medlem til VUC Storstrøms bestyrelse
Sagsbeh.: Bertel V. Hansen
Sagsnr.: 1370-48771
Sagsfremstilling VUC Storstrøm har bedt Næstved kommune om at koordinere udpegningen af en repræsentant til bestyrelsen fra Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Faxe og Næstved Kommuner.
I den midlertidige bestyrelse for VUC Storstrøm har de fem kommuner været repræsenteret ved arbejdsmarkedsdirektør Jane Helgason, Næstved.
VUC Storstrøm vil gerne i den permanente bestyrelse fortsat gerne kunne gøre brug af Jane Helgasons kompetencer.
Fra Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner foreligger tilslutning til, at Jane Helgason udpeges som medlem af bestyrelsen for VUC Storstrøm. Der foreligger ikke svar fra Faxe Kommune.
Indstilling Borgmesteren indstiller, at Jane Helgason udpeges som medlem af VUC Storstrøm.
Beslutning: Byrådet, 26.02.2007
Linda Frederiksen var fraværende. Godkendt.
Tilbage til toppen
Byrådet 26.02.2007
61
31. Frigivelse af anlægsbeløb til kiosk og toiletbygning på Næstved Stadion
Sagsbeh.: Jan Steen Jeppesen
Sagsnr.: 2007-7838
Sagsfremstilling
På anlægsbudgettet 2007 er der afsat penge til opførelse ny kiosk på langsiden samt renovering af toiletbygning mod Rolighedsvej.
Den nuværende gamle kiosk har udtjent sit formål.
Toiletbygningen har været lukket.
Næstved Kommunes Parkvæsen vil sikre, at opgaven bliver udført i samarbejde med Kultur og Fritidsafdelingen.
Økonomi
Der er i anlægsbudgettet afsat 800.000 til disse opgaver. Økonomiafdelingen bekræfter, at bevilling er til stede
Politisk behandling
Udvalg for Kultur og Fritid Byråd
Bilag Anlægsforslag Budget 2007
Indstilling
Udvalget for Kultur og Fritid anbefaler Byrådet at frigive det afsatte anlægsbudget.
Beslutning: Udvalg for Kultur og Fritid, 05.02.2007
Anbefales.
Beslutning: Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 19.02.2007
Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales.
Byrådet 26.02.2007
62
Beslutning: Byrådet, 26.02.2007
Linda Frederiksen var fraværende. Godkendt.
Bilag: Anlægsblok 13.2.8
Tilbage til toppen
Byrådet 26.02.2007
63
32. Frigivelse af anlægsmidler 2007
Sagsbeh.: Anne Steen
Sagsnr.: 2007-6506
Sagsfremstilling I budget 2007 er i anlægsbudget konto 00.32.31 bevilling nr. 13.2.1 afsat 1.000.000 kr. årligt 2007-2016 til vedligeholdelse og forbedring af stadion og idrætsanlæg.
Fritidsafdelingen ansøger om frigivelse af beløb for 2007 således, at beløbet 1.000.000 kr. overføres til drift konto 031 01 000-05 generel styrkelse af fritidsområdet.
Beløbet skal dække "udendørs idrætsanlæg" manglende vedligeholdelse, opsætning af hegn mod f.eks. parcelhuskvarterer for at undgå erstatningskrav fra grundejere, baneopretning, yderligere omkostninger til opkridtning i forbindelse med harmonisering, klipning og beskæring langs alle udendørs idrætsanlæg, hvoraf nogle har været en del misligholdt, græstørv, græsfrø, mål og målnet ekstra udgifter varme, vand samt rengøring herunder mandskabsressourser. Økonomi Inden for budgettets rammer. Økonomiafdelingen finder det rigtigst, at beløbet overføres til drift
Indstilling Det indstilles til udvalget for Kultur og fritid at anbefale overførsel til drift overfor byrådet
Beslutning: Udvalg for Kultur og Fritid, 05.02.2007 Anbefales.
Beslutning: Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 19.02.2007
Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 26.02.2007
Linda Frederiksen var fraværende. Godkendt.
Tilbage til toppen
Byrådet 26.02.2007
64
33. Ombygning af EgeHuset
Sagsbeh.: Lene Poulsen
Sagsnr.: 1370-48672
Sagsfremstilling Sagen vedr. ombygningen af EgeHuset i forbindelse med renoveringen genfremlægges med ombygningsforslag på et niveau svarende til ca. 1,2 mill. kr. Behovet for ombygning og udvidelse af EgeHuset har som tidligere beskrevet primært udgangspunkt i børnenes og de unges behov hovedsageligt i forhold til - adskilte toiletforhold - større funktionelt motorikrum (som pt. er på ca. 50 m 2 )til trænings-, musik- og teateraktiviteter m.v. med plads til opbevaring af de specialpædagogiske redskaber, musikinstrumenter og lign. - flere mindre rum til både enkeltaktiviteter og aktiviteter med en mindre gruppe børn - større køkken til aktiviteter med børnene og de unge EgeHuset bruger i dag i høj grad kælderen, som i virkeligheden ikke er egnet til ophold på grund af meget lav loftshøjde, lav luftcirkulation og dermed dårligt indeklima. Der er givet dispensation til tidsbegrænset brug af kælderen. Af hensyn til børnenes og de unges behov for at blive opdelt i flere mindre grupper i løbet af dagen, er det nødvendigt at bruge de indrettede lokaler i kælderen i stort omfang. Indtil for nyligt anvendtes også en skurvogn på legepladsen som ekstra lokale til børnene og de unge, men skurvognen kan ikke bruges længere på grund af nedslidning og skimmelsvamp. Motorikrummet er EgeHusets største rum, men rummets størrelse giver alligevel ikke mulighed for plads til at de forskellige aktiviteter kan udføres optimalt. Der er desuden behov for samtalerum til forældresamtaler samt til mødelokale både for personalet, til forældrebestyrelsen og til de løbende familiearrangementer for børn og forældre. Endelig er der behov for personalefaciliteter såsom personalestue, toilet med bademulighed og kontor med PC arbejdspladser. Ved en ombygning og udvidelse af EgeHuset til ca. 1,2 mio. kr. vil følgende akutte behov blive opfyldt: - adskilte toiletforhold - etablering af foldevæg, som giver mulighed for et større lokale på ca. 75 m2 ved at ”lægge” motorikrummet sammen med et tilstødende lokale til f.eks. trænings -, teater- og musikaktiviteter med børnene. Lokalet vil ikke kunne bruges i de daglige aktiviteter, men kun ved særlige arrangementer og på klubaftener. - større køkken som delvist imødekommer behovet for aktiviteter med børnene - ca. 12 m 2 ekstra kontorfaciliteter - overdækning af udvendig trappenedgang Derimod vil følgende nødvendige forhold ikke kunne etableres i forbindelse med renoveringen: - flere mindre rum til aktiviteter med børnene - fast etableret større motorikrum på ca. 100 m 2 til trænings- musik- og teateraktiviteter m.v., hvor der er plads til opbevaring af de større specialpædagogiske redskaber som f.eks. trampolin, rullebrætsliske, motorikbolde, romaskine samt musikinstrumenter og lign. - personalestue, personaletoilet med bademulighed, mødelokale og kontor med flere PC- arbejdspladser
Byrådet 26.02.2007
65
- indvendig trappenedgang til kælderen
Lokalerne i kælderen i EgeHuset vil fortsat skulle bruges i stort omfang til aktiviteter med børnene og for at give mulighed for at dele børnene i de nødvendige mindre grupper, da der ikke etableres flere mindre rum. Der vil fortsat ikke være plads til at opbevare de større specialpædagogiske redskaber m.v. motorikrummet, hvorfor disse redskaber fortsat skal opbevares i kælderen og dagligt bringes frem og tilbage, hvilket er både tidskrævende og til gene i det daglige arbejde.
Supplerende bemærkninger Sagen vedr. ombygningen af EgeHuset blev første gang behandlet i Udvalget for Børn og Familie den 17.1. 2007 med beslutning om, at sagen skulle genfremlægges den 7.2. 2007 med et lavere omkostningsniveau (mellem 1,2 og 2,5 mio. kr.), herunder evt. leje af pavillon til kontorfacilitet. Forvaltningen har valgt en beskrivelse svarende til et omkostningsniveau på ca. 1,2 mio. kr. og såfremt udvalget beslutter dette niveau for ombygningen, vil de ovenfor nævnte mangler medføre, at forvaltningen i forbindelse med budgetlægningen for 2008 vil fremlægge en sag vedr. supplerende etablering.
Økonomi Teknisk Forvaltning har udarbejdet et økonomisk overslag over ombygningsforslag til ca. 1,2 mio. kr. samt teknisk beskrivelse og pris på opsætning af pavillon til kontorer. Se bilag 2 og 3.
Teknisk forvaltning har vurderet, at der vil være en udgift på ca. 100.000,- i forbindelse med midlertidig genhusning af EgeHuset på Nøddeskovskolen.
Der vil være afledte udgifter til drift (rengøring) svarende til 11.500,- pr. år.
Økonomiafdelingen kan oplyse, at der i budget 2007 resterer 3.884.000 kr. til renoveringen af EgeHuset. Der er ikke afsat budget til ombygning/udbygning af EgeHuset.
I henhold til tillægsbevillingsreglerne skal der findes kompenserende besparelser for tillægsbevillingsansøgninger. Budgetusikkerheden i 2007 er større end sædvanligt og det er derfor særligt vigtigt at finde kompenserende besparelser, såfremt projektet ønskes fremmet. Indenfor udvalgets anlægsbudget kan peges på rammen til skolebyggeri på 60 mio. kr., hvor det fulde beløb ikke forventes anvendt i 2007. Restbeløbet i 2007 var forventet overført til 2008, hvor rammen til skolebyggeri ligeledes udgør 60 mio. kr., men hvor de planlagte skolebyggerier ikke kan holdes indenfor 60 mio. kr. Der kan således skaffes finansiering i 2007, men til gengæld er der et større behov for oprettelse af budget 2008.
Politisk behandling Udvalget for Børn og Familie indstiller Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning indstiller Byrådet beslutter.
Byrådet 26.02.2007
66
Sagens bilag: Bilag 1: Kort beskrivelse af EgeHuset samt 4 anonymiserede eksempler på børn fra EgeHuset.
Bilag 2: Økonomisk overslag over ombygningsforslag til ca. 1,2 mio. kr. Bilag 3: Teknisk beskrivelse og pris på opsætning af pavillon til kontorer
Indstilling
Forvaltningen anbefaler Udvalget for Børn og Familie enten at :
1. Anbefale Byrådet at der både gennemføres en renovering og en ombygning og at der frigives 4.600.000 kr. til formålet finansieret af rådighedsbeløbet på 3.884.000 kr. til renoveringen af EgeHuset og 716.000 kr. fra rådighedsbeløbet til skoleudbygning samt at sag vedr. supplerende ombygning fremlægges i forbindelse med budgetlægningen for 2008. 2. Anbefale Byrådet at der både gennemføres en renovering og en fuld og endelig ombygning inden for et beløb fastsat af udvalget på maksimalt 5,9 mio. kr. (3,4 mio. kr. til renovering og 2,5 mio.kr. til ombygning). Finansieret med 3.884.000 kr. til renovering af Egehuset og resten fra rådighedsbeløbet til skoleudbygning
Det indstilles desuden, at merudgift til rengøring indarbejdes i budget 2008
Beslutning: Udvalg for Børn og Familie, 07.02.2007 Udvalget anbefaler indstillingens pkt. 1, samt at der indarbejdes merudgifter til rengøring i budget 2008. Søren Dysted var fraværende.
Beslutning: Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 19.02.2007
Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 26.02.2007
Linda Frederiksen var fraværende. Godkendt.
Bilag: anonymiserede eksempler fra EgeHuset.doc Bilag 2 økonomisk overslag over ombygning af EgeHuset 2.doc Tekniske beskrivelser vedr. pavillon og overdækning af atriumgård.doc Tilbage til toppen
Byrådet 26.02.2007
67
34. Frigivelse af anlægsbevilling til sammenbygning af børnehaven Møllen.
Sagsbeh.: Johnni Helt
Sagsnr.: 1370-49839
Sagsfremstilling I forbindelse med beslutning om at børnehaven Lærken og Smilehullet i 2005 skulle sammenlægges til én institution, blev der i budget 2006 afsat kr. 1.664.000 i anlægsbevilling, således til at de to institutioner kunne bygges sammen. Børnehaven Møllen råder over de to ejendomme på Maglemølle, hvor børnehaven Lærken og fritidsklubben Muf’n tidligere var placeret. Den ”nye” børnehave fik senere navnet børnehaven Møllen. Licitationsresultatet i sommeren 2006 viste, at udgiften til sammenbygning ikke kunne holdes indenfor det afsatte budget. Det billigste bud var på kr. 2.720.000. Udover ombygningsudgifterne skulle der afsættes et mindre beløb til yderligere inventar og ændring af legepladsen på kr. 144.000.
Derfor besluttede Byrådet, at det afsatte beløb i 2006 skulle anvendes til andre formål. I anlægsbudgettet for 2007 er der afsat et anlægsbeløb på kr. 3.000.000.
Teknisk Forvaltning har efter kontakt til entreprenører oplyst, at licitationsresultatet for sommeren 2006 er steget med 5,5 % (svarende til indeksstigningen) siden licitationen blev afholdt, således at den samlede udgift nu vil udgøre kr. 2.870.000. Hertil skal lægges kr. 150.000 til inventar og legeplads, således at den samlede udgift vil udgøre ca. kr. 3.020.000. Det forventes, at byggeriet igangsættes ca. 1. april 2007 og afsluttes i løbet af sommeren. Efter aftale med børnehaven forventes det, at byggeriet planlægges på en sådan måde, at de fortsat kan benytte dele af lokalerne og udendørsarealet og således at børnehaven ikke skal evakueres under byggeriet. Økonomi Økonomiafdelingen kan bekræfte, at der på anlægsbudgettet i 2007 er afsat kr. 3.000.000 til sammenbygning af børnehaven Møllen.
Restbeløbet på kr. 20.000 foreslås frigivet af anlægsbevillingen på oprindeligt kr. 3.000.000 til udbedring af indeklimaproblemer og APV på dagtilbudene.
Politisk behandling Udvalget for Børn og Familie Økonomiudvalget Byrådet
Indstilling Det indstilles til Udvalget for Børn og Familie, at sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet med anbefaling af, at der frigives kr. 3.020.000 til sammenbygning af børnehaven Møllen.
Beslutning: Udvalg for Børn og Familie, 07.02.2007
Byrådet 26.02.2007
68
Indstillingen tiltrådt. Søren Dysted var fraværende.
Beslutning: Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 19.02.2007
Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 26.02.2007
Linda Frederiksen var fraværende. Godkendt.
Tilbage til toppen
Byrådet 26.02.2007
69
35. Redegørelse om behov for ekstraordinær renovering af Børnehytten.
Sagsbeh.: Johnni Helt
Sagsnr.: 1370-51108
Sagsfremstilling I 2005 blev det konstateret, at der var omfattende skimmelsvamp i kælderen og i et af grupperummene i Børnehytten, Dyssegårdsvej 6, 4700 Næstved. Byrådet besluttede dengang, at frigive kr. 1.020.000. Senere frigives yderligere henholdsvis kr. 370.000 til merudgifter til evakuering og kr. 858.160 til dækning af de faktiske udgifter efter afholdt licitation.
Børnehytten er under renoveringen evakueret i pavilloner opsat på Plantevej.
På baggrund af en henvendelse fra Børnehytten om opståede skader i forbindelse med vandgennemtrængning under opbygningen, har Teknisk Forvaltningen besigtiget lokalerne og udarbejdet en samlet vedligeholdelsesrapport over den indvendige vedligeholdelse. En del af de foreslåede vedligeholdelsesopgaver er udbedring af nye fund af skimmelsvampe på kontoret og i kælderen. Herudover er medtaget en tiltrængt udskiftning af gulvbelægningen, udskiftning af lofter og renovering af væggene. Den samlede udgift til renovering i 2007 er opgjort til kr. 355.000, som bør udføres samtidig med at bygningen renoveres og får nyt tag. Når institutionen er renoveret, vil den fremtidige løbende vedligeholdelse kunne klares indenfor institutionens eget budget. Børne- og Kulturforvaltningen og Teknik og Miljøforvaltningen anbefaler, at den indvendige renovering gennemføres samtidig med at institutionen i øvrigt renoveres og får ny tagbelægning. Økonomi Der er i 2006 samlet frigivet kr. 2.248.160 til renoveringen. Beløbet fordeler sig med kr. 1.678.160 til renovering og ventilationsanlæg, kr. 370.000 til evakuering af Børnehytten og kr. 200.000 til genanskaffelse af ødelagt inventar og materialer m.v. Der er i anlægsbudgettet for 2007 afsat kr. 3,0 mio. til forbedring af indeklima og fysisk arbejdsmiljø (APV) på daginstitutionerne, hvor det bl.a. er tiltrængt, at de 2 andre institutioner i Dyssegårdsparken skal renoveres for skimmelsvamp. Der er endnu ikke søgt om frigivelse af beløb til renoveringen af disse institutioner.
Forvaltningen anbefaler, at der fra puljen på 3 mio. kr. frigives 355.000 kr. til gennemførsel af den resterende renovering for skimmelsvamp samt til ny gulvbelægning og nye lofter.
Politisk behandling Udvalget for Børn og familie Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag:
Byrådet 26.02.2007
70
Vedligeholdelsesrapport vedr. Børnehytten
Indstilling Det indstilles til Udvalget for Børn og Familie, at sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet med anbefaling af, at der frigives kr. 355.000 af anlægsbudgettet til gennemførsel af den foreslåede indvendige renovering af Børnehytten.
Beslutning: Udvalg for Børn og Familie, 07.02.2007 Indstilling godkendt. Søren Dysted var fraværende.
Beslutning: Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 19.02.2007
Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 26.02.2007
Linda Frederiksen var fraværende. Godkendt.
Bilag: 20060115 vedligeholdelsesrapport Børnehytten.doc Tilbage til toppen
Byrådet 26.02.2007
71
36. Antal pladser i Undervisnings- og Behandlingsklassen på Nøddeskovskolen
Sagsbeh. Lene Hatt
Sagsnr.: 1370-48752
Sagsfremstilling Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at der sker en opnormering i Undervisnings- og Behandlingsklassen på Nøddeskovskolens elevtal fra de nuværende 10 pladser (før 1.8.2004 15 pladser) til 12 pladser. Skoleafdelingen og Børn og Ungeafdelingen har drøftet sagen og er enig i en opnormering. En Undervisnings- og behandlingsklassen er et helhedstilbud, hvor behandling og undervisning indgår i en samlet enhed og er således normeret med lærere, pædagoger og psykolog. Det er et midlertidigt tilbud, således at eleverne udskrives til et almindeligt – eller så nær et almindeligt skoletilbud, som muligt. Næstved, Suså, Fladså og Holmegård Kommune har i samarbejde med Storstrøms Amt oprettet en Undervisnings- og Behandlingsklasse på Nøddeskovskolen i 1.8.1990 for i alt 15 elever, fordelt med 10 pladser til Næstved Kommune og 5 pladser til omegnskommunerne. Næstved Kommune ønskede aftalen ændret, således at Undervisnings- og Behandlingsklassen fra 1.8.2004 har 5 pladser til rådighed for Næstved Kommune. I det sidste år har der været i alt 12 elever, da omegnskommunerne har ønsket at besætte 7 pladser. Der har i det sidste halve år været elever på "venteliste". P.t. er der en til visitation (til en plads ved sommerferien) og 4 der afventer visitationsmøder. Der er ikke flere elever p.t. der planlægges udslusning for. Desuden indgår tidligere Fuglebjerg Kommune også i elevgrundlagt nu. Undervisnings- og Behandlingsklassen har optimeret deres tilbud ved at have 3-4 samtaler med forældrene inden endelig foranstaltningsbeslutning, så man sikre, at forældrene er i stand til at indgå i et forandrende samarbejde. Desuden er klassen flyttet fra den ene ende af skolen ind midt i skolen sammen med alderssvarende elever fra almenskolen. Det ser ud til, at denne strategi vil betyde at elevernes ophold i klassen forkortes.
Lovgrundlag Folkeskolelovens § 20 stk. 2 og Servicelovens § 40 stk. 2.
Økonomi Undervisningsdelen koster brutto med 10 elever 253.418 kr. pr. elev og behandlingsdelen 131.766 kr. pr. elev pr. år. Undervisningsdelen vil koste brutto med 12 elever 250.347 kr. og behandlingsdelen 128.372 kr. pr. elev pr. år. Der er således en "stordriftsfordel". De 12 nuværende elever i klassen er finansieret inden for Næstved kommunes budget til vidtgående specialundervisning. Det skal bemærkes, at det kan forventes, at der i 2006 samlet set vil ske en overskridelse af budgetrammen, idet det samlede elevtal i Storstrøms Amt er steget med knapt 100 elever svarende til en stigning på ca. 15%. Det kan allerede nu forudses en tilsvarende stigning for skoleåret 2007/08. Elever som ikke bliver visiteret til Undervisnings- og Behandlingsklassen vil oftest have et vidtgående undervisningsbehov, hvorfor undervisningsudgiften i en specialklasse med vidtgående undervisning vil være i samme størrelsesordning og sandsynligvis vare i flere år.
Byrådet 26.02.2007
72
Det vil som regel også være nødvendigt at støtte familien gennem Serviceloven på andre måder, f.eks. Familieværkstedet samt en behandlingsdel for eleven. Forslaget er derfor udgiftsneutralt, idet udgiften skal afholdes til andre foranstaltninger.
Udgift for 2 elever mere i Undervisnings- og Behandlingsklassen:
Undervisning
Behandling
10 elever
2.534.180
1.317.660
12 elever
3.004.164
1.540.464
Brutto udgift pr. år
469.984
222.804
Hvis elevtallet skal hæves til det oprindelige på 15 elever forudsætter det ansættelse af en lærer/pædagog og at psykologbistanden ændres til en hel stilling (som oprindeligt) Udgiften til vidtgående specialundervisning i anden foranstaltning er 225 - 240.000 kr. pr. elev over en længere årrække. Der vil være udgift til anden bistand efter Serviceloven (behandlingsdel), hvis eleven ikke behandles i UB-regi. Økonomiafdelingen påpeger, at der på behandlingsudgiften som finansieres under politikområdet Børn og Unge, kun er budget til 10 pladser. Såfremt 2 af pladserne i U+B sælges til andre kommuner, kan budgettet dække ellers er der ikke udgiftsneutralitet. Selvom familien alternativt evt. skulle støttes gennem Familieværkstedet, så falder udgifterne til Familieværkstedet ikke samtidig med at behandlingsudgifterne på Undervisnings- og behandlingsklassen udvides. Kravet om kompenserende besparelser ved budgetudvidelser synes heller ikke helt opfyldt for undervisningsdelen, idet der ikke er medsendt beskrivelse af hvordan det sikres, at der ikke samlet visiteres flere elever til vidtgående specialundervisning efter pladsudvidelsen.
Personale Den opnormering, der løbende har været for at kunne undervise og behandle 12 elever fastholdes.
Politisk behandling Udvalget for Børn og Familie indstiller. Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning indstiller. Byrådet beslutter.
Indstilling Undervisnings- og Behandlingsklassen på Nøddeskovskolen normeres til 12 elever fra 1.1.2007. Bruttoudgiften på henholdsvis 469.984kr. og 222.804 kr. pr. år findes ved besparelse på andre foranstaltninger. Beslutning: Udvalg for Børn og Familie, 07.02.2007 Indstillingen tiltrådt. Udvalget ønsker en sag forelagt, når visitation er foretaget. Sagen skal indeholde en beregning af konsekvens ved oprettelse af yderligere pladser. Søren Dysted var fraværende.
Byrådet 26.02.2007
73
Beslutning: Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 19.02.2007
Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 26.02.2007
Linda Frederiksen var fraværende. Godkendt.
Tilbage til toppen
Byrådet 26.02.2007
74
37. Arena fortsat proces
Sagsbeh.: Kim Christoffersen Dawartz
Sagsnr.: 1370-1026
Sagsfremstilling Sammenlægningsudvalget behandlede på møde den 4. december 2006 ”Næstved Arena, endeligt oplæg til politisk beslutning” (november 2006) og vedtog: At Sammenlægningsudvalget vedtager en principbeslutning om etablering af en Næstved Arena med private investorer og organisationer som samarbejdspartner med det formål at skabe et samlingssted for den nye kommunes borgere. At Arenaen indholdsmæssigt vægter bredden og den sundhedsmæssige og forebyggende indsats, så det kommunale sundhedscenter indgår som en del af den kommende Arena. At Stenlængegården er udgangspunktet for placeringen af Arenaen. At Direktionen gives mandat til at indgå i egentlige forhandlinger med investorer, fonde og udvalgte organisationer. At der iværksættes en arkitektkonkurrence, som i 1. etape tager udgangspunkt i at få udarbejdet en helhedsplan for hele byudviklingsarealet på Stenlængegården (inklusiv nye boligområder m.v.) og at der i anden etape udvælges et mindre antal deltagere fra 1. etape til at give bud på udformningen af de ønskede rammer og indhold for en kommende Arena, som vægter helheden og sammenhængen med Arenaens udenomsfaciliteter. Der ønskes en smuk arkitektonisk og planmæssig helhed At det processuelle arbejde med etablering af en Arena iværksættes (etablering af politisk følgegruppe, projektgruppe og inddragelse af mulige interessenter). Der lægges vægt på fortsat åbenhed i processen. At de anslåede driftsudgifter (5-8 mio./år) forudsættes finansieret af stordriftsfordele ved etableringen af den nye kommune, dvs. at kommunens kerneydelser ikke påvirkes af Arenadriften.
For at sikre den videre proces og styring af byudviklings- og (herunder) projektet for Næstved Arena foreslår arbejdsgruppen at:
der nedsættes en politisk styregruppe med borgmesteren (formand) formanden for Udvalget for Sundhed, formanden for Udvalget for Kultur og Fritid, formanden for Udvalget for Teknik og Miljø, formanden for Udvalget for Ejendomme og Lokalplaner samt to medlemmer udpeget af byrådet direktionen udgør den administrative styregruppe arbejdsgruppen fortsætter som projektgruppe med reference til den administrative styregruppe. Børne- og Kulturdirektøren er formand for projektgruppen og fungerer som koordinerende bindeled til den politiske og administrative styregruppe. (bilag) I forlængelse af Sammenlægningsudvalgets beslutning af 4. december 2006 er der i januar og februar 2007 aftalt møder med private investorer og interesseorganisationer med henblik på en afklaring af finansieringen, placeringen og indholdet af Næstved Arena på Stenlængegårdområdet. Det anbefales at der afsættes et rådighedsbeløb til rådgivning i forbindelse med finansiering, placering og indhold. Arbejdsgruppen har udarbejdet et notat med udkast til proces og tidsplan for planlægning af arenaprojektet. Notatet foreslår, at projektet tilrettelægges i 4. faser, således at 1. spadestik forventes medio 2009. 1. fase er en idékonkurrence om udformning og disponering af hele byudviklingsarealet ved Stenlængegården.(bilag)
Byrådet 26.02.2007
75
Kommunaldirektøren og Akademisk Arkitektforening har på denne baggrund drøftet afholdelse og gennemførelse af idekonkurrence for Stenlængegårdområdet.
Akademisk Arkitektforening har efterfølgende fremsendt oplæg om tilrettelæggelse af konkurrencen med tilhørende budget og peger på 2 muligheder for 1. fase af idekonkurrencen for disponering af Stenlængegårdområdet som henholdsvis:
1. Åben konkurrence (budgetoplæg kr. 1.475.000) 2. Indbudt konkurrence (budgetoplæg kr. 1.365.000)
Arkitektforeningen anbefaler, at man overvejer at afholde fase 1. konkurrencen efter bestemmelserne om projektkonkurrencer i EU’s udbudsdirektiv. Formålet hermed er at sikre, at Næstved kommune bevarer muligheden for at kunne samarbejde med vinderen efterfølgende uden at komme i konflikt med tærskelværdien, som p.t. er kr. 1.570.203. Samarbejdet med det vindende rådgiverteam vil kunne omfatte rådgivningsydelser i forbindelse med det efterfølgende lokalplanarbejde og bygherrerådgivning i forhold til udbud af arenaprojektet. Der skal på baggrund af notat og oplæg fra Arkitektforeningen træffes beslutning om at iværksætte en idékonkurrence, herunder hvilken konkurrenceform Byrådet ønsker at benytte. Arbejdsgruppen anbefaler, at der sigtes mod, at gennemføre en indbudt arkitektkonkurrence (forslag 2) med Akademisk Arkitektforening som rådgiver. Arbejdsgruppens anbefaling har baggrund i, at Arkitektforeningen på det afholdte møde ikke med rimelig sikkerhed kunne garantere, som markedet p.t. ser ud, at tilstrækkeligt mange kvalificerede arkitektfirmaer vil være interesserede i at deltage, da åbne idékonkurrencer kræver relativt mange ressourcer set i relation til vinderchancen. En indbudt idékonkurrence vil både kunne give en stor bredde i opgavebesvarelsen, samtidig med en sikkerhed for, at store velrenommerede firmaer vil kunne udvælges på baggrund af en prækvalifikation. Endelig opnås der med afholdelse af en idékonkurrence stor synlighed omkring byudviklings- og arenaprojektet, hvilket har markedsføringsværdi set i relation til beslutningen om at store dele af Arenaprojektet forventes gennemført af private investorer. Med hensyn til budgetoplægget tager det udgangspunkt i, at præmieringen skal være af en sådan størrelse, at det sikrer et tilstrækkeligt stort udsnit af arkitektfirmaer/teams vil være interesserede i at deltage i prækvalifikationen. Med henblik på at gøre konkurrencen så attraktiv som muligt, anbefaler arbejdsgruppen, at der som en del af præmieringen indgår en konsulentopgave i forbindelse med lokalplanlægningen. Formålet med Næstved Arena er at skabe et projekt der samler og forener ved at bygge på Næstveds særlige kendetegn og kommunens vision som ledende i regionen og som også rækker ud over kommunegrænsen. Det er vigtigt, at projektet formes og iværksættes i tæt dialog med borgerne, erhvervslivet, offentlige institutioner, organisationer og andre interessenter på området.
Der bør derfor udarbejdes en egentlig involveringsstrategi for såvel byudviklingsprojektet som for Arena projektet ikke mindst af hensyn til en kvalificering af konkurrenceudbudet
Der er den 24. januar 2007 holdt møde med Udviklingsforvaltningen omkring de mulige processer for inddragelse af eksterne og interne interessenter. Der er aftalt nyt møde den 31.
Byrådet 26.02.2007
76
januar 2007. På dette møde skal mål for inddragelsesprocessen, på baggrund af en yderligere konkretisering af målgrupperne opstilles.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der skal udarbejdes en kommunikationsstrategi for formidling af såvel byudviklingsprojektet og Arena projektet, herunder PR og brand af hele By-udviklingsprojektet og Arena projektet. Det er vigtigt at der i den forbindelse indgår nogle af de elementer som vil være kendetegnende for området: Sundhed, natur, uddannelse, én indgang til sundhed, et godt sted at bo, etc. Til udarbejdelse af Kommunikations-strategien bør der tilknyttes ressourcer fra Kommunikationsafdelingen.
Direktionen behandlede sagen på deres møde den 31. januar 2007.
Økonomi Der ansøges om 1.365.000 kr. til gennemførelse af idekonkurrence (funktion 06.45.51 Administrativ organisation under politikområde Administration), samt 500.000 kr. til ekstern rådgivning (funktion 00.32.31 Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller under politikområde Kultur og Fritid). Der er ikke i budget 2007 afsat midler til disse formål, og der er ikke anvist kompenserende besparelser. Begge poster skal henføres som anlæg. Der er afsat 100 mio.kr. under anlæg til Arena-projektet (funktion 00.32.31 Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller) fordelt med 30 mio.kr. i 2009, 40 mio.kr. i 2010 og 30 mio.kr. i 2011.
Høring Har ikke været sendt i høring
Bilag Notat; projektorganisering af det videre arbejde Notat om udkast til proces og tidsplan for planlægning af Stenlængegård arealet og projekt Næstved Arena AA budget for konkurrencer; Næstved Arena og disponering af Stenlængegårdområdet Statusnotat for projekt Næstved Arena á 24. januar 2007 Indstilling at direktionen anbefaler nedsættelse af administrativ og politisk styregrupper samt arbejdsgruppe at der udskrives en indbudt idékonkurrence i regi af Akademisk Arkitektforening at konkurrencen udskrives efter bestemmelserne om projektkonkurrencer i EU’s udbudsdirektiv. at der frigives 1.365.000 kr. til afholdelse af indbudt idekonkurrence jf. budgetoplæg af den 23.01.07 fra Akademisk Arkitektforening. at der udarbejdes involveringsstrategi at der udarbejdes kommunikationsstrategi at der tilknyttes juridisk bistand at der frigives 100.000 kr. til rådgiverhonorar på indholdssiden af arenaprojektet at der frigives 400.000 til bygherrerådgiver
Beslutning: Udvalg for Kultur og Fritid, 05.02.2007 Fremsendes med anbefaling til Økonomiudvalget.
Sideløbende med processen omkring masterplanen arbejder Forvaltningen med et oplæg til struktur, driftsherre, udbudsformer og økonomi vedrørende arenaen til forelæggelse medio 2007.
Byrådet 26.02.2007
77
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 19.02.2007 Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende.
Anbefales, idet den administrative styregruppe udgår, men direktionen følger sagen løbende. Beløbet 1.865.000 kr. ydes som tillægsbevilling, men anlægsbevillingen for 2009 nedskrives med et tilsvarende beløb.
Beslutning: Byrådet, 26.02.2007
Linda Frederiksen var fraværende. Godkendt. Der ønskes, at arenaprojektet skal indeholde mulighed for senere udbygning til op til min. 8.000 tilskuerpladser. Der ønskes en realistisk plan for de reduktioner, der skal finansiere driften. Der ønskes et oplæg, der viser det lokale erhvervslivs medvirken til projektet. Bilag: Budget-fase1-indbudt 07-01-23udk (2).doc Budget-fase1-åben 07-01-23udk (2).doc notat Tidsplan for arenaprojektet rev 02 (2).doc Næstved arena sagsfremstilling januar 2007 organisationsdiagram. bilag.doc Tilbage til toppen
Byrådet 26.02.2007
78
38. Godkendelse af tillægsaftale til kulturaftale 2007
Sagsbeh.: Jørgen Lykke Madsen
Sagsnr.: 2007-418
Sagsfremstilling
Resumé Storstrøms Amt og kommunerne i Storstrøms-regionen har indgået en regional kulturaftale med Kulturministeriet (KUM) for 4-årsperioden 2004-2007. Som følge af kommunalreformen og amternes nedlæggelse ophører den eksisterende regionale 3-partsaftale med udgangen af 2006. I den forbindelse har KUM af hensyn til Finansloven for 2007 ønsket en genforhandling af kulturaftalen. En administrativ forhandlingsgruppe bestående af repræsentanter for de ny kommuner i Storstrømsregionen har efteråret 2006 forhandlet med KUM om en teknisk forlængelse af indeværende kulturaftale til udgangen af 2007. Som resultat af forhandlingerne har KUM fremsendt et forslag til tillægsaftale til kulturaftale for perioden 1. januar – 31. december 2007. Som følge af amternes nedlæggelse ophører den eksisterende regionale kulturaftale for perioden 2004-2007 med udgangen af 2006. I den forbindelse blev der i fælles amtsligt/kommunalt regi afholdt møde 10. maj 2006 med repræsentanter for de ny kommuners sammenlægningsudvalg. Baggrunden for mødet var, at KUM af hensyn til Finansloven for 2007 ønskede en tilkendegivelse om, hvorvidt kommunerne ønskede en ny eller en teknisk forlængelse af indeværende aftale. Det overvejende flertal tilkendegav på mødet, at man ønskede en teknisk forlængelse af den nuværende aftale til udgangen af 2007. Hensigten med forlængelsen er at skabe tid og rum til udformning af en evt. helt ny aftale fra 2008 med muligheder for et nyt indhold i en ny geografi. En administrativ forhandlingsgruppe bestående af repræsentanter for de ny kommuner i Storstrømsregionen har efteråret 2006 forhandlet med KUM om en teknisk forlængelse af indeværende kulturaftale til udgangen af 2007. KUM har nu fremsendt et udkast til tillægsaftale til kulturaftale for perioden 1. januar – 31. december 2007 mellem KUM og Kulturregion Storstrøm bestående af Lolland Kommune, Guldborgsund Kommune, Vordingborg Kommune, Næstved Kommune, Faxe Kommune og Stevns Kommune. Tillægsaftalen beskriver alene de ændringer af indeværende kulturaftale, som er en konsekvens af kommunalreformen – herunder at amtet skrives ud af aftalen. I forhold til den tidligere aftale har Kunstrådet meddelt, at man som følge af ny lovgivning ikke ønsker at udlægge enkelte aktiviteter på teater- og musikområdet.
Udlagte aktivitetsområder i kulturregion Storstrøm i 2007 De statsanerkendte museer (f.eks. Næstved Museum) Egnsteatre (f.eks. Cantabile 2 i Vordingborg) Statsrefusionen af udgifter til børne- og opsøgende teater Musikskoler Udviklingsprojekt med Børn & Unge som tema
Faglig rådgivning I den forlængede aftale opretholdes rådgivende udvalg på områderne museer, musik, teater og billedkunst. Fagrådene har udarbejdet forslagene til ovenstående tips- og temaprojekter
Byrådet 26.02.2007
79
og vil stå for projekternes udmøntning.
Politisk styregruppe Styring og koordinering af kulturaftalen varetages i 2007 i fællesskab af en politisk styregruppe bestående af de seks kommuners kulturudvalgsformænd. Styregruppens opgave er at virke som overordnet kulturpolitisk koordinator med fokus på formulering af kulturpolitik. Sekretariat Sekretariatsbetjening af styregruppe og fagråd varetages i 2007 af et sekretariat bestående af en administrativ repræsentant fra hver af de deltagende kommuner. Af hensyn til KUMs behov for en ”juridisk person” har Kulturregion Storstrøm i 2007 adresse i Vordingborg Kommune. Særligt temaprojekt i 2007 Som særlige indsatsområder vil de kommunale parter i 2007 arbejde med temaerne ”Ku ltur & Erhverv” samt ”Børnekultur” . Efter oplæg fra aftalens kulturelle fagråd har sekretariatet indsendt en projektansøgning til Kulturministeriets ny pulje til fremme af kultur i hele landet. Projektansøgningens indhold fokuserer på ovenstående 2 temaer. Økonomi Som led i kulturaftalerne overføres en række statslige opgaver samt afsættes en statslig bevilling til formålet til kulturregionerne - den kulturelle rammebevilling. Til finansiering af tillægsaftalens opgaver og målsætninger modtager Kulturregion Storstrøm i 2007 en kulturel rammebevilling på 24.951.824 kr. Bevillingen anvendes primært til driftsopgaver som f.eks. driftstilskud til museer, musikskoler og egnsteatre. Desuden indgår en særlig projektbevilling på 350.000 kr. i tillægsaftalen til et udviklingsprojekt med Børn & Unge som tema. Økonomiafdelingen forudsætter, at aftalen kan gennemføres inden for budget 2007 for funktionerne 3.60, 3.61, 3.62, 3.63 og 3.64. Lovgrundlag I henhold til Lov om ændring af en række love på kulturområdet (nr. 563 af 24. juni 2005, Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet) har kulturaftaler til formål at:
Fremme dispositionsfriheden Forbedre ressourceudnyttelsen
Fremme udviklingen på kulturens område
Medvirke til at styrke samarbejdet på tværs af kommune- og regionsgrænser
Politisk behandling
Sagen godkendes af Byrådet
Sagens bilag: Tillægsaftale for perioden 1. januar – 31. december 2007 til kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Storstrøm
Indstilling Forvaltningen foreslår:
At Udvalget for Kultur og Fritid indstiller tillægsaftalen til godkendelse i byrådet.
Beslutning: Udvalg for Kultur og Fritid, 05.02.2007
Byrådet 26.02.2007
80
Anbefales.
Beslutning: Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 19.02.2007
Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 26.02.2007
Linda Frederiksen var fraværende. Godkendt.
Bilag: Tillæg til kulturaftale.doc Tilbage til toppen
Byrådet 26.02.2007
81
39. Etablering af egnsteater i Næstved
Sagsbeh.: Jørgen Lykke Madsen
Sagsnr.: 2007-7877
Sagsfremstilling
På baggrund af to konkrete henvendelser om egnsteaterstatus fra teatrene Aspendos/Produktion Fantasia og Det Lille Turnéteater besluttede sammenlægningsudvalget for NyNæstved Kommune på sit møde den 20. marts 2006: At sagen oversendes til det ny kultur- og fritidsudvalg til drøftelse i 2. halvår 2006 At kultur- og fritidsudvalget fremlægger en kultur- og fritidspolitisk plan sidst på året At der tages endelig stilling til egnsteater i 2007 med en evt. ikrafttræden fra 2008 At kultur- og fritidsudvalget inddrager en uvildig instans i vurderingen af egnsteatrene Udvalget for Kultur og Fritid behandlede henvendelserne på mødet den 5. februar 2007. Udvalgets drøftelser havde udgangspunkt i såvel de konkrete ansøgninger som en mere generel drøftelse af Næstveds udbytte af at være hjemsted for et producerende egnsteater. Med baggrund i Statusbeskrivelsen vedrørende øvrige aktivitetsområder under kultur og fritid og Næstveds ”Politikpapir på teateromr ådet ” fremgår det, at Næstved er eneste kommune, der har en formuleret teaterpolitik. Som udgangspunkt for Udvalget for Kultur og Fritids ny behandling af sagen, har forvaltningen udarbejdet vedlagte notat. Notatet oplister ”gamle” Næstveds teaterpolitiske målsætninger fra 2001 og efterfølgende politiske beslutninger vedrørende etablering af egnsteater i Næstved. Forvaltningen foreslår, at UKF på baggrund af de teaterpolitiske mål i notatet indledningsvist afgør, om UKF ønsker at etablere et egnsteater i Næstved. Ønsker UKF at etablere et egnsteater foreslås det, at UKF vælger nedenstående model 1 eller model 2 for etablering af et egnsteater i Næstved:
1. Næstved indleder forhandlinger om egnsteaterstatus med enten Aspendos/Produktion Fantasia eller Det Lille Turnéteater
2. Næstved indhenter tilbud fra teatre i Danmark, der gerne vil være egnsteater i Næstved, og som opfylder Næstveds kulturpolitiske ønsker til et lokalt producerende egnsteater
Iflg. lovgivningen skal egnsteateraftale godkendes af Kunststyrelsen senest 1. april året før egnsteatret etableres. Valg af model 2 betyder derfor, at etablering af evt. egnsteater fra 2008 udskydes til 2009. Forvaltningen undersøger pt., om model 2 er omfattet af EU's udbudsregler. Efter foreløbige meldinger fra kommunens indkøbskontor er model 2 ikke omfattet af EUs udbud. Endelig besked herom forventes i løbet af uge 7.
Byrådet 26.02.2007
82
Sagens bilag:
Notat egnsteater
Sagsfremstilling om etablering af egnsteater fra mødet 5. februar 2007 Henvendelser om egnsteaterstatus fra Aspendos/Produktion Fantasia og Det Lille Turnéteater
Indstilling
Forvaltningen indstiller:
1. At Udvalget for Kultur og Fritid beslutter, om der skal etableres egnsteater i Næstved. Hvis udvalget beslutter etablering af et egnsteater foreslår forvaltningen, at udvalget vælger nedenstående 2 modeller på baggrund af en drøftelse af et egnsteaters profil, udbud, kvalitet, lokaler/fysisk placering og økonomi.
2. Model 1. Næstved indleder forhandlinger om egnsteaterstatus med enten Aspendos/Produktion Fantasia eller Det Lille Turnéteater
3. Model 2. Næstved indhenter tilbud fra teatre i Danmark, der gerne vil være egnsteater i Næstved, og som opfylder Næstveds kulturpolitiske ønsker til et lokalt producerende egnsteater
Beslutning: Udvalg for Kultur og Fritid, 13.02.2007 Fremsendes til Byrådet, idet Udvalget er enig i at undersøge mulighederne for at etablere et egnsteater i Næstved. Teateret skal være for børn og unge og i samarbejde med institutionerne. Fysisk placering bør nødvendigvis ikke være centralt og der skal stilles krav til mobilitet. Forestillingerne afholdes, hvor børnene er. Forvaltningen udarbejder kravspecifikation til uddybning af ovenstående punkter, der forelægges for Udvalget på næste møde. Et flertal i Udvalget besluttede sig for model 1. Et mindretal bestående af Lars Hoppe Søe, Carsten Bering og Peder Bo Larsen ønskede model 2.
Beslutning: Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 19.02.2007
Linda Frederiksen og Søren Revsbæk var fraværende. Oversendes til byrådets afgørelse.
Beslutning: Byrådet, 26.02.2007
Byrådet 26.02.2007
83
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36 Page 37 Page 38 Page 39 Page 40 Page 41Made with FlippingBook - Online magazine maker